Demokratur på Nettet

De nye globale medier bringer ikke automatisk demokratiet til døren. Tværtimod synes der at opstå demokratiske problemer, hvis man overlader teknikken til sig selv

Af Robin Engelhardt

Pas på teknologien! Den har det med at reformulere verden i sit eget billede og lade de fundamentale problemer forblive uløst. Dette lader til at være flere eksperters konklusion på ti års erfaringer med Internetteknologien og de globale informationsnetværker.

Mens fremtidsoptimister har fremmanet Internettet som den nye åbenbaring, har problemerne hobet sig op. I stedet for at føre os hurtigt ind i det totalt-globale demokrati, med harmoni, rigdom og alomfattende for-ståelse blandt verdens borgere, er IT-revolutionen blevet fulgt op af censur, overvågning og uigennemskuelige juridiske og tekniske monopoler, som har fået lov at vokse vildt, alt imens forøgelsen af det demokratiske sindelag lader vente på sig. Deltagelsen i den politiske proces falder stadig.

Pas på demokratiet!
Uden andre humane principper og rettigheder udarter det sig til et misbrug af statistik; et flertallets tyranni over mindretallet. Især i denne nye IT-æra, hvor paniklovgivninger om ophavsret, patenter og Internet-censur ser stort på ytringsfriheden og minoriteters retstilling.

Dette lader til at være konklusionen på flere rapporter, som både regeringen og universiteter har offentliggjort på det seneste. Konklusionen på teknologirådets konsensuskonference om elektronisk overvågning var skarp: »Vi kan være på vej ud på en glidebane, hvor vi stiltiende accepter den øgede overvågning.«

Marginalisering
Socialforskningsinstituttet udgav ligeledes i sidste uge en pressemeddelelse, hvori der blev udtrykt stor bekymring over for konsekvenserne af de moderne organisationsformer i virksomhederne. De kan give »nye former for marginalisering og polarisering,« hedder det i rapporten, simpelthen fordi ikke alle mennesker er lige gode til at omstille sig til de nye indlæringskrav og fleksible rotationsordninger.

Den svenske demokratiminister, Britta Lejon, er som konsekvens af udviklingen blevet lidt mere forbeholden over for en IT-udvikling uden politisk styring. Hun er f.eks. begyndt at lytte til politologen Benjamin Barber.

Barber, som er fra Rutgers Unviersity i New Jersey, har karakteriseret de nye medier på følgende måder: De er hurtige; de reducerer ofte temaer til et ja/nej alternativ; vi tænker over dem i isolation; de favoriserer billeder frem for ord; de viderebringer information frem for viden; de fragmenterer og segmenterer befolkningen.

»Barbers konklusion er, at ingen af disse egenskaber fremmer demokratiet, fordi demokrati er afhængig af omtanke og derfor af tid,« skriver Lejon på sit web-side.

»Demokratiet er afhængig af en forståelse for komplekse problemstillinger og ikke kun af ja/nej-spørgsmål; det kræver ord frem for billeder, viden frem for information, og sammenhold frem for isolation.«

»Desuden er demokrati baseret på et fælles kulturgrundlag og kræver derfor, at mennesker er bundet sammen af fælles tanker og erfaringer i stedet for at sidde alene foran en global billedskærm og passe sig selv.«

Også i Danmark er optimismen ved at blive erstattet af en mere realistisk vurdering af Internettets muligheder. Det viser sig, at de typiske egenskaber, som man lovpriser det nye medium med som f.eks. det altomfattende globale, hastigheden og forbundetheden er præ-cis de egenskaber, man ikke kan bruge til noget, når det gælder om at øge den demokratiske bevidsthed.

De eneste IT projekter, der synes at virke positivt på demokratiopfattelsen, er både meget lokale, meget emnespecifikke og helt anonyme. Det er altså kun de mest »analoge« elementer af internetrevolutionen, der har en ægte positiv effekt på sammenholdet, som f.eks. lokale borgermøder via chat, ansøgningsblanketter på Nettet, en afstemning om legepladser eller lignende, som man i princippet også kunne have gjort på gammeldags facon.

Ideologiske krav
Ph.D. i lokalt demokrati Sune Johansson fra Syddansk Universitet er også kun forbeholden optimistisk, når det gælder styrkningen af det demokratiske sindelag i befolkningen: »Deciderede demokratiprojekter synes jeg ikke rigtig, man kan sige, der har været i Danmark,« siger han til Information.

»Det ligger dog hele tiden underforstået i alle det offentliges planer, at udviklingen skal forbedre demokratiet, men der kommer aldrig eksplicitte projekter, andet end måske et passivt debatforum, som folk kan skrive i, hvis de har lyst.«

»Der er tre måder at tænke på IT i den danske offentlige sektor. Disse forståelser konkurrerer indbyrdes om at blive den dominerende fortolkning af teknologiens sammenhæng med demokrati.«

»Den første er det, man kan kalde for teledemokrati , som er ideen om direkte demokrati altså afstemninger via Nettet. Den anden er cyberdemokrati , hvor man bygger virtuelle fællesskaber, diskuterer ting og opnår konsensus ved hjælp af IT. Den tredje er elektronisk demokratisering , som egentlig bare er en reformation af allerede eksisterende demokratiske strukturer ved hjælp af IT, dvs. debatforum, offentlig gennemsigtighed, online-ansøgningsskemaer osv.«

I Danmark er den tredje forståelse absolut den dominerende, siger Johansson.

»Min fornemmelse er, at den offentlige sektor bliver mødt af nogle ideologiske krav understøttet af EU og store virksomheder til at virkeliggøre forskningsministeriets IT-strategier, lave web-sider osv., og de halser efter for at efterleve de nye krav uden at spørge, hvad man egentlig kan bruge det til. I stedet for selv at tage kontrollen og spørge: Hvad vil vi egentlig med det her? og måske spørge borgerne om, hvad slags servicer og demokratitiltag, de synes, ville være relevante.«

Mere jordnær kontakt
Selvom langt de fleste mennesker formelt set støtter tanken om et demokrati, er der kun få, som er enige om, hvad ordet egentlig dækker over. Et af informationssamfundets grundantagelser synes at gå ud på, at et øget adgang til elektronisk kommunikation styrke demokratiet. Men denne antagelse har måske en større tendens til at forplumre de faktiske problemer, som er forbundet med at integrere ny teknologi på en meningsfuld måde i samfundet. Sune Johansson er klar over, at der bag den danske agenda gemmer sig en forestilling om, at alt bliver godt, når først bredbåndet er lagt.

»Graden af optimismen er dog forskellig fra person til person. I kommunerne er der en klart større andel af skeptikere end i partierne eller i industrien. Især byrådsmedlemmer efterspørger en mere jordnær kontakt til befolkningen, end hvad den virtuelle verden kan give.«

»Alle de gode tanker og alle de smarte ideer findes jo allerede i stor stil, men hvis man ser på, hvad der faktisk sker, så er det meget lidt. Der er også flere og flere organisationer, der siger, at vi har visioner nok. Det, det kommer an på, er at finde konkrete tiltag, og ikke stadig flere ord,« siger Sune Johansson.

0 comments:

There was an error in this gadget