UNIVERSEL MOBIL KOMMUNIKATION

Om ganske få år vil UMTS-teknologien garantere en højhastighedsforbindelse for alle mennesker med en mobiltelefon. Det vil medføre en betydelig forbedring af multimedie- og internetadgangen for den enkelte bruger og åbne et helt nyt forretningsområde med en estimeret værdi på over 45 milliarder Euro om fem år. Denne artikel forsøger at beskrive, hvad vi mere præcist kan forvente af UMTS-teknologien og dens forløbere, som GSM, GRPS og Edge.

Af Robin Engelhardt


Indhold:
- Fælles standarder og integration af andre systemer
- Auktionernes negative effekt
- To kernekompetencer
- Flydende overgang til total mobilitet

Verden er ikke længere hvad den har været. Den er blevet en netværksverden. En kommunikationsverden, hvor den ene teknologiske revolution afløser den anden, og hvor man må lytte og læse ustandselig for at være på forkant med en udvikling, der foregår med rivende hast. Hvis den globale succeshistorie indenfor informationsteknologien hedder internet, hedder den europæiske succeshistorie GSM. Mobil kommunikation er blevet den store vinder i IT-industrien.

Sammensmeltningen af disse to elementer - det stationære globale internet og den mobile adgang til alle dets tjenester - vil i fremtiden
blive bundet op i UMTS-teknologien. Med dette tredjegenerations (3G) mobilkommunikationssystem vil der være adgang til telefon, internet og multimedier til alle brugere fra alle steder til alle tidspunkter.

Fælles standarder og integration af andre systemer
For at den europæiske telekommunikationsindustri fortsat kan være på forkant med udviklingen er det meningen, at der udvikles en fælles standard for fremtidige telekommunikations- og mulitmedieservices. Og her er UMTS (Universal Mobil Telecommunication System) det system, alle taler om. Som en af de vigtigste tredjegenerations mobile bredbåndssystemer har UMTS været genstand for intens forskning og udvikling, fordi det repræsenterer en langsigtet strategi for at skabe et standardiseret massemarked af personaliserede og brugervenlige multimedie-tjenester i fremtidens informationssamfund. Og det er også derfor, at stater og regeringer har haft så megen held med sig i at udbyde radiofrekvenserne til så høje priser.

Men for at UMTS bliver en nøgleteknologi afhænger det også af en sideløbende implementering og integrering af andre systemer, samt en flydende overgang fra andengenerations dataservices som GSM, GPRS og Edge. Det kræver også et differentieret brugerbetalingssystem (“per-packet”), som forudsætter en teknologisk konvergens i mikrotransaktionerne, og derfor et højtorganiseret og velfungerende samarbejde mellem de mange virksomheder og organisationer, der vil deltage i den digitale økonomi. De eksisterende abonnements- og betalingskoncepter er nemlig endnu ikke tilstrækkelig udbyggede til at sikre slutbrugeren en nem og omfattende adgang til de enkelte multimedie-udbud. Desuden kræver en vellykket UMTS-strategi, at interfacet mellem de modtagede datapakker og brugerens krav udvikles endnu mere. For at sikre, at UMTS forbliver en langtidsholdbar teknologi, må man også fortsætte med at forske i mulighederne for at dele ressourcerne (dvs. radiospektret) på en sådan måde, at frekvenserne kan udnyttes optimalt.

Auktionernes negative effekt
I den forbindelse er det interessant, at Birthe Weiss har besluttet at sælge de danske UMTS-frekvenser til den højestbydende (med en foreløbig dato til efteråret 2001). Det markedsteoretiske rationale bag beslutningen om en auktion er (bortset fra en vis grådighed fra statens side), at de virksomheder, som betaler mest for frekvenserne, også vil udnytte dem mest effektivt. Problemet er dog, at frekvenserne ikke med sikkerhed også vil blive brugt mest effektivt fra slutbrugerens perspektiv. Tværtimod er frygten hos både industrien og brugerorganisationer, at UMTS-brugere ikke kun vil komme til at betale dyrt for abonnementerne, men at også industriens innovative satsninger vil reduceres til et minimum. Hvis licensbetaling overstiger de administrative omkostninger (pga. auktion eller store gebyrer for brugen af radiofrekvenserne) vil det nemlig have en direkte negativ indflydelse på udviklingen af nye UMTS-teknologier. Det fortæller samstemmende alle økonomiske forretningsmodeller. Profitten reduceres eller forsvinder, og tilbagebetalingsperioden forlænges. Resultatet er et investeringsstop og en tilbagevenden til kortsigtede og derfor mellemgode teknologiske løsninger.

