Endnu et søm i kisten?

Siden slutningen af 1980'erne har teorien om, at aids skyldes en menneskelig fejl, været stærkt omdiskuteret. Den er blevet dømt som forkert, likvideret og kastet i graven mange gange, men fortsætter med at stikke hovedet frem. Nu mener forskere at have fundet et endeligt bevis for, at aids har en naturlig oprindelse.

Læs hele artiklen i pdf

Spørgsmålet om, hvordan HIV sprang over fra aber til mennesker, har været en varm kartoffel siden slutningen af 1980'erne, hvor de to sydafrikanske virologer Jennifer Alexander og Mike Lecatsas som de første foreslog, at HIV, og dermed aids, måske skyldes en forurenet polio-vaccine. Vaccinen skulle efter sigende ved en fejl (eller dumhed) være blevet dyrket på chimpansenyrer, der indeholdt SIV, som er den umiddelbare forgænger til HIV, og givet oralt til over en million børn og voksne i blandt andet Leopoldville (nu Kin­shasa) i Belgisk Congo i perioden 1957-60.

Mange argumenter for og imod teorien har været fremme, og i en ny artikel i fagbladet Nature skriver Michael Worobey sammen med blandt andre Thomas Gilbert fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, at et hidtil ukendt tilfælde af HIV-smitte hos en person fra Leopoldville i 1960 placerer HIV-smittens oprindelse tilbage til 1908 - altså lang tid før, der blev lavet poliovacciner. I stedet for den spekulative teori om den forurenede orale poliovaccine (kaldet OPV-teorien) mener Worobey og Gilbert derfor, at den gængse 'Bush meat'-teori er rigtig, dvs. at SIV blev overført 'naturligt' til mennesker ved bid eller ved tilberedning af chimpansekød.

Nye beviser
»Vores analyser har slået et søm i OPV-teoriens kiste,« siger Thomas Gilbert til Ingeniøren. »Vores undersøgelser peger på, at aids' oprindelse må findes meget længere tilbage i tiden. Andre data viser, at der har været mindst tre tilfælde af SIV-overførsel mellem chimpanser og mennesker igennem tiden, og at det er den voldsomme befolkningstilvækst i storbyerne, der i sidste ende gjorde HIV-smitten til en pandemi.«

Worobey og Gilbert analyserede 27 gamle vævsprøver fra Leopoldville/Kinshasa, og fandt et fragment af HIV-1 i én af dem. Den stammer fra en lymfeknude hos en afrikansk kvinde fra 1960. Hidtil har man kun kendt til et enkelt tilfælde af HIV-smitte før 1976, og det stammer fra en engelsk sømand fra 1959. Ved at sammenholde de to sekvenser kunne forskerne vise, at de to sekvenser er knap 12 procent forskellige.

Forudsat at mutationerne i de to varianter foregik med en konstant rate, som på en metronom, behøvede forskerne blot at regne tilbage i tid for at se, hvornår de to sekvenser havde deres fælles oprindelse. Metoden kaldes det molekylære ur og baserer sig på en hypotetisk rekonstruktion af virusets fylogenetiske træ, altså dets afstamning.
Resultatet af supercomputerberegningerne var året 1908, dog med en varians på 40 år (se illustration).

For og imod
Andre er ikke så overbeviste, bl.a. Edward Hooper, der er en af de største fortalere for OPV-teorien. Han forsøgte i 1990'erne at efterspore forbindelsen mellem aids og vaccinationsprogrammerne mod polio i det centrale Afrika og offentliggjorde sine fund i bogen The River fra 1999. Ifølge Hooper er det 'med 98 procents sandsynlighed' givet, at det var den eksperimentelle poliovaccine der var skyld i spredningen af HIV, og ikke tilfældige interaktioner mellem mennesker og chimpanser.

Hooper mener, at de nye data ligefrem bekræfter OPV-teorien. »Den virkelige historie er, at de to ældste vævsprøver af HIV-1 stammer fra netop Kinshasa, der var centrum for de forurenede vacciner mod polio, kaldt Chat«, siger han i en kommentar til Nature-artiklen. Og det faktum, at de to prøver fra hhv. 1959 og 1960 adskiller sig fra hinanden med 12 procent kan »netop være en bekræftelse af, at vaccinen var forurenet med mange forskellige SIV-varianter«, hvorefter de kunne mutere og rekombinere sig hurtigt i befolkningen i og omkring Kinshasa mellem 1957-60.

