Moralens regnbue

Hvem synes du er mest beundringsværdig: Moder Teresa, Bill Gates eller Norman Borlaug? Det spørgsmål blev for nylig stillet af psykologen Steven Pinker i et essay i New York Times. Tænk dig nu godt om inden du svarer.

Pinker kommer frem til at vores moralske instinkt generelt vil foretrække den umiddelbare og nære godhed, og ikke fatte en meter af de mere abstrakte former for godhed. Lige så rigtigt det er, lige så ærgerligt er det også. Folk ser det som moralsk bedre at give 10 kroner til en hjemløs, end at sælge ham noget for 10 kroner, der giver ham 20 kroner mere i værdi. Og folk agter mere dem, som frivilligt plejer de syge, end dem, som forsker i ny medicin.

Det er derfor ikke tilfældigt, at den katolske kirke har helgenkåret Moder Teresa, en asketisk og nobelprisforklædt missionær, som søgte proselytter blandt trængende mennesker, og som beordrede prædikener i stedet for medicin. Bill Gates til gengæld, som har skabt enorme rigdomme i samfundet, og som nu bruger milliarder på at bekæmpe smittesygdomme, bliver stadig anset som djævlen selv - microsoft og powerpoint? Bwaddrr! Bill og Melinda Gates Foundation? Blændværk og aflad!

Og nu spørger du måske: hvem er Norman Borlaug? Han er såmænd ophavsmanden til de små højtydende og sygdomsresistente hvedekornsvarianter, som har muliggjort den grønne revolution i lande som Mexico, Pakistan og Indien i 1960'erne og 70'erne. Han har med andre ord bekæmpet sult og elendighed, og siges at have reddet over en milliard mennesker livet, mere end nogen anden i verdenshistorien.

Jeg ved ikke, om jeg tør håbe på, at nogle af læserne nu har ændret deres standpunkt om, hvem af de tre personer er mest beundringsværdig. Jeg tænker i hvert fald, at selv hvis Bill Gates havde brugt sin formue på luftskibe og oceandampere, burde han slå Moder Teresa med flere længder. Og selv hvis Norman Borlaug resten af sit liv kun havde samlet julepynt og havenisser, burde han modtage Bill Gates i audiens.

Eksemplerne viser i hvert fald, hvor simple vores moralske instinkter i virkeligheden er. De tænder en retfærdig glød for det nære, og mistror automatisk fornuften i det fjerne. De opstår ad hoc og forlanger universalitet. De tænkes ikke, men efterrationaliseres: først kommer konklusionen ("det kan man da ikke!"), og bagefter forsøger man at give sine impulsive emotioner en plausibel forklaring.

Psykologen Jonathan Haidt har kigget på, hvilke af de moralske 'sanser' der går igen i alle kulturer. Han har talt til fem: omsorg, retfærdighed, sammenhold, autoritet og renhed. De findes i alle kulturer, dog ofte i forskellige prioriteringer. Haidt mener, at de udgør primærfarverne for menneskets moral. Det er altså ikke mærkeligt, at Moder Teresa klarede sig godt: Hendes hvide slør, barske ledelse og lidende blik er indbegrebet af moralens klassiske regnbue. Ingen chance for Bill og Norman.

Jeg tænker at vores moderne samfund har brug for et par flere moralske grundfarver. Hvad med farverne nysgerrighed og fornuft? Hvad med logik? Moralens farvepalette kunne også med fordel indeholde ideer som merværdi og bæredygtighed - tilpas abstrakte begreber, som nok kræver genmanipulation for at finde plads i mennesket moralske habitus. Men forestil dig hvis de lykkes. Så ville vi snart overvære Bill Gates helgenkåring.

0 comments:

There was an error in this gadget