Stat stat luk dig op

Leder: Staten burde ikke kun lukke op for brugen af fri software. Den burde også understøtte udviklingen af den. Og det kan kun ske gennem en indrømmelse af, at softwarepatenter er i modstrid med open source, ligesom den er i modstrid med princippet om vidensdeling


Af Robin Engelhardt (rob)

DET BURDE være på høje tid at kigge nærmere på, om den gamle idé om patenter stadig er så god som den var for hundrede år siden. Generelt er man gået ud fra, at patentsystemets støtte til at offentliggøre en opfindelse fremmer den teknologiske udvikling samtidig med, at den beskytter opfinderen økonomisk. Det er et mantra, som er blevet gentaget utallige gange gennem historien, dog uden at man nogensinde har undersøgt påstanden i detaljer. Senest har Erhvervsministeriet fremlagt en redegørelse om patentering af software, hvor man har gentaget ideen. På trods af lange beskrivelser af fordelene ved open-source-software, som ikke er patenteret, og endnu længere beskrivelser af de ulemper, patenter fører med sig, mener rapportens konklusion at kunne pege på et forsigtigt tilsagn om at tillade patentering af software i Danmark.

Hvordan kan det være? Jo, det skyldes primært den omstændighed, at Europa i flere år har befundet sig i en løgnagtig retstilstand, hvor det har været forbudt at patentere software samtidig med at man har gjort det alligevel. Den situation er selvfølgelig uholdbar, og derfor prøver man i Erhvervsministeriet at indrette loven efter, hvordan virkeligheden ser ud - ikke efter hvad der er bedst. At læse erhvervsministeriets redegørelse er som at være tilskuer til en frivillig selvbesmittelse med en grim sygdom, med efterfølgende diskusssion af, hvilken medicin man skal indtage for at lindre skaden.

ARGUMENTERNE mod patenter på software er alle blevet bragt mange gange før. Og man kan da godt gentage dem. Men det er interessant at iagttage, hvordan regeringen ikke synes at forstå konsekvenserne af at leve i det, den selv kalder for et videnssamfund. De nye IT-produkter er ikke længere et resultat af en enkelt opfinders idé. De er et resultat af mange menneskers ekspertise og skyldes et kompliceret samarbejde mellem mange firmaer rundt omkring i verden. Vi er omgivet af netværksprodukter, hvor værdien af et delprodukt først opstår i forbindelse med andre delprodukter, og hvor den samlede værdi først stiger i takt med antallet af brugere. Kapitallogikken bryder sammen, når man ikke længere kan finde entydige forbindelser mellem opdager og opdagelse, mellem produkt og producent og mellem brug og bruger. Og pludselig begynder patenterne at virke modsat hensigten. I stedet for at hjælpe innovationen på vej, begynder de at hindre den, og i stedet for at være en økonomisk sikring, bliver de enormt dyre at håndhæve.

PATENTER bliver i dag næsten udelukkende brugt defensivt for at undgå rettighedstrusler fra andre firmaer med andre patenter. Indbyrdes har de store IT-firmaer lavet krydslicensaftaler, så de frit kan benytte hinandens patenter, hvorimod små uafhængige opfindere og opstartsfirmaer holdes ude med dyre licenskrav. Det er en uholdbar koldkrigssituation, hvor patenter bruges som afskrækkelse, og ikke som innovationsredskab, og hvor kun de store monopoler får lov at sidde med ved bordet. Og det er også derfor, flertallet af danske IT-virksomheder faktisk helst ville være foruden patenter: De er dyre at få og udelukker dem fra det gode selskab. Der findes i dag deciderede parasit-firmaer, som har specialiseret sig i at tage patenter, kun for at true med at sagsøge andre. Den slags dybt uetiske firmaer kan kun leve på grund af et utidssvarende patentsystem, der forsøger at påstå ejerskab, hvor der mest af alt er fællesskab.

OMVENDT ÅBNER frigivelsen af de basale programmeringsværktøjer op for en maksimal fremdrift i netværksøkonomien, fordi den tiltagende teknologiske kompleksitet kræver et væld af eksperter fra mange flere fagområder, end hvad et enkelt firma kan rumme. Monopoler og stadig større fusioner er selvfølgelig ét muligt svar på udfordringen. Åbne og patentfrie standarder er et andet - og i sidste ende bedre. Det kan godt være, at de patentfrie programmer, som man kan få på markedet i dag, endnu ikke har haft den store betydning for de almindelig forbrugere. Men inden for den offentlige sektor, som står for alt lige fra IT-infrastruktur til undervisning, er åbent programmel den eneste fornuftige vej frem. Dette er i øvrigt også konklusionen i en rapport fra det norske forvaltningsdirektorat, Statskonsulet, der har undersøgt Linux og open source som et alternativ til de lukkede softwareprodukter, som man kender dem fra især Microsoft. Rapporten siger, at den stigende grad af ensretning i valget af licensbeskyttet programmel har kostet staten mange penge og har gjort de offentlige forvaltninger alt for afhængige af deres leverandører. Staten burde lukke op for de gratis produkter, da det er langt billigere at oplære personalet end at betale licenser for de patenterede varer.

MEN STATEN burde ikke kun lukke op for brugen af fri software. Den burde også understøtte udviklingen af den. Og det kan kun ske gennem en indrømmelse af, at softwarepatenter er i modstrid med open source, ligesom den er i modstrid med princippet om vidensdeling. Hvor ville det dog være rart, hvis regeringen for en gangs skyld ville være konsekvent i forhold til de mange ord om videnssamfundet. Erhvervsministeriets udspil peger den anden vej: Man følger med strømmen, uden retning eller mål.

0 comments:

There was an error in this gadget