To kernekompetencer
Hvorom alt er, så vil UMTS ikke kun betyde en stor revolution for netværkssamfundet, men også kræve en radikal omstrukturering af hele telekommunikationssektoren. UMTS vil indeholde to adskilte kernekompetencer: Det mobile netværk og det bærende netværk. Det mobile netværk består af mobiltelefoner og en basestation, der kommunikerer indbyrdes via de højfrekvente radiobølger. Det bærende netværk forbinder derimod de enkelte basisstationer med hinanden, og etablerer også forbindelsen til ISDN-nettet og internettet. På grund af en betydelig større båndbredde med op til fem MHz i forhold til GSM-kapaciteten (200 kHz) og en højtudviklet overførselsprotokol, kaldet W-CDMA (Wideband Code Division Multiple Access), vil man kunne arbejde med tunge multimedia-applikationer i en hastighed på op til 2 Mbit per sekund. Videokonferencer, film, tv og informationstunge downloads vil ikke længere være nogen flaskehals for e-handelen.

UMTS-nettet vil blive opdelt i hierarkiske forsørgelsesniveauer, der tillader forskellige overførseshastigheder. I det såkaldte makro-niveau vil det være mindst 144 kBit per sekund med en maksimal rejsehastighed på 500 Kilometer i timen. Mikro-niveauet vil kunne garantere 384 kBps med maksimalt 120 kilomter i timen. I det såkaldte piko-niveau vil overførselshastigheden være de allerede nævnte 2 MBit per sekund ved maksimalt 10 kilometer i timen, hvilket svarer til det man kalder den »kvasi-stationære drift«. Dermed bliver UMTS 30 gange hurtigere end IDSN (64 kBps) og op til 200 gange hurtigere end nutidens GSM-telefoner (9,6 kBps).

Flydende overgang til total mobilitet
Men det interessante ved UMTS er ikke kun den meget høje overførselskapacitet. Det er i lige så høj grad dens styrke til at understøtte forskellige transportprotokoller. For eksempel vil UMTS i fremtiden ikke kun understøtte den aktuelle GSM-standard, men også WAP. Da det forventes, at GSM-teknikken vil eksistere mange år frem, side om side med den nye UMTS-teknologi, vil de første UMTS-telefoner være duale systemer, som kan roame på GSM-nettet. Så når UMTS vil dukke op i butikkerne om cirka tre år, vil overgangen ske flydende , og i takt med at telefonselskaberne får udskiftet deres basestationer, transcievere og antenner.

På mange måder vil UMTS-teknologien derfor være en løsning, der vil koste (ud over auktionsprisen) mange milliarder, før den er implementeret fuldt ud over hele landet. Til gengæld er det så godt som sikkert, at de teknologiske applikationer, som vil fremkomme i slipstrømmen på den eksploderende netværkskapacitet, vil blive så dragende for forbrugerne, at de nye mobiltelefoner i fremtiden endda vil overgå tv-apparatets betydning fra i dag. De vil repræsentere en totalløsning for den mobile og dynamiske forbruger, der ikke vil være bundet til hverken rum eller tid. Ligesom med GSM vil det givetvis først være den unge generation, der køber de nye mobiltelefoner i mange formater og farver, men der kan ikke være tvivl om, at netværksøkonomien vil folde sig ud i fuldt flor i løbet af de næste fem år.


Nysprog i 3G (faktaboks)

3G:
3G er betegnelsen for hele bevægelsen i retningen af trådløse højhastighedsnet, men også en betegnelse for den teknologi, der gør det muligt at overføre lyd, levende billeder og at handle på nettet med sin telefon.

