Små tricks kan bryde vanedyrets vaner

Mennesket er et vanedyr. Det skal derfor hjælpes lidt på vej for at kunne træffe de rigtige valg for sig selv. Psykologer og økonomer har fundet ud af, at man kan komme langt med små tricks og ved blot at tilbyde det rigtige fra start.

Læs hele artiklen i pdf



Det har længe været god tone i liberal økonomisk politik at maksimere folks valgmuligheder. Det handler om at tage mennesker alvorlige som frie og selvbestemmende individer. Vi kan selv - det er filosofien.

En gruppe psykologer og adfærdsøkonomer har dog i løbet af det sidste par år udfordret denne liberale grundfilosofi med en række slående fakta. Vi vælger sjældent optimalt i forhold til vores egne ønsker og behov.

I supermarkedet køber vi det, der står forrest, og ikke det, der er sundest. På kontoret sidder vi ned dagen lang, i stedet for at stå op en gang i mellem. Og derhjemme har vi stadig hverken smidt fjernsynet eller smøgerne ud af vinduet, selvom vi har tænkt på det hundreder af gange.

Valg-arkitektur
Vi mennesker tænker ikke særlig meget over vores valg og handlinger. Derfor er det som politiker, som leder og som forældre, nødvendigt at tilskynde os til at tage de rigtige valg med små tricks, der tager højde for vores mangelfulde biologi og fornuft, og som kan lede os i den rigtige retning.

Det kaldes valg-arkitektur. I stedet for at belære hinanden med manualer og advarsler, er det ofte mere givtigt at designe det landskab, som vores frie valg bevæger sig på. Og det gælder ikke kun i børnehaven, men også i det offentlige rum.

Et klassisk eksempel: Aad Kieboom var økonom i Schiphol Lufthavn i Amsterdam. Han havde et rengøringsproblem med mænds dårlige sigte på toiletterne, så han fik tegnet en flue i hvert urinal, som mændene kunne sigte efter. Og det gør mænd jo. Fluen var tilmed placeret så strategisk, at tilbagesprøjtet fra kummen blev minimeret. Det samlede spild faldt med 80 procent.

Et mere alvorligt eksempel er organdonation. I lande som Danmark, hvor organdonation aktivt skal tilvælges af borgerne, ligger antallet af organdonationer på 12 personer pr. en mio. indbyggere. I lande som Spanien og Frankrig, hvor man har 'formodet samtykke', dvs. hvor man aktivt skal fravælge organdonation, er tallet 3-4 gange så højt.

Dårlige beslutninger
Valg-arkitektur er en vigtig erkendelse. Økonomer og politikere har tradition for at nøjes med forskrifter og anbefalinger, men måske findes der en nemmere vej til målet.

I bogen Nugde - Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness, skriver adfærdsøkonom Richar H. Thaler og politolog Cass R. Sunstein, at ethvert udbud af valgmuligheder jo allerede indeholder en prioritering, fordi alle mennesker har en 'status quo bias' - dvs. en automatisk præference for det umiddelbare og givne. Ved at designe denne status quo mere fornuftigt, vil man kunne hjælpe mange mennesker.

Andre psykologiske faktorer, der kan føre til dårlige beslutninger, er vores tendens til at minimere personlige tab (f.eks. er den vrede, folk føler ved at tabe 100 kroner, dobbelt så kraftig som den glæde, de føler, hvis de vinder 100 kroner), til at se mønstre i al ting (tænk, hvor stor en indflydelse lottotal, planetpositioner og almindelig overtro har), og i at have alt for stor tillid til mavefornemmelser frem for fakta og statistik (f.eks. at tage bilen til München i stedet for flyet fordi man er dødsangst).

Thaler og Sunsteins arbejde kan ses som en videreførelse af nobelpristagerne Daniel Kahneman og Amos Tverskis banebrydende arbejde fra 1973, hvor de viser, at mennesket netop ikke er denne rationelle maskine, denne Homo Economicus, der altid er den bedste til at vælge optimalt for sig selv.

