HVERDAGEN I DIN HULE HÅND

Det trådløse internet kan meget snart køre med bredbåndshastighed i Danmark. Det betyder, at man inden længe vil kunne se video, fjernsyn og betale regninger med sin mobiltelefon. Udviklingen tyder på, at mobiltelefonen bliver det primære medie til at gå på nettet med, og efterhånden som teknikken bliver endnu mere raffinert, vil man kunne opleve en sand eksplosion af mangfoldige håndholdte terminaler i mange farver og former, som kan bruges til undeholdning, til kommunikation og til at gøre hverdagen en smule lettere.


Var Nikola Tesla født et par årtier før Alexander Graham Bell, havde det hele set anderledes ud. Telefonerne ville for længst have været trådløse. Samtaler over kontinenterne ville være båret af frit svævende radiobølger i stedet for de elektriske pulser, som Bell brugte dem i sin egen kobbertrådtelefon fra 1876, og hvis ledninger vi stadig går og falder over hver anden dag.

I stedet har vi måttet vente i knap 100 år
på at Teslas opfindelse af telekommunikationen fra 1893 er blevet hvermandseje i form af en mobiltelefon. Og siden er det gået stærkt. Internettet har åbnet op for et kolossalt spektrum af muligheder for at bruge disse mobile enheder, som i de kommende år vil strømme ind over markedet. Der er sket så meget, at Nikola Tesla end ikke i sine vildeste fantasi kunne have forestillet sig omfanget af de anvendelser, vi allerede nu har fået. Og det betyder forresten ikke så lidt. For Tesla (1856-1943), der boede i USA men serbisk født, var en fantast. Han lavede ikke kun 41 meter høje kunstige lyn og byggede fjernstyrede både. Han iværksatte også arbejdet på et stort trådløst telekommunikationstårn på Long Island, der skulle levere lyd, billeder, vejrudsigter og aktiekurser til alle amerikas borgere - som dog senere blev droppet pga. arbejderopstand og financieringproblemer.

Men Tesla havde jo ret! Han var opfindergeniet, som i dag er næsten glemt, og som oven i købet er blevet overtrumfet af historiebøgernes forkerte oplysninger om, at det var italieneren Guglielmo Marconi, der havde opfundet den trådløse telefoni i 1895.

Når hverdagen bliver trådløs
Så lad os til ære for Tesla fantasere lidt. Hvad vil den trådløse hverdag betyde, når båndbredden og infrastrukturen er blevet god nok til at understøtte alle slags mobile kommunikationsbehov?

For det første vil der ikke gå særlig lang tid før en almindelig mobiltelefon vil blive anset som lige så moderne som et monokel. Ja, man vil faktisk slet ikke kunne tale om telefoner længere. Det vil være digitale ledsagere, som er alsidige, moderigtige og tilpasningsdygtige. Nokia, Ericsson og Motorola er i fuld gang med at bygge disse tredjegenerations (3G) »supertelefoner« i alle mulige og umulige former og farver. Med deres højopløselig grafik vil nogle have et tastatur, andre en miniatur-mus, og igen andre vil have touch-screen og talegenkendelse.

Du vil kunne downloade musik og videoer fra nettet med raketfart - eller endnu bedre: Du vil kunne planlægge din egen underholdningsmenu og høre den direkte via nettet. Farvel til walkman, computer og cd’er. Du vil kunne handle på nettet og få ledsageren til at bippe, når dine aktier falder eller når du blive overbudt på en netauktion. I Japan har man allerede nu digitale ledsagere som kan gøre dig diskret opmærksom på en forbipasserende mand eller kvinde, som falder i din kræsne smag. I kan aftale at mødes, aflyse andre aftaler, bestille bord, få lavet et horoskop, bestille roser, rydde op derhjemme imens, varme bilen op og dæmpe lyset i entreen. Er det ikke herligt!

Brug for langsigtede strategier
Men lad os holde en pause her og se lidt mere nøje på fakta. Sagen er nemlig den, at etableringen af det ultimativt mobile net kræver et enormt udviklingsarbejde i infrastruktur. Alle de mange elementer, som en skønne dag skal gøre livet så dejligt for os, bliver nemlig nødt til at passe sammen. Og mens firmaer kæmper om at enes om fælles protokoller og standarder, og mens ingeniørerne er godt i gang med at planlægge og bygge, kommer der pludselig en ny teknik, som er endnu bedre og endnu stærkere, men som kræver en helt anden infrastruktur.