2,5G:
2,5 G er det mellemstadie teknologien er i nu. Der mangler endnu at blive distribueret radio licenser i en lang række lande til at 3G er muligt, men det er muligt at opnå en vis forbedring inden for det eksisterende GSM net. Men det er blot et mellemstadie.

Bluetooth
Blåtand er den nordisk udviklede standard for overførsel af data over korte afstande, men med meget høj kraft ved hjælp af korte radiobølger.

Edge
Enhanced Data GSM Environment, som også kaldes for “fattigmands-UMTS”, er en videreudvikling af GPRS-teknologien og arbejder med en ny moduleret radiodel, der kan pakke op til 560 kbps. Edge forventes at dukke op i butikkerne år 2002, dvs. cirka et år før UMTS-teknologien for alvor vil slå igennem.

GSM:
Global System for Mobile Communications er den dominerende digitale standard for mobil kommunikation i Danmark, men også i resten af Europa og i Asien. Mange spår GSM en dyster fremtid, når de nye bredbåndsstandarder kommer på markedet. GSM arbejder med op til 9,6 kb per sekund, og bruger en variant af "time division multiple access" (TDMA), og er den mest brugte af de tre digitale trådløse telefonteknologier (TDMA, GSM og CDMA). GSM digitaliserer og pakker data, og sender den gennem en kanal med to andre bruger-datapakker. GSM opererer ved frekvensbånd på 900 MHz eller 1800 MHz.

GPRS:
General Packet Radio Service er en service, der gør det muligt, at sende større beskeder end SMS via GSM nettet. GPRS arbejder med op til 171 kbps, og er i modsætning til HSCSD en multislot-teknik, der arbejder med flere frekvenser samtidigt. GPRS baserer sig på samme måde som TCP/IP-protokollen på afsendelsen af enkelte datapakker, og sender dem derfor ikke på en kontinuert strøm af data men puls-orienteret. Man kan dermed være "på nettet" hele tiden ved at være tilknyttet en ISP (Internet Service Provider), og kun betale når der er aktivitet - ligesom med videreudviklingen UMTS. GPRS vil også komplementere Ericssons Bluetooth-teknologi, der vil være standarden til at erstatte trådforbindelser med trådløse radiofrekvenser.

HSCSD:
High Speed Circuit Switched Data arbejder med op til 14,4 kbps, og er den nye standard for GSM. Det er en softwareløsning (!), som øger hastigheden fra de nuværende 9.6 kbps til 14.4. kbps i en enkel kanal ("Traffic-Channel"). Ved hjælp af multiplexing med op til fire sendefrekvenser er det desuden muligt at komme op til 57.6 kbps, hvilket er seks gange hurtigere en den oprindelige traffic-rate og ikke langt fra 64 kbps forbindelsen med ISDN-standarden.

MMDS:
Er teknologien bag det trådløse bredbånd. MMDS bruges til at levere internet adgang for brugerne. Den benytter sig af 2.2 til 2.4 GHz området på radionettet, og sendes ud direkte til brugeren.

SMS:
Short Message Service gør det muligt at sende op til 160 tegn mellem mobiltelefoner. Eleverne i mange skoler er for længst holdt op med at sende beskeder i papirformat. De sendes som disse SMS beskeder via mobiltelefoner.
Bluetooth: Den nordisk udviklede standard for overførsel af data over korte afstande, men med meget høj kraft ved hjælp af korte radiobølger

UMTS:
UMTS betyder Universal Mobile Telecommunications Systems, som betegnes som et tredje generations mobiltelekommunikationssystem og kan tilbyde bredbåndskapacitet og multimedietjenester.

WAP:
WAP står for Wireless Application Protocol, som er en protocol, der hjælper med at give brugeren adgang til tekstbaseret internettjenester via mobiltelefonen. Herunder adgang til email. WAP er allerede muligt i dag, men er ringe. I USA mener man således, at WAP is crap.

0 comments:

There was an error in this gadget