Nudge, nudge!
Thaler og Sunstein kalder deres ledelsesprincip 'to nudge', som bedst kan oversættes med at skubbe eller puffe lidt i den rigtige retning, dog uden at begrænse den personlige frihed på nogen måde.

De definerer det som en form for liberal paternalisme, dog med tydeligt ubehag ved at blive slået i hartkorn med politiske ideologier. Hvis beslutningstagere ville omfavne disse ideer til fulde, kunne det betyde væsentlige sociale forandringer.

Ifølge juraprofessor Martha Albertson Fineman er ægteskabsinstitutionen f.eks. blevet uhensigtsmæssig for mange mennesker. Hun foreslår, at de statslige subventioner og 'nudges', der er knyttet til et seksuelt forhold mellem to personer, i stedet burde flyttes over til forholdet mellem en forsørger og den forsørgede.

I gamle dage var mand-kvinde-forholdet måske et forsørger-forsørgede forhold, men i dag, hvor kvindefrigørelsen er kommet så langt som den er, må statens rolle i ægteskabet genovervejes.

Lederen af det konservative parti i England, David Cameron, holdt så sent som sidste fredag en tale, hvor han argumenterede for at bruge nudge-princippet på blandt andet energiområdet.

»Vi må høste den kraft, der ligger i sociale normer, for at kunne bevirke sociale forandringer,« sagde Cameron og foreslog, at politikere i stedet for at lovgive sig ud af ethvert problem, kan komme længere med tilskyndelser til adfærdsændringer ved hjælp af nudges.

Hjælp til selvhjælp
Også mange andre er begyndt at bruge psykologernes og adfærdsøkonomernes indsigter (se faktaboks). I stedet for skræmmekampagner og hårrejsende budskaber på cigaretpakker, forsøger man f.eks. at lave frivillige aftaler, der indeholder økonomiske incitamenter.

I en artikel med titlen 'Put Your Money Where Your Butt Is' lod Xavier Giné fra Verdensbanken et antal rygere oprette en dedikeret konto, hvor de indbetalte en sum penge og indvilgede i at tabe pengene (og donere dem til en NGO), hvis de ikke overholdt deres eget frivillige rygestop. Succesraten steg med 30 procent i forhold til andre teknikker.

Metoden er endda tilgængelig på en hjemmeside. På stickk.com kan man lave en kontrakt med sig selv om at overholde et selvvalgt løfte, og man kan endda vælge at tabe alle sine investerede penge til de personer eller organisationer, som man hader mest, som f.eks. National Rifle Association i USA. Noget af et incitament.

_____________________________
FAKTABOKS: Eksempler på nudges

Opsparing:
Man ville kunne få folk til at spare flere penge op ved at udbetale deres lønninger hver 14. dag i stedet for hver måned,af den simple grund, at der mindst to gange om året vil komme en ekstra lønningspose ind ad døren.Tilbagebetalinger fra skat ville også kunne bidrage til en større opsparing, hvis de blev udbetalt på specielle konti.

Trafik:
I stedet for vejbump, kan man arbejde med visuelle markører, der får bilisten til at tro, at han eller hun kører hurtigere end det er tilfældet. Eksempel: Ved et farligt sving på Lake Shore Drive i Chicago gjorde myndighederne netop det ved at tegne tværgående streger på kørebanen med stadig kortere afstand. Bilisternes naturlige instinkt er at sænke farten.

Sundhed:
Det er af afgørende betydning, hvor man placerer hvilke varer i et supermarked eller i en studenter kantine. Hvis slik og fed mad står centralt, kan man være sikker på, at kunderne får langt dårligere madvaner end hvis frugt og grønt er i centrum (typiske forskelle på over 25 procent).

Pension:
Langt de fleste mennesker orker ikke at se på deres pensionsopsparing, med det resultat, at den ordning, som de har fået automatisk (default-optionen), ikke er den bedste for dem. Hvis staten indsamler og bruger flere informationer om personen, ville den kunne tilbyde en langt mere optimal ordning for den enkelte som 'default'.

0 comments:

There was an error in this gadget