Det problem har man til en vis grad allerede haft i overgangen fra de forskellige mobiltelefon-generationer. I praksis betyder det, at udviklingen måske ikke vil gå helt så hurtig og gnidningsløs som PR-strategerne håber, og at man som IT-virksomhed skal planlægge fleksibelt men også langsigtet for at gøre sig forhåbninger om succes.

I slutningen af 80’erne, startede man med de analoge mobiltelefoner (første generation), som overførte almindelige tovejs FM radiobølger, der var moduleret til at passe til lyden af ens stemme.

Fra begyndelsen af 90’erne og frem til i dag bruger vi anden-generations mobiltelefoner, der omdanner lyden til samplede bit af data, som så bliver båret af modulerede radio- eller mikrobølger. Samtalerne kan på den måde presses bedre sammen, og selvom lyden er meget dårligere end hos de analoge forgængere, kan teleselskaberne presse flere kunder sammen på mindre båndbredde og dermed tjene flere penge. Noget for noget. Den lave båndbredde er dog et problem, fordi man kun kan overføre lavinformationsdata som f.eks. lyd og simple tekststrenge.

Om cirka to-tre år vil trejdegenerations mobiltelefonerne og deres UMTS-standard (Universal Mobile Telecommunication System) komme til Danmark, og det vil få overførselshastigheden til at stige voldsomt. 2 Mbps er det teoretiske maksimum, som man har hørt så meget om. Men det har ikke meget at gøre med virkeligheden. Selv tallet 384 Kbps, som stadig er den forventede overførselshastighed, og som man kan læse i de farvede brochurer, kan sagtens vise sig at være for højt. I praksis vil man nok snarere ligge under eller lige omkring de 100 Kbps de fleste steder. Det skyldes at båndbredden er afhængig af belastningen, af afstanden fra sender til modtager, og at man under alle omstændigheder vil skulle dele det endelige tal med to, fordi bredbåndet er symmetrisk i begge retninger. Men i forhold til de nuværende 10 Kbps er det da et ordentligt spring fremad.

I en ikke så fjern fremtid
Havde Nikola Tesla oplevet IT-revolutionen, ville han aldrig have stoppet ved 3G. For det er langt fra IT-revolutionens afslutning. Bag kulissen venter både 4G og 5G. Et par eksempler på igangværende forskningsprojekter viser i hvilket retning udviklingen kan gå.

For det første spreder vi data ud i luften på en helt uhensigtsmæssige måde. Ifølge Martin Cooper, der er kendt for at have udviklet mobiltelefonen for Motorola i de tidlige 1970’ere, ligger fremtidens mobilnet i en fuldstændig ny måde at bruge antenner og sendemaster på. Cooper og hans virksomhed ArrayComm, som ligger i San Jose i Californien, fremstiller såkaldte »smarte antenner,« der i stedet for at sende data ud i alle retninger med ens styrke, forsøger at skræddersy signalerne til at ramme deres præcise mål, ligegyldigt om vedkommende er på arbejde eller i bilen. Systemet er baseret på en teknik, der oprindelig var blevet udviklet af det amerikanske militær til at spionere på fremmede landes radio. Digitale signalprocessorer, placeret rigtigt på antennerne, vil kunne sende radiosignaler til et bestemt geografisk mål, og de vil også kunne følge målet, hvis det bevæger sig rundt i landskabet. Som en individuel lille ‘radio-laserstråle’ vil bærebølgen så altid kunne følge modtageren.

