Remis er mit liv

Som de fleste læsere af skakspalten vil vide, sluttede turneringen i Linares med en suveræn sejr til Garri Kasparov, der med sin score på »én gang +5« udklasserede sine modstandere med en score på »fem gange -1.«

Det er et resultat, som man ikke bare sådan kan afrapportere, og så gå videre i dagens tekst. Linares 2001 kræver mere end det. Det kræver refleksion! For symmetrien i resultatet er også et symbol på virkeligheden: Kasparov er den bedste skakspiller. Nogen sinde og stadig. Og Anand og Kramnik, der begge sagde nej tak til invitationen (sikkert fordi de føler, at de har deres på det tørre) er nogle kyllinger. Ja, det skulle jo siges.

De andre superstormestre, som godt turde møde Kasparov i Linares – Shirov, Karpov, Polgar, Grischuk og Leko – viste sig hurtigt ikke at være andet end stakkels statister. Tilrejsende kanonføde for en maestro, der hungrer efter revanche.

Judit Polgar var den eneste, der ikke var bange for at gå i clinch med Kasparov, og tabte heller ikke til ham. De andre gjorde alt for en remis, og tabte på stribe.

Grovkornet humor
Som kompulsiv vanelæser af skakspalter plejer det som regel at være en udsøgt fornøjelse for mig at læse Mig Greengards kommentarer, der oprindeligt kom på Mark Crowthers skakside The Week in Chess (www.chesscenter.com/twic/twic.html) men nu er flyttet til Kasparovs hjemmeside (www.kasparov.com).

Denne uregerlige Mig Greengard har aldrig været bange for at støde godtfolk med en udsøgt, og til tider grovkornet humor. Linares fik igen det bedste frem i ham, og det skyldes især den unge Leko. Hvis ikke hans evige remiser allerede har været legendariske før, blev de det i hvert fald i Linares. Leko er en sand mester i at tage remis, øjensynligt også når han står til gevinst (som mod Shirov i syvende runde).

Flere ironiske indlæg fra folk som fulgte turneringen, tilbød Leko således flere gratis forslag til en titel på hans kommende bog. Den kunne f.eks. hedde: Mine 60 største remier, Den decellererede drage, Lunt på brættet, 1001 remiser, At betale huslejen, Remis er mit liv, Skak til hylden osv. Ifølge Mig blev der endda skrevet et Leko-digt, som jeg frejdigt har gendigtet til en dansk version:

Aldrig et spændende parti
ikke fattig, ikke rig
uden bid eller ironi
for jeg kan li’
at spørge: ’remis?’

Under turneringen gik det kreative online-publikum endda så vidt som til at foreslå ordet ’remis’ erstattet med neologismen ’leko’!

Næste gang du er i klubben, skal du altså spørge din modstander: ’Skal vi tage en hurtig leko?’ eller kommentere et parti: ’Hvordan kunne han leko den stilling?’

Larmende tavshed
Ja, synd og skam var det for Leko, at han blev behandlet sådan. Men han er nu også kedelig. Heller ikke i sidste runde kunne Leko fremtvinge mere end et halv point ud af den nu satte og bakkenbartede Karpov, der i gamle dage kunne få en 100-træks remis til at minde om et gynækologisk torturinstrument. Det var der i det mindste stil over. Ni tamme remiser og et tab (til Kasparov) var resultatet for den 21-årige Leko, og hvis han ikke arbejder lidt med sin skak-attitude, kan han fremover godt få det svært med at få indbydelser til de store turneringer.

Men det store spørgsmålstegn, som alle sidder tilbage med efter Linares 2001 er, hvornår Kasparov kan få en revanche for sit (uretfærdige) nederlag til Kramnik. Intet tyder på at Kasparov kommer til at møde hverken Anand eller Kramnik i en turnering i dette år. Og en match om verdensmesterskabet? Ingen planer, ingen tale. Tavsheden er larmende.

Rødvin på højkant
Til sidst en lille opgave, som man sagtens kan sætte en flaske rødvin på højkant med. Se diagram.

Det er en opgave, som vistnok stammer fra Holland, og som gennem tiderne er blevet fremlagt for flere IM’ere og andre gode skakspillere, uden at de har kunnet løse den (i løbet af f.eks. 20 minutter og uden brug af computer). Prøv selv:

Hvid trækker og sætter mat i fire. Det burde jo egentlig ikke være så svært. Løsningen i næste uge.

0 comments:

There was an error in this gadget