Books

Endnu et beskedent forslag
– til at forbedre de asylsøgende flygtninges ulykkelige situation og gøre deres tilstedeværelse i Danmark til en fordel for dem selv og for det danske samfund, af John St. Waft, forord af Dr. Engelhardt, 24 sider, Autre - forlaget for utilregnelig litteratur, 2012, ISBN 978-87-994150-3-8

Asylansøgere som kanonføde for danske soldater? En general som vil forvandle Sandholmlejren til et skydetelt? Det må være en joke – en rigtig dårlig joke. 

Fundet i rigspolitiets hemmelige arkiv for anonyme skrifter lægger denne tekst op til at løse danskernes asylproblemer én gang for alle. Ingen ved, om det er alvorligt ment. Læs, gys og døm selv. 

Læs anmeldelse her
Læs den online her
_________________________________________


Jeg tager bomben med når jeg går - Udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets Arkiv, af Robin Engelhardt og Christian Lund, 128 sider, PeoplesPress, 2009, ISBN 9788770557603.

Breve fra Rigspolitiets Arkiv rummer et unikt udvalg af mere end hundrede af de mest læseværdige, underholdende, overrumplende og tankevækkende breve fra Rigspolitiets Arkiv. Læseren kommer i bogen tæt på skæve eksistenser og ekstraordinære sindstilstande, man ellers kun oplever i gangster- og westernfilm.

Brevene er i bogen gengivet efter originalen, så farver, bizarre følelsesfulde håndskrifter, truende tegninger, stavefejl m.m. står tydeligt frem for læseren, der således får en sjælden mulighed for at indleve sig i ægte dramaer fra hverdagens Danmark.

Samtlige breve er desuden forsynet med en lille forklarende tekst, som fortæller, under hvilke omstændigheder brevet er skrevet, om brevskriveren efterfølgende er fundet osv.

Læs mere her
Køb den her
_________________________________________


Jeg er bevæbnet og har tømmermænd - udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv, af Robin Engelhardt og Christian Lund, 128 sider, PeoplesPress, 2008, ISBN 13: 9788770554909.

Bogen rummer et unikt udvalg af ca. hundrede af de mest læseværdige, underholdende og overrumplende breve fra Rigspolitiets arkiv, der her for første gang åbnes for offentligheden. Fælles for de udvalgte breve er, at de indeholder konkrete trusler i enhver afskygning.

Trusselsbrevene er i bogen gengivet efter originalen, så farver, bizarre følelsesfulde håndskrifter, truende tegninger, stavefejl m.m. står tydeligt frem for læseren, der dermed får en sjælden mulighed for at indleve sig i ægte dramaer fra hverdagens Danmark. Samtlige trusselsbrevene er desuden forsynet med en lille forklarende tekst, som fortæller under hvilke omstændigheder brevet er skrevet, om brevskriveren efterfølgende er fundet osv.

Bogen indeholder et udvalg af de mest læseværdige, underholdende og overrumplende trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv, gengivet fotografisk efter originalen.

Læs mere her
Køb den her
_________________________________________


ERGO - Naturvidenskabens Filosofiske Historie, af Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen, 456 sider, Linhardt og Ringhof, 2007, ISBN 9788759528662. (online-version)

ERGO fortæller historien om naturvidenskabens udvikling fra skriftens fødsel og til nutidens hjerneforskning og globalisering. Bogen lever sig ind i hovedet på forskerne, genoplever deres argument og følger de videnskabelige erkendelsers idehistoriske betydninger.

Bogen går bag om de videnskabelige nybrud og undersøger forudsætningerne for deres opståen. Den viser, hvor meget der skal til, for at en ny verdensopfattelse kan udvikles og blive taget i brug. ERGO er på den måde også bevidsthedens og dømmekraftens historie.

ERGO er gennemillustreret med fotografier, malerier, statistikker, tegninger og diagrammer. Den viser, hvordan vi gennem tiderne har udvidet vores erkendelsesmæssige repertoire, fået nye ideer og er kommet nærmere en forståelse af os selv og vores omverden. Og der er intet, der tyder på, at vi er ved vejs ende. Tværtimod, vi er lige begyndt.


Læs mere her (med links til anmeldelser)
Køb den her 
Læs en online-version her
_________________________________________


Kloner og stjernekrig - Science fiction fra H.G. Wells til Svend Åge Madsen, af Robin Engelhardt, Ide Hejlskov og Kristian Mørk, Linhardt og Ringhof, 2000, ISBN 87-595-1506-6.

Science-fiction har længe været en underkendt genre, men den har altid haft et stort publikum. Denne bog gør op med de mange fordomme om genren og stiller skarpt på en litteratur med sprængkraft og visioner.

Bogen består af en række korte introduktioner til science-fiction genrens største navne fra H.G. Wells til Svend Åge Madsen. Den henvender sig både til dem, der kun har snuset lidt til science fiction, og til dem, der vil have perspektiv på deres læseoplevelser.

Først publiceret i år 2000 på forlagene Lindhardt & Ringhof og Informations Forlag, har vi nu gjort bogen frit tilgængelig på nettet.

Online udgave af bogen, kan også læses på issuu!
Anmeldelser: Interstellar sysctl, fanzine.dk, ommadawn.dk

0 comments:

There was an error in this gadget