Genetisk hype

Genernes betydning for helbredet overfortolkes af både forskere og medier. De private firmaers tilbud om at analysere kunders gener over nettet vil derfor skabe langt større sociale forandringer end de rent medicinske.

Læs hele artiklen i pdf

De fleste mennesker har nok oplevet en dødsangst på vej til lægen - en knugende følelse i maven, når lægen skal til at læse resultatet fra en blodprøve. I løbet af de sidste måneder har mange mennesker helt frivilligt været igennem en lignede oplevelse. De har fået scannet store dele af deres gener, og fået beregnet risikoen for at udvikle mere end 20 forskellige almindelige sygdomme.

For knap 1.000 dollar kan man bestille en gentest over internettet, skrabe lidt i mundvigen, og sende prøven med posten. Efter cirka 14 dage kan man så logge ind på en hjemmeside og læse om sin hår- og øjenfarve, om sin geografiske og etniske afstamning, og om risikoen for at få en lang række sygdomme.

De to første firmaer, der tilbød undersøgelsen, var deCODEme og 23andme, men efterhånden er flere kommet til, såsom Knome og Navigenics. 23andme er amerikansk og ejes af blandt andre Anne Wojcicki, Google-grundlæggeren Sergey Brins kone. Google har investeret 3,9 millioner dollar i firmaet med det mål at integrere 23andmes genetiske data med patientjournaler og - om muligt - gøre informationerne tilgængelige via Google.

Det andet firma er det islandske deCODE genetics, der er kendt for at have analyseret store dele af den islandske befolknings gener. Deres service, kaldet deCODEme, var den første og bruger den bedste dna-chip på markedet, som er i stand til at analysere over en million 'SNPs' ud af de tre milliarder basepar, som udgør menneskets genetiske kode.

I disse dage arbejder tusinder og atter tusinder af forskere på at opbygge store databaser for at sammenligne genetiske variationer med hyppigheden af almindelige sygdomme og andre biologiske karakteristika. Det kaldes genetiske associationsstudier (Genome Wide Associations Studies, GWAS), og har ikke kun en betydning for at forudsige sygdomme. Disse data fortæller også om vores hang til misbrug, vores fysik, psykologi og emotioner.

Automatisk hype
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om informationerne vil nytte. Genetikernes viden begrænser sig lige nu til associationsstudier - det vil sige til at kende en korrelation mellem genetiske markører og almindelige kroniske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, sukkersyge, fedme, gigt og forskellige former for kræft.

Men man kender ikke årsagerne til korrelationerne, ej heller til deres vekselspil med miljø-faktorer, opvækst, ernæring og livsstil.

»Jeg er ikke i tvivl om, at viden om patienters gener vil betyde en bedre behandling,« siger professor Peter E. Nielsen fra Panum Instituttet. »Man behøver jo ikke at vide, hvorfor en behandling virker for at den virker.«

Den simpleste anvendelse af den nye viden er ifølge Peter Nielsen at variere doseringen af et bestemt medikament, alt efter hvilken genetisk sammensætning patienten har. Men også mere specifikt vil der kunne udvikles skræddersyet medicin, der er optimeret i forhold til patientens genotype. »Og det vil virke bedre end i gamle dage, selvom medicinen stadig måtte være symptombehandling,« siger Peter Nielsen.

Men i kontrast til den automatiske hype over en ny og lovende teknologi, er det stadig langt fra sikkert, at adgangen til genomet vil gøre mennesker sundere - samlet set. En falsk sikkerhed over at have gode gener kan hindre mennesker i at ændre dårlige vaner som f.eks. at ryge. Eller omvendt: En viden om en øget risiko for en sygdom kan få folk til at vælge rabiate løsninger som amputationer eller selvmord.

»I sidste ende handler det om at lave en realistisk tolkning af de nye informationer. Og det er den svære del af det,« indrømmer Peter E. Nielsen.

At måle det, der ikke måles
Dette gælder både for eksperter og lægfolk. Ifølge den græske datalog og statistiker John Ioannidis fra Tufts University viser det sig, at de første associationsstudier som regel viser store effekter, men efterhånden som andre forskere efterprøver resultaterne og andre effekter og andre SNPs medtages i regnestykket, må associationernes styrke nedreguleres. Så meget, at effekten ofte bliver minimal eller ligefrem negligerbar.

Ser man på listen af SNPs og deres effekter i en typisk test fra deCODEme, viser det sig da også, at langt de fleste SNPs kun øger eller mindsker risikoen for en sygdom med ganske få procent.

Ioannidis går længere endnu. Han mener, at langt de fleste forskningsresultater i branchen er forkerte. Frem for at måle en effekt, måler de kun effekten af det, de har glemt at medtage i regnestykket. Det er, hvad man kalder en bias - det vil sige en skævvridning af data på grund af manglende information.

