Verdens sprog dør på stribe

De globale medier får skylden for sprogdøden, men samtidig med det engelske sprogs udbredelse dannes der også helt nye blandinger, og gamle kulturer styrkes.


Red Thunder Cloud var den sidste sioux, som kunne tale catawba. Han døde i 1996. Med sig i graven tog han sit sprog og en hel kultur, som for blot 200-300 år siden havde levet i et område, der strakte sig fra den sneklædte canadiske grænse i nord til Mississippis frodige skove i syd og fra Milwaukees store søer i øst til Montanas golde bjerge i vest.

Historien er ikke enestående. Verden over uddør sprog og kulturer med en hast som aldrig før. Ifølge sprogforskeres beregninger vil halvdelen af verdens i alt 7.300 kendte sprog være borte om 100 år. Det svarer til, at der uddør ét sprog hver tiende dag. Med Internettets indtog er frygten blevet endnu større. De globale medier stjæler vores sprog og vores identitet, bliver det sagt, og klagesangen finder også genklang blandt de større lande. I Frankrig kan man på det nærmeste få en bøde, hvis man i stedet for ordinateur siger computer. På Island hedder en stewardesse en flyvefreja, og hvis de danske sprogrensere fik deres vilje, ville rafting i Danmark hedde flåderidt (se En sprogrenser på mission, nederst).

Men spørgsmålet er, om sprogenes uddøen udelukkende er de globale mediers skyld, eller om det ikke tværtimod er en naturlig proces, og om ikke Nettet snarere kan lære folk at blive bundet kulturelt stærkere sammen. I en undersøgelse fra februar 1999 fandt forskere fra Summer Institute of Lingui-stics frem til, at der var 51 unikke sprog i denne verden, som kun en enkel person kunne tale. Der er 500 sprog, som hver bliver talt af færre end 100 mennesker; 1.500 sprog af færre end 1.000; omkring 3.000 sprog af færre end 10.000, og hele 5.000 sprog, som bliver talt af mindre end 100.000 personer. Hvis man regner lidt på de tal, kommer man frem til, at kun fire procent af hele verdens befolkning taler 96 procent af alle sprog. Så det er ikke underligt, at så mange sprog uddør. Diversiteten forsvinder, og det er især dette, der bekymrer folk.

Sprog skaber kultur
»Sproget er et instrument til at kommunikere med andre ved hjælp af lyd.« Omtrent sådan lyder den korteste definition af, hvad sprog er. Men sprog er også noget, der virker tilbage på dem, der taler. Sprog er i lige så høj grad et gruppe-narcissistisk instrument, der bliver spillet for at stemme og efterstemme musikerne. Sprog består af genkendelses- og godkendelsesmelodier, der ikke kun bliver brugt til at overføre informationer, men også til at forme den kommunikerende gruppe i en fælles resonanskasse.

Tale skaber fællesskaber, og fællesskaber skaber kultur. Politisk, økonomisk eller teknologisk overmagt betyder også sproglig overmagt. Latin var enormt udbredt på grund af Roms magt. I dag bliver latin udelukkende brugt i sin fossile skriftform. Engelsk var et meget truet sprog, da normannerne invaderede Storbritannien i det 11. århundrede, og en masse franske gloser begyndte at afløse de engelske ord. Men sproget overlevede og er i dag det mest magtfulde sprog i verden, primært på grund af USA s dominans.

Ud fra et historisk perspektiv er uddøende sprog lige så almindelige som uddøende arter. Når den sidste taler af et sprog forsvinder, forsvinder en hel kultur - dets indsigter, dets sange, billedsprog og unikke struktur. Har det et skriftsprog, kan man være heldig at bevare nogle tekster, dog uden at eftertiden nødvendigvis forstår, hvad de betyder. Sprogtab er videnstab, og det er en uigenkaldelig proces. Hvad der præcist sker, når et sprog forsvinder, er ikke særlig kendt. Processen afhænger af, i hvor lang tid minoritetssproget har været i kontakt med sine naboer.

Undersøgelser af sprog i Ama-zonas-området, for eksempel sproget trumai, der tales i Xingu-reservatet i det centrale Brazilien, peger på, at de godt kan forblive uberørt, hvis kontakten med omverdenen har været lille. Men hvis to sprog har været i kontakt igennem flere generationer, vil det dominerende sprog langsomt udhule ordforrådet i det underlegne sprog. I begyndelsen lyder de fremmede ord måske som en kunstig falset, der bliver brugt af en yngre generation for at adskille sig fra traditionen og for at få en egen identitet. Men efterhånden finder ordlyden et dybere leje. Udtalen og grammatikken eroderes langsomt for til sidst at blive helt assimileret.

Et godt eksempel på det er japansk, der i slutningen af 1100-tallet blev gennemsyret af kinesisk. Sidst i 1800-tallet havde det japanske skriftsprog intet selvstændigt tilbage. Stort set hele vokabulariet var kinesisk. Siden har japanerne lært, at kulturel identitet ikke kun behøver at være knyttet til en sproglig identitet, og det japanske sprog er med tiden blevet tilsvarende mere fleksibelt i forhold til nye sociale magtkonstellationer. I dag spiller engelsk den samme rolle for japansk, som kinesisk gjorde før (se Lev livet på japansk, nederst).

