Verdens ældste papegøje fundet i Danmark

Verdens ældst kendte fossile papegøje er blevet fundet i moleret på Mors. Den ligner de nulevende papegøjer fra troperne, hvilket rykker væsentligt ved vores viden om deres oprindelse og
geografiske udbredelse.

Læs hele artiklen som pdf


For 54 millioner år siden var papegøjer en naturlig bestanddel af livet i Skandinavien. Det viser nye fossile fund fra øen Mors i Limfjorden. En 6,5 cm lang overarmsknogle af en papegøje, der i opbygning ligner de moderne papegøjer, er blevet fundet af den tidligere leder af Molermuseet på Mors, Bent Søe Mikkelsen. Knoglen er nu blevet analyseret af palæontolog Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum i København sammen med britiske og russiske kolleger, og hans konklusion er klar:

»Man har hidtil ment at papegøjerne blev udviklet meget senere. Dette fund rykker de nulevende papegøjers oprindelse langt tilbage i tid. Det støtter også nye dna-baserede slægtskabsanalyser af de moderne fugle, der overraskende fandt, at papegøjerne udskilte sig fra de andre fugle for måske 80 til 100 millioner år siden.«

Moleret, der betyder ‘det hvidlige ler’, blev dannet for 54 millioner år siden, kort efter overgangen mellem de geologiske perioder paleocen og eocæn. Det var en tid præget af meget høje temperaturer. Der var ingen iskapper på polerne og Danmark lå under havets overflade på en breddegrad, der svarer til Schweiz i dag. Grønland lå klods op ad Norge og Nordatlanten var ved at blive dannet. Klimaet var tropisk med et CO2-niveau tre-fire gange højere end i dag.

»Hvordan papegøjen endte sine dage på bunden af datidens Nordsø er uvist. Måske stammer den fra et eksemplar, der for 54 millioner år siden forvildede sig ud over havet og druknede. Ådselædere og strøm splittede derefter kadaveret ad, så kun en enkelt, karakteristisk knogle blev bevaret for eftertiden,« siger Bent Lindow.

Papegøjen fra nord
Fundet er bemærkelsesværdigt, fordi det anatomisk set ligner moderne papegøjer meget mere end nogen anden uddød form – og har været på størrelse med den nulevende Lille Gultoppede Kakadu (Cacatua sulphurea). »Det er meget usædvanligt at finde en familie, der ikke har udviklet sig synderligt i over 50 millioner år,« siger Bent Lindow.

De hidtil ældste fossile rester af papegøjelignende fugle stammer fra London-leret i Sydøstengland, der er dateret til at være omkring 52 millioner år gammelt. Andre fossiler er blevet fundet ved Messel i Tyskland, men fælles for dem er, at de tilhører den overordnede biologiske orden Psittaciformes, og ikke den mere snævre familie Psittacidae, som molerpapegøjen sandsynligvis tilhører.

»Fundet rykker ved vores evolutionære viden om fuglenes udvikling. Indtil nu har man fra eocænperioden kun fundet papegøjelignende fugle, det man kunne kalde fætre til nutidens papegøjer, men spændende ved denne her overarmsknogle er, at det er en af de tidligste, man nogensinde har fundet, og så at den har så mange træk, der ligner nutidens papegøjer.«

Fuglene udvikledes fra dinosaurerne for 150 millioner år siden. For måske 80-100 millioner år siden spaltede papegøjen fra de andre fugle. De ældste fossile fund af papegøjer på den sydlige halvkugle er kun 15 millioner år gamle, hvilket betyder, at papegøjerne måske først udviklede sig på den nordlige halvkugle, inden de spredte sig til den sydlige.

»Det billede, der er ved at danne sig, er, at lige før og efter dinosaurernes uddøen for 65 millioner år siden, opstod hovedparten af de grupper af fugle, vi har i dag. Vi troede det skete mere gradvist. Det ser også ud til, at der samtidigt skete et udviklingsboom blandt pattedyr og fisk.«

Rummelige fossiler
Det var ikke muligt for Bent Lindow at datere fossilet direkte, eftersom knoglens calcium i mellemtiden er blevet omdannet til mineraler, og der ikke længere findes noget dna. Til gengæld har man tidligere dateret to af de askelag, der findes i moleret.

En Argon 39/40 datering viste, at de var mellem 54 og 54,5 millioner år gamle. Askelagene stammer fra voldsomme vulkanudbrud, der opstod under Nordatlantens åbning omkring det tidspunkt, og som varede en halvanden million år.

Forskere har i lang tid vidst, at moleret i Limfjorden indeholdt spændende og velbevarede fossiler. Lige i det område, hvor moleret er aflejret, var der mindst 40 meter vand og konstant iltsvind, så når resterne af dyrene er faldet til bunds i de meget iltfattige områder, kunne de blive fossiler, eftersom ingen fisk eller lignende kunne leve der og spise ådslerne. Den iltfattige bund har også kunnet bevare asken fra vulkanudbruddene. Moleret er et af de få steder i verden, hvor fuglefossiler er bevaret rummeligt, fordi jordpresset ikke har trykket knoglerne flade.

Moler består af cirka 45-65 pct. kisel, skallerne af kieselalger, 30-45 pct. ler og 10 pct. vulkanaske. Det gør moler meget porøst og let. Ud over sin palæontologiske rolle, bruges moler derfor også til varmeisolerende mursten og til at lave blandt andet kattegrus.

»Vor herre bevares,« siger Bent Lindow, »jeg tør ikke tænke på, hvor mange sjældne fossiler, der er kværnet sammen og endt i en kattebakke«

0 comments:

There was an error in this gadget