Og Nielsen er delvis enig: »Det er rigtigt, at associationerne i begyndelsen ofte er større. Forskning er en dynamisk proces, hvor man starter med en simpel hypotese og ender med en mere balanceret forståelse af tingene. Men det gælder jo for alle videnskaber.«

Den eneste måde at efterprøve påstande om nyttigheden af genom-scanninger er ifølge Ioannidis, at man laver store randomiserede undersøgelser, hvor deltagerne ikke kun får scannet hele deres dna, men også følges igennem livet, så man kender deres adfærd, kostvaner og livsstil. Dataene ville så skulle korreleres med de miljømæssige og sociale påvirkninger. Kun på den måde vil man kunne opnå en sikker adskillelse mellem de genetiske og ikke-genetiske faktorer, der ligger til grund for udviklingen af sygdomme.

Til fagbladet Nature udtaler Ioannidis, at »de skandinaviske lande ville være et godt sted at starte, fordi der her er de bedste traditioner for at indsamle den slags data.«

Uomgængelige overfortolkninger
Hvis forskernes genetiske data i starten tillægges en større betydning end de reelt har, kan man måske heller ikke bebrejde samfundet og medierne, at de overfortolker selvsamme data til at begynde med.

De store overskrifter om den skræddersyede medicin, der præsenteres som en fager ny medicinverden med fuldt individualiseret diagnose og behandling af sygdomme, kan altså være forståelige nok, men vise sig langt mindre revolutionerende end først antaget.

Til gengæld kan effekten af overfortolkningerne have store sociale konsekvenser. Det vil kunne skabe unødig angst over for misbrug af forsikringsselskaber, af pensionskasser og reklamevirksomheder. Det vil tillægges alt for stor betydning i segmentanalyser, i elitesport og i partnervalget, og det vil ikke mindst skabe et større pres i retning af både den positive og den negative eugenik, det vil sige i udvælgelsen af børn på baggrund af bestemte egenskaber som forældrene vil have eller ikke vil have.

Sociale konsekvenser
Det står dog klart, at adgangen til eget dna vil have en del sociale konsekvenser. Allerede nu medsender mange universitetsansøgere i USA en dna-test for at 'bevise', at de har indfødt afstamning, og dermed ret til et stipendium, til sygesikring og til casinopenge.

Andre gør krav på job og på indfødsret, fordi de pludselig kan sandsynliggøre et lille handicap eller en snært af fremmed blod.

I England har dværge og døve mennesker organiseret sig i interessegrupper, der arbejder for at blive anerkendt som minoriteter, og dermed få de tilhørende rettigheder, herunder muligheden for at fortsætte med at føde dværge hhv. døve børn, om nødvendigt med teknisk hjælp betalt af staten.

Argumentet er, at ethvert ikke-dødeligt handicap jo kan anses som en markør for en minoritet, dvs. som en kulturel identitet, der skal beskyttes frem for udryddes.

Der er heller ingen tvivl om, at man vil forsøge at udnytte den nye viden til egen fordel, og at man vil Google og ranke, sammenligne og bedømme hinandens dna. Om det alt i alt vil føre til en større tolerance mellem mennesker eller til et større bigotteri, er for tidligt at afgøre.

Rent videnskabeligt set er der dog god grund til ikke at tro alt for meget på genernes betydning. Deres rolle i udviklingen og behandlingen af kroniske sygdomme er med få undtagelser langt mindre end forudsagt af forskere og medier, og der vil gå lang tid før man for alvor forstår sammenhængen og vægtningen mellem genetiske og ikke-genetiske faktorer.

Indtil videre er den mest positive konsekvens måske, at vi bliver klogere på menneskets vegne, forstår at tingene er langt mere komplicerede end de giver udtryk for, og at angsten for at kende sine egne gener er lige så ufornuftig som dødsangsten på vej til lægen.

__________________________________
FAKTA
SNP (udtales 'snip') står for 'single nucleotide polymorphism', og er defineret som en variant af en dna-sekvens, der opstår, når der i den samme position af dna'et findes flere varianter af et nukleotid (også kaldet en base, dvs. enten A, G, C eller T, se grafik).

Man har for eksempel fundet ud af, at mennesker med varianterne (i genetisk sammenhæng kaldet 'allelerne') GG i stedet for AA i snp rs4420638 har en 15 gange større risiko for at udvikle Alzheimer.

Kombinationen af AA i rs7495174 og GG i snp-nummer rs12913832 resulterer i langt de fleste tilfælde i blå øjne. Og hvis man er ejer af allelerne CT i rs17822931 har man vådt ørevoks.

De fleste nukleotider i genomet er identiske hos alle mennesker, og man siger, at en variation kun kan gælde som en SNP, når mindst en procent af befolkningen har den. SNPs giver derfor et godt billede af, hvordan vi mennesker adskiller os fra hinanden

0 comments:

There was an error in this gadget