Demokratur på Nettet

De nye globale medier bringer ikke automatisk demokratiet til døren. Tværtimod synes der at opstå demokratiske problemer, hvis man overlader teknikken til sig selv

Af Robin Engelhardt

Pas på teknologien! Den har det med at reformulere verden i sit eget billede og lade de fundamentale problemer forblive uløst. Dette lader til at være flere eksperters konklusion på ti års erfaringer med Internetteknologien og de globale informationsnetværker.

Mens fremtidsoptimister har fremmanet Internettet som den nye åbenbaring, har problemerne hobet sig op. I stedet for at føre os hurtigt ind i det totalt-globale demokrati, med harmoni, rigdom og alomfattende for-ståelse blandt verdens borgere, er IT-revolutionen blevet fulgt op af censur, overvågning og uigennemskuelige juridiske og tekniske monopoler, som har fået lov at vokse vildt, alt imens forøgelsen af det demokratiske sindelag lader vente på sig. Deltagelsen i den politiske proces falder stadig.

Pas på demokratiet!
Uden andre humane principper og rettigheder udarter det sig til et misbrug af statistik; et flertallets tyranni over mindretallet. Især i denne nye IT-æra, hvor paniklovgivninger om ophavsret, patenter og Internet-censur ser stort på ytringsfriheden og minoriteters retstilling.

Dette lader til at være konklusionen på flere rapporter, som både regeringen og universiteter har offentliggjort på det seneste. Konklusionen på teknologirådets konsensuskonference om elektronisk overvågning var skarp: »Vi kan være på vej ud på en glidebane, hvor vi stiltiende accepter den øgede overvågning.«

Marginalisering
Socialforskningsinstituttet udgav ligeledes i sidste uge en pressemeddelelse, hvori der blev udtrykt stor bekymring over for konsekvenserne af de moderne organisationsformer i virksomhederne. De kan give »nye former for marginalisering og polarisering,« hedder det i rapporten, simpelthen fordi ikke alle mennesker er lige gode til at omstille sig til de nye indlæringskrav og fleksible rotationsordninger.

Den svenske demokratiminister, Britta Lejon, er som konsekvens af udviklingen blevet lidt mere forbeholden over for en IT-udvikling uden politisk styring. Hun er f.eks. begyndt at lytte til politologen Benjamin Barber.

Barber, som er fra Rutgers Unviersity i New Jersey, har karakteriseret de nye medier på følgende måder: De er hurtige; de reducerer ofte temaer til et ja/nej alternativ; vi tænker over dem i isolation; de favoriserer billeder frem for ord; de viderebringer information frem for viden; de fragmenterer og segmenterer befolkningen.

»Barbers konklusion er, at ingen af disse egenskaber fremmer demokratiet, fordi demokrati er afhængig af omtanke og derfor af tid,« skriver Lejon på sit web-side.

»Demokratiet er afhængig af en forståelse for komplekse problemstillinger og ikke kun af ja/nej-spørgsmål; det kræver ord frem for billeder, viden frem for information, og sammenhold frem for isolation.«

»Desuden er demokrati baseret på et fælles kulturgrundlag og kræver derfor, at mennesker er bundet sammen af fælles tanker og erfaringer i stedet for at sidde alene foran en global billedskærm og passe sig selv.«

Også i Danmark er optimismen ved at blive erstattet af en mere realistisk vurdering af Internettets muligheder. Det viser sig, at de typiske egenskaber, som man lovpriser det nye medium med som f.eks. det altomfattende globale, hastigheden og forbundetheden er præ-cis de egenskaber, man ikke kan bruge til noget, når det gælder om at øge den demokratiske bevidsthed.

De eneste IT projekter, der synes at virke positivt på demokratiopfattelsen, er både meget lokale, meget emnespecifikke og helt anonyme. Det er altså kun de mest »analoge« elementer af internetrevolutionen, der har en ægte positiv effekt på sammenholdet, som f.eks. lokale borgermøder via chat, ansøgningsblanketter på Nettet, en afstemning om legepladser eller lignende, som man i princippet også kunne have gjort på gammeldags facon.

