IT-flomme

Leder: Hvad med for eksempel at lave en fond for alle de dejlige penge, som regeringen vil tjene på den ufornuftige udlicitering af UMTS-frekvenserne (som skal drive den mobile IT-uvikling frem), og bruge dem på at sikre menneskers trængte rettigheder? Open source, digital sikkerhed, patentovervågning og demokrati-projekter der er masser af gode ting at gå i gang med.


»Jeg vil gerne have et Danmark, der ganske enkelt er verdens bedste IT-nation. Det er ikke en umulig drøm. Det betyder, at alle danskere skal have adgang til Internet og mulighed for en e-mailadresse.«
Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale

VERDENS bedste IT-nation skal Danmark være. Det har statsministeren selv sagt. Ny økonomi, ny verden, ny det hele, og Danmark skal være med, helt fra starten. Har man fulgt en smule med i den faktiske udvikling af Internet-teknologien, lyder ministerens ord dog en smule flommede. Bredbåndet får vi, ligegyldigt hvad, og e-mailen har været der længe som mulighed. Der, hvor man til gengæld burde sætte ind, er på områder, hvor teknologien skal tæmmes, hvor monopoler og patenter dræber mangfoldigheden, hvor privatlivet krænkes, og hvor det hele udarter til banal bredbåndsunderholdning i stedet for oplysning og viden. For den teknologiske udvikling vil fare afsted, ganske upåvirket af statsministerielle koncessioner.

PÅ DAGENS videnskabsside (»Verdensgitteret«) beskrives for eksempel de nye grid-teknologier, som ret sikkert vil komme til at spille en rolle for Internettet i fremtiden. I begyndelsen vil de nok kun blive anvendt i den akademiske verden, men efterhånden som perspektiverne bliver tydelige også for de kommercielle kræfter, vil IT-udviklingen (om muligt) accelerere endnu mere, og omforme Internettet til en gigantisk hjerne af parallelt arbejdende computere. Sagen er nemlig den, at bredbåndet, som statsministeren så gerne ser udbredt, har langt dybere implikationer end blot at gøre, at folk er online, hele tiden og med en høj dataoverførselshastighed. Når bredbåndet er lagt og blevet lige så hurtigt som de interne ledninger i en pc, vil man kunne koble computerne sammen til at arbejde parallelt. Det vil medføre en eksplosion af regnekraft og specialisering. Neuronernes parallelle svingninger i hjernen (som ligger i kilohertz-klassen) vil lunte afsted til sammenligning med dette megahertz-gitter, der med lyset som budbringer vil omfavne alle i landet.

COMPUTERPROGRAMMER vil ikke længere skulle downloades og køres lokalt. De vil ikke længere skulle skrives til forskellige platforme som Windows, Mac eller Linux. De vil blive skrevet til Nettet og køre på Nettet. »Webservices« kaldes fænomenet i dets begyndelsesstadie, og alle de store IT-virksomheder er efterhånden hoppet med på vognen. Især Microsoft, denne fremsynede og altid sultne leviathan, har set stjernen lyse. Med sit nyt .NET-initiativ, som sandsynligvis vil blive offentliggjort i en prøve-version allerede i løbet af i år, har Microsoft planer om at bygge fundamentet for de mest basale byggeklodser, der skal bruges til at konstruere infrastrukturen for den mere komplekse software, der vil komme til senere hen. Den vigtigste nyskabelse i Microsofts strategi er, at mens det almindelige PC-programmel kører på en enkel maskine, vil http://.NET-programmel involvere interaktioner med mange maskiner, som er forbundet via Internettet, og som tilbyder tjenester til hinanden.

KAMPEN VIL så igen handle om standarder. I en fuldt opkoblet fremtid, hvor alle computere kan drage nytte af alle andre, vil de protokoller og standarder, hvormed computertransaktionerne foregår og privatliv sikres, være ens for alle. Der skal med andre ord være et monopol. På et tidspunkt vil det derfor blive vigtigt for regeringen at tage stilling til udviklingen. Hvem skal have dette monopol? Skal det være IT-virksomheder, som Microsoft, IBM og Hewlett-Packard (HP), der ønsker at flytte deres faldende indtjening på pc- og softwaremarkedet til webservices med dyre abonnementsordninger, eller skal det være åbne standarder med åben arkitektur, open source og frit programmel, som det bliver udviklet i grid-teknologierne?

FREM FOR at lovprise det uundgåelige, nemlig etableringen af bredbåndet, burde statsministeren understøtte det nødvendige, nemlig en sikring af, at ingen får patent på grundstrukturen af dette vigtige medium, som Internettet er. Og sådan er der så meget. Regeringen taler nu om dage om at være en modvægt til de negative sider af globaliseringen. Men den har mest lyst til blot at snylte på den. Hvad med for eksempel at lave en fond for alle de dejlige penge, som regeringen vil tjene på den ufornuftige udlicitering af UMTS-frekvenserne (som skal drive den mobile IT-uvikling frem), og bruge dem på at sikre menneskers trængte rettigheder? Open source, digital sikkerhed, patentovervågning og demokrati-projekter der er masser af gode ting at gå i gang med. For så vil Danmark vitterlig blive verdens bedste IT-nation!

0 comments:

There was an error in this gadget