Blandingssprog
Alle sprog har selvfølgelig låneord, ligesom dansk, der har lånt utallige ord fra tysk, fransk og engelsk. De integreres naturligt, fordi de som regel beskriver nye ting, og på den måde udvider et begrænset vokabular. Blandingssprog findes overalt i verden. Især i dag, hvor kontakten med fremmede kulturer skaber helt nye kombinationer. Franglais, Spanglish og Yinglish er blandingssprog, som opstår, efterhånden som minoriteter har vokset sig store i fremmede lande. I det sydlige USA er det ikke længere det oprindelige spansk, som man kan høre blandt efterkommerne. Med over otte millioner hispanics er spansk blevet et angliseret spansk, der lyder som en blanding af engelsk, cubansk, mexicansk, iberisk, puertorikansk og alle mulige andre varianter.

Helt syret bliver det, når hackere på Internettet begynder at tale med hinanden i kode-engelsk: »W3 h4ck3rz ru13 c4uz w3 r3 sm4rt3r th4n th3 f3dz 0r th3 s0c4113d s3cur^ty 3xp3rtz« som betyder: We hackers rule, because we re smarter than the feds or the socalled security experts. Det er måske ikke et nyt sprog, men kan være den spæde start på et nyt cyberskrift-engelsk.

Internettets fare
Internettet er af mange frygtet som den værste sprogdræber i verden. Det er ikke længe siden, den russiske IT-direktør Anatoly Voronov sagde, at Internettet var amerikanernes »ultimative intellektuelle kolonialisme«. Den franske præsident Jacques Chirac var endnu mere apokalyptisk i sit nødråb og udråbte det engelske sprogs dominans på Nettet til »en alvorlig fare for menneskeheden«. Men angsten er måske overdreven. I dag er små 80 procent af alle websider på engelsk, og andelen falder stødt. Ifølge et estimat af David Graddol fra The British Council vil antallet af engelsksprogede websider falde til cirka 40 procent de næste fem til ti år, efterhånden som globaliseringens første bølge bliver erstattet af en »relokalisering«.

Danske versioner af søgemaskiner og opslagsværker begynder allerede nu at få stor betydning, og online-butikker ser i stigende grad deres fremtid i at opbygge lokalt integrerede afdelinger. Det betyder dog ikke, at Internettet ikke får nogen betydning på det sproglige plan. Men måske en betydning, som er stik modsat den, man forventer. Da trykpressen blev opfundet, startede det en lavine af bestræbelser på at opbygge et standardiseret, nationalt sprog med tilhørende identitetsberigelse for nationernes indbyggere. Alle lande fik pludselig effektiviseret kommunikationen i deres offentlige rum.

Internettet er i gang med at gøre det samme, bortset fra at de sprolige og kulturelle budskaber ikke er rummeligt begrænsede. Danskere i udlandet behøver f.eks. ikke længere at lede forgæves efter en dansk avis i de brasilianske eller japanske kiosker. Internettet giver dem daglig adgang til de danske aviser, dansk kultur og danskere. Nettet styrker deres sproglige og kulturelle identitet, samtidig med at de lever livet som en udlænding.

Når man taler om sprogets opløsning i en globaliseret tidsalder, er det altså en sandhed med modifikationer. Lige så mange tendenser, der peger mod en kulturel ensretning, lige så mange modreaktioner vil der blive udviklet til at finde nye og tidssvarende samhørighedsforhold. I sidste ende er det menneskers egen frie vilje, som bliver afgørende for at forme en identitet og for at bevare et unikt kulturelt særkende. Måske er det disse kræfter, der igen er ved at overtage føringen ved hjælp af Internettet.



Læs mere på:
http://www.minority2000.net/



En sprogrenser på mission:
Da flyet lettede fra Reykjavik, gav en flyvefreja (stewardesse) sprogrenseren et glas vinånd (alkohol). Ærkeklerken (ayatollahen) ved hans side spurgte, hvad madsvenden (kokken) serverede, og han svarede, at det skam var islandsk lystæde (delikatesse) lavet i en norsk matmølle (food processor). Ved mellemlandingen i København fik sprogrenseren serveret det værste trivimad (junkfood) af en storbystræber (yuppie), men til gengæld tilbød en blond bimsesild (bimbo) ham suttesex (et blowjob) på toilettet. Glad og tilfreds fodrede sprogrenseren sit elskede datadyr (tamagotchi) i flyet til Oslo, og hans idémylder (brainstorming) til foredraget foran Norsk Sprognævn gik godt. Han skulle nok kunne overbevise dem om, at World Wide Web retteligt hedder verdensvævet, en transparent et lysark, og at en overhead-projektor skal kaldes for en tekstkaster. Det var en god dag for sprogrenseren.
* Ovenstående er inspireret af teksten »Dogmedansk« af Kirsten Rask i Politiken den 5.10.1999


Lev livet på japansk
Når en japansk journalist skal til at skrive en artikel, sætter hun sig ved sit desuku (desk) eller têburu (table) med sin rampu (lamp) tændt. Så går hun i gang med at taipingu (typing) på sin kompyuta (computer) og skriver noter med en boru-pen (ball-pen). Hun drikker kohi (coffee) fra et gurasu (glass), og går over til sofua (sofaen), læner sig mod kusshon (cushion) og læser nyusu (news) om den seneste sekuhara (sexchikane). Hun kan også bruge andre masu-mejia (mass-media) og tænde sit karar-terebi (color television) og se et puroguramu (program) eller et humudorama (home-drama). Senere går hun dauntaun (downtown) efter en kan-biru (can of beer). Hun er nemlig en modan garu (modern girl), der vil gettosuru (get a boyfriend) for at dyrke noget ero-guru (grotesk erotik).

* Ovenstående er en kort sammenfatning fra Herbert Passin: Japonica: How to Read the Japanese Language If You Know the English Source Code, Correspondence, Nr. 5, Vinter 2000.

0 comments:

There was an error in this gadget