Ideologiske krav
Ph.D. i lokalt demokrati Sune Johansson fra Syddansk Universitet er også kun forbeholden optimistisk, når det gælder styrkningen af det demokratiske sindelag i befolkningen: »Deciderede demokratiprojekter synes jeg ikke rigtig, man kan sige, der har været i Danmark,« siger han til Information.

»Det ligger dog hele tiden underforstået i alle det offentliges planer, at udviklingen skal forbedre demokratiet, men der kommer aldrig eksplicitte projekter, andet end måske et passivt debatforum, som folk kan skrive i, hvis de har lyst.«

»Der er tre måder at tænke på IT i den danske offentlige sektor. Disse forståelser konkurrerer indbyrdes om at blive den dominerende fortolkning af teknologiens sammenhæng med demokrati.«

»Den første er det, man kan kalde for teledemokrati , som er ideen om direkte demokrati altså afstemninger via Nettet. Den anden er cyberdemokrati , hvor man bygger virtuelle fællesskaber, diskuterer ting og opnår konsensus ved hjælp af IT. Den tredje er elektronisk demokratisering , som egentlig bare er en reformation af allerede eksisterende demokratiske strukturer ved hjælp af IT, dvs. debatforum, offentlig gennemsigtighed, online-ansøgningsskemaer osv.«

I Danmark er den tredje forståelse absolut den dominerende, siger Johansson.

»Min fornemmelse er, at den offentlige sektor bliver mødt af nogle ideologiske krav understøttet af EU og store virksomheder til at virkeliggøre forskningsministeriets IT-strategier, lave web-sider osv., og de halser efter for at efterleve de nye krav uden at spørge, hvad man egentlig kan bruge det til. I stedet for selv at tage kontrollen og spørge: Hvad vil vi egentlig med det her? og måske spørge borgerne om, hvad slags servicer og demokratitiltag, de synes, ville være relevante.«

Mere jordnær kontakt
Selvom langt de fleste mennesker formelt set støtter tanken om et demokrati, er der kun få, som er enige om, hvad ordet egentlig dækker over. Et af informationssamfundets grundantagelser synes at gå ud på, at et øget adgang til elektronisk kommunikation styrke demokratiet. Men denne antagelse har måske en større tendens til at forplumre de faktiske problemer, som er forbundet med at integrere ny teknologi på en meningsfuld måde i samfundet. Sune Johansson er klar over, at der bag den danske agenda gemmer sig en forestilling om, at alt bliver godt, når først bredbåndet er lagt.

»Graden af optimismen er dog forskellig fra person til person. I kommunerne er der en klart større andel af skeptikere end i partierne eller i industrien. Især byrådsmedlemmer efterspørger en mere jordnær kontakt til befolkningen, end hvad den virtuelle verden kan give.«

»Alle de gode tanker og alle de smarte ideer findes jo allerede i stor stil, men hvis man ser på, hvad der faktisk sker, så er det meget lidt. Der er også flere og flere organisationer, der siger, at vi har visioner nok. Det, det kommer an på, er at finde konkrete tiltag, og ikke stadig flere ord,« siger Sune Johansson.

Lokalt demokrati: E-demokratiets første skridt

Af Robin Engelhardt

Både i England og Sverige har man så småt startet med IT-projekter, der har til formål at fremme demokratiet og engagere folk i de politiske beslutningsprocesser. De foreløbige erfaringer viser, at jo mere specifikke og lokale de enkelte projekter har været formuleret, jo bedre har de fungeret, og jo bedre er de blevet modtaget af borgerne.

I marts startede for eksempel den britiske regering med at gennemføre et nyt »e-demokrati program«. Det nyskabende i projektet var at etablere et internetbaseret diskussionsforum