Misbrug kan skyldes fejlsignal

Amerikansk forsker mener, at narkomani skyldes hjernens glæde ved at blive belønnet mere end forventet.

De fleste ved, at stofmisbrug kan føre til afhængighed. Og de fleste stofmisbrugere ved, at deres misbrug er dumt. Ikke desto mindre kan de ikke lade være. Deres frivillige valg er blevet til en ufrivillig trang.

Ifølge hjerneforsker David Redish fra University of Minnesota skyldes afhængighed en forstyrrelse i den normale måde, kroppen lærer af stimuli på. Ved at kombinere læringsteori med stoffers effekt på hjernens dopamin-produktion, kunne Redish udvikle en simpel teori for mekanismen bag stofmisbrug.

Det er kendt, at kokain øger mængden af dopamin i synapserne. Dopamin er en stærk neurotransmitter, som fortæller hjernen, at en belønning er på vej. Mængden af dopamin er derfor også et lærings-signal, fordi det fortæller om forskellen i ens forventning, og i det, der faktisk sker. Hvis en respons er bedre end forudset, frigøres mere dopamin. Er den dårligere, frigøres mindre.

Som analogi kan man forestille sig en sodavandsautomat. Du kaster 10 kroner ind i den, og ud kommer to sodavand, selvom du kun har regnet med én. Det er bedre end planlagt, og dit dopamin-niveau i hjernen stiger. Hvis der ikke kommer nogen sodavand ud, vil dopamin-niveauet falde, og hvis der som forventet kommer én sodavand ud, forbliver dopamin-niveauet konstant. På den måde lærer dopamin os, hvor meget vi skal forvente af fremtidige situationer. Mekanismen kaldes i fagjargon temporal- difference reinforcement learning (TDRL).

Det farlige ved narko er, at det frigør dopamin af sig selv, hvilket producerer et fejlsignal i hjernen, fordi hjernen nu tror, at stoffet er ‘bedre end forventet’. Og det er dette fejlsignal, som ifølge Redish fører til afhængighed. Hver gang stoffet tages, forledes hjernen til at tro, at forudsigelsen om belønningen ikke var god nok. Hjernen lærer at værdsætte stoffet mere og mere. Det fører til en uendelig spiral af opvurderinger, hvilket forklarer stofmisbrugeres adfærdsmønstre, som f.eks. deres beredvillighed til at betale mere og mere.

Indtil videre er Redish-modellen kun en meget overordnet teori om afhængighed, og man ved endnu meget lidt om, hvilken rolle de andre neurotransmittere spiller i den sammenhæng. Man ved heller ikke, hvordan TDRL fungerer i forhold til de naturlige læreprocesser, eller hvordan narko kortslutter processen mere konkret.

Men hvis modellen viser sig at være korrekt, kan den forudsige og forklare mange misbrugsfænomener, og måske føre til nye og mere effektive behandlingsformer

0 comments:

There was an error in this gadget