Filtrat af karat

Electronica: Historien om den elektroniske musiks opståen og udvikling kan man nu læse om i en glimrende dansk bog



Henrik Marstal og Henriette Moos: Filtreringer. 347 s., 399 kr. Høst & Søn, Udkommer mandag.


Alene den omstændighed, at skrive en bog på dansk om den elektroniske musiks historie, er en bedrift. At skrive den kvalificeret, fængende og mere eller mindre fejlfri er ligefrem en smule foruroligende. Men det er ikke desto mindre, hvad de to musikvidenskabsuddannede forfattere Henrik Marstal og Henriette Moos har gjort i deres bog Filtreringer - elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere 1989-2001.

Ikke mange mennesker kender til de nærmere omstændigheder for den store indflydelse, som den elektroniske avantgarde fra den første halvdel af det 20. århundrede har haft på den moderne, progressive populærmusik, der tæller navne som The Beatles, Kraftwerk, Brian Eno og Björk - navne, der alle i sig selv må betragtes som pionerer på deres felt.

Bogen viser med forbilledlig klarhed, hvor vigtige klassiske komponister som John Cage, Edgar Varèse og Karl Heinz Stockhausen har været for hele udviklingen inden for den elektroniske musik - og det på trods af, at det altid kun har været en lille gruppe af mennesker, som faktisk har lyttet til deres værker.

Teknologi som drivkraft

Den elektroniske musiks avantgarde betragtes derfor forståeligt nok som en etableringsfase for de senere forgreninger og raffineringer, som har skabt den frodige underskov af stilarter, som man kan møde i populærmusikken i dag. Et overordnet 'teorem' for bogen - hvis man kan kalde det det - er, at al musik er et produkt af teknologiske og samfundsmæssige forhold. Forfatterne bruger betydelig energi på at gennemgå de konkrete tekniske nyskabelser, og sandsynliggør dermed at der findes et intimt bånd mellem udviklingen af teknik og udviklingen af nye lyde. En lige lovlig konstruktivistisk tilgang til musikhistorien, kunne man mene, men det er utvivlsomt rigtigt, at electronica altid har været stærkt afhængig af de maskinlyde, der nu engang har været på tilbud i butikkerne.

Resultatet har ofte været en mere maskinel lyd end ønskelig. De sensuelle kvaliteter i de naturligt skabte klange - deres unikke 'farve' - har man kun kunnet indoptage i genren som optaget lyd - ikke som original lyd, hvilket har været en stærk irritations-, men også inspirationskilde, for mange komponister. Man kunne derfor måske have dykket lidt dybere ned i den gren af eksperimentalmusikken, som har forsøgt at finde det bedste fra begge verdener - dvs. det at opdage nye musikalske udtryk, ikke kun ved hjælp af den elektroniske bearbejdning, men også via produktionen af original klang, enten ved udforskningen af materielle klangkilder i form af nye klanginstrumenter, sådan som man ser det hos f.eks. tyskeren Hans-Karsten Raecke og englænderne Hugh Davis & Max Eastley, eller også i form af en direkte kartografering af 'naturlige' lyde, sådan som man ser det hos f.eks. Cabaret Voltaire-projektet The Hafler Trio, men som der faktisk findes en lang tradition for siden Satie og Cage.

I det hele taget bliver den mere klassisk skolede tradition en smule underprioriteret i bogen, især efter 50'erne. Marstal og Moos citerer en database, hvori der siden 50'erne er listet over 20.000 elektroakustiske værker, og retfærdiggør den udeladte destillering med, at den manglende 'melodi' og den manglende udbredelse i offentligheden i sig selv er et kriterie for ikke at kunne entrere på musikparnasset. Spørgsmålet er dog stadig åbent om, hvorvidt den nu 'salgbare' kunstmusik af en Philip Glass eller Arvo Pärt også i fremtiden formår at hævde sig over for den endnu ikke helt 'gennemfiltrerede' masse af mere ukendt kunstmusik.

Nye spor
Men hovedformålet med bogen er helt andet, og meget mere interessant - nemlig at følge de spor, som den elektroniske musiks begyndelse og etableringsfase har sat inden for populærmusikken siden 1970. Og det er mange. Alle dem, som har en forkærlighed for industrial, ambient, electropop, funk hip hop, disco, house, trance og techno kan kun blive stærkt fornøjede over det store overblik de to forfatterer lægger for dagen, og deres evne til at fremhæve det vigtigste og sjoveste inden for de enkelte stilarter.

Moos og Marstal forsøger sig endda med den prisværdige - men også utaknemmelige - opgave at kortlægge 90'erne myriader af musikalske undergenrer, der finder stadig nye udtryksformer ved hjælp af elektroniske klanglandskaber. Det er ikke nemt at filtrere skidt fra kanel i en tid, hvor enhver privatperson er blevet i stand til at lave sit eget studie, pr-bureau og forlag. Internettets og computerens demokratisering af det musikalske udtryk tilbyder i dag et fantastisk overflødighedshorn af aldrig hørte lyde, men det bliver en desto større udfordring at finde frem til de bedste af disse lyde for dem, som ikke uden videre accepterer, at kvalitet kan måles ud fra et standardiseret salgskriterie.

Bogens sidste kapitel giver et overblik over den elektroniske musikscene i Danmark, sådan som den udviklede sig sideløbende med de internationale strømninger. Danmark har aldrig været helt i front på området, men har ikke desto mindre produceret en hel række af lokale pionerer inden for de enkelte genre - i new-age bølgen var der et navn som Klaus Schønning, inden for den danske industrialscene var der bands som Tristan T og A Taste Of Red, inden for electropop et band som f.eks. Scatterbrain, inden for ambient Anders Remmer og inden for remix-æraen fra begyndelsen af 80'erne dj Kenneth Bagger.

Gennemgangen viser, at forfatterne som altid er godt inde i deres stof. En yderligere guldgrube er bogens index. Hvis man kender en smule til den elektroniske musik, kan man bruge dette fyldige musikerdestillat til at bladre rundt og se, om forfatterne nu også har husket alle dem, som man mener er vigtige. Eller man kan slå op på et bestemt navn for at læse om den kontekst, personen normalt betragtes i ud fra et musikhistorisk perspektiv.

Alt i alt repræsenterer bogen et sjældent godt filtrat af et enormt musikområde, som stadig er i sin vorden. Vil man vide mere, er det stedet at gå hen. Der er også en kommenteret diskografi, som man kan bruge til at gå på eksklusivt indkøb med. Den elektroniske musik skal nemlig helst høres, men den skal så sandelig også læses om - i denne bog.

0 comments:

There was an error in this gadget