En anden tilgang til en potentiel ny IT-revolution er den teknologi, som kaldes UWB (ultrawideband). Den er blevet udforsket af Larry W. Fullerton fra firmaet Time Domain i Huntsville, USA. I Fullertons scenarie er frekvensmoduleringen, hvormed man sender signaler via radio på (se boks: Hvordan virker radio?) erstattet med pulser. Det hele, dvs. hele antennen er enten tændt eller slukket. Hvis man forestiller sig det lille blip det giver i højtaleren eller i lampen, når køleskabet går i gang, har man en rimelig forestilling af, hvad Fullertons UWB-pulser er for noget. Det er nemlig blot ganske små elektronmagnetiske stød, som varer mindre end en milliarddel af et sekund. I et fremtidens UWB-land er der heller ikke nogen frekvensopdeling længere. UWB optager hele det elektromagnetiske spektrum! Det er en slags ultrahurtigt Morse-system, som selv indeholder alle de data og koder, der skal bruges for at signalet fortolkes rigtigt og når sit rette mål. Gammeldags radiostationer skal dog ikke dreje nøglen om af den grund. Så længe pulsen har en lav energi, kan den nemt filtreres bort, ligesom man gør med almindelig baggrundsstøj.

Fullerton har sammen med flere andre firmaer, som f.eks. Multispectral Solutions, fået lov af USA's kommunikationskommission (FCC - Federal Communications Commission) til at teste teknologien, men man regner med at UWB-teknikken kun vil få lov til at gå op til en bestemt energi-grænse. I princippet ville UWB kunne levere helt op til 1 Gbps, siger præsidenten for Time Domain, Ralph Petroff. Den kunne bruges til personaliserede radarsystemer, kollisionsdetektorer og til at kunne se gennem tykke vægge. Men på grund af potentielle problemer med interferens med andre frekvensapplikationer, som GPS (Global Positioning System), fjernsyn og almindelig radio, vil UWB derfor kun kunne udnyttes i mikro-Watt-området, og det vil igen sige lokalt. Som en slags Bluetooth på syre.

Der er mange flere teknikker, som man kunne nævne, f.eks. den såkaldte multiplexing, der bruges i den fiberoptiske forskning. Men som man kan se, er det ikke de teknologiske ideer, udviklingen begrænses af. Det er forretningsmodellerne, investorerne og fastsættelsen af fælles standarder. Det er disse ting, der er og bliver flaskehalsen i IT-udviklingen.

Måske er det blot et tilfælde, at vi mennesker har vænnet os til telekommunikation via kabler og først derefter via trådløse net. Havde Nikola Tesla levet et par årti tidligere end Alexander Graham Bell, ville det have set helt anderledes ud.

FAKTA
Bluetooth
Bluetooth er den nordisk udviklede standard for overførsel af data over korte afstande, men med meget høj kraft ved hjælp af korte radiobølger. Teknologien skal bruges til at koble hjemmets intelligente redskaber til det trådløse net. Standarden er en engelsk oversættelse af Harald Blåtand af Danmark, og er allerede nu godt på vej til at blive implementeret i Japan. Den er skræddersyet til at skabe sammenhæng mellem alle hjemmets elektroniske redskaber fra computer til køleskab, til kuffert til tv til belysning. Selvom Bluetooth allerede er færdigudviklet, har Norske Bluechip dog lige udviklet en teknologi, der koster mindre og bruger markant mindre strøm end Bluetooth. Hvem der kommer til at vinde kampen I Europa og USA er endnu uvist.
Det fuldt automatiserede hjem vil få mange yderligere konsekvenser. Den vil f.eks. ændre den måde, hvormed pengetransaktioner foregår på. Når køleskabet selv bestiller nye citroner, overføres kreditværdigheden fra banken til telefonselskabet. Hvad det vil betyde for banken i fremtiden- og for telefonselskabet - er også uvist.

Hvordan virker en radio?
De fleste radiotransmissioner indeholder to komponenter: En bærebølge og et signal. Bærebølgen kan forstås som et køretøj; det er den frekvens, som man indstiller sin radio til. Signalet er så passageren; det kommer fra et mikrofon, et tv-kamera eller en internetforbindelse. Signalet er påtrykt bærebølgen i en proces, som man kalder modulation. Den hyppigste måde at modulere på er FM (frekvens modulation), og den gør at bærebølgen spredes proportionalt med signalets overførselshastighed. Et 10.000 bps budskab vil for eksempel få bærebølgen til at spredes med 10 KHz til hver side. Det er derfor at radiostationernes frekvenser skal være adskilte fra hinanden.

WAP
Wireless Application Protocol er en protokol, der hjælper med at give brugeren adgang til tekstbaseret internettjenester via mobiltelefonen. Herunder adgang til email.

0 comments:

There was an error in this gadget