Det mener Thomas Gilbert er helt forkert, og han beskylder Hooper for konspiration: »Allerede i 2004 blev det af Worobey og mikrobiologen Beatrice Hahn vist, at HIV-1 stammer fra chimpanser fra Cameroon, og ikke fra Congo. Og det giver ikke mening at tro, at Cameroon-chimpanserne blev transporteret flere tusinde kilometer ned til Congo, hvor deres nyrer så blev brugt til at dyrke poliovacciner.«

Hooper siger dog, at det netop var det, der skete. »Dokumenter viser (…) at der var minimum én chimpanse fra Gabon/Cameroon/Brazaville til stede i burene i Stanleyville« (nu Kisangani), som var netop det sted, hvor Chat-vaccinen blev udviklet.

Rekombinerede beviser
Et andet vigtigt spørgsmål i tvisten mellem OPV- og bush meat-teorien er brugen af det molekylære ur til at bestemme virusets alder. Almindelige DNA-sekvenser ændrer sig med tiden via punktmutationer, som er tilfældige, og derfor har en mere eller mindre konstant hændelsesrate. Det betyder, at man i princippet kan regne bagud, og finde tidspunktet for diversificeringen.

Men HIV er (ligesom f.eks. influenza) en RNA-virus, hvor mange kodeændringer ikke foregår via punktmutationer men via rekombination, dvs. via udskiftninger af hele blokke af den genetiske kode.

Ifølge genetikeren Mikkel H. Schierup fra Aarhus Universitet er det derfor problematisk at bruge det molekylære ur på RNA-vira. 'Raten (af rekombination) synes så høj (for HIV), at en fylogenetisk analyse er af meget begrænset værdi. Datering af hændelser i viras fylogenetiske træ er således forbundet med en langt større varians, end det generelt er ønskeligt', skrev Schierup i en artikel sammen med Jotun Hein i 2000.

Gilbert anerkender, at man skal tage højde for rekombinationseffekter, men problemet har vist sig at være mindre end antaget. »Rekombination er almindelig i alle varianter af HIV, men ikke i så høj grad, at det er et problem for vores undersøgelse. Desuden kan man se, hvor der i RNA-sekvensen har været rekombination, og hvor der kun har været punktmutationer. Det har vi selvfølgelig taget højde for i vores beregninger.«

Uden den nye vævsprøve var de tidligere beregninger landet på omkring 1933. Med Worobey og Gilberts nye prøve fra 1960 kunne uret kalibreres på ny, og resultatet er altså cirka 25 år før. »Det hele skifter bagud,« siger Gilbert og regner med, at fremtidige fund vil placere aids' oprindelse endnu længere tilbage i tiden.

»Jeg tror, at OPV-teorien er begravet nu,« siger Gilbert. »Men selvfølgelig, hvis man finder HIV i nogle vævsprøver fra før 1957, vil det slå endnu et søm i kisten.«

Edward Hooper mener modsat, at de nye fund blot får OPV-teorien til at stikke hovedet frem igen. »Det langt mere plausible scenarie er, at forskellige SIV-varianter fra chimpanser krydsede artsbarrieren til mennesket via Chat-vaccinen i de sene 1950'ere,« siger Hooper og tilføjer: »Den bedste måde at diskreditere denne forklaring på er at forbinde den med alskens konspirationsteorier og for en god ordens skyld påstå, at den er 'definitivt forkert'.«

Mikkel Schierup kan godt se, at begge teorier er plausible: »Hvilken teori man tror på, må vel afhænge af, hvad man på forhånd anser for sandsynligt, og her er bush meat-teorien vel heller ikke nogen usandsynlig hypotese,« siger han til Ingeniøren. »Hvis jeg skulle sætte mine sparepenge på oddset vil jeg nok spille på bush meat.


Billedforklaring:
Dette diagram fra Worobey og Gilberts artikel viser HIV-varianter og deres indbyrdes slægtskab. Det er et såkaldt fylogenetisk træ, hvor man antager at man ved hjælp af det molekylære ur kan beregne sig tilbage til en fælles 'forfader' (se tekst). Figuren viser at oprindelsen af hiv er beregnet til ca. 1908 med en varians på mellem 1884-1924. Den tykke sorte bjælke er vævsprøven fra den engelske sømand fra 1959, og den røde bjælke er den nye vævsprøve fra 1960. De tre tykke grå bjælker er kontrolprøver fra kendte aids-patienter. Prøver fra Congo er markeret med en prik i toppen og U angiver uklassificerede sekvenser. Den store grå cirkel med den stiplede kant angiver den store HIV-1 diversitet som eksisterede i Kinshasa i slutningen af 1950erne.

0 comments:

There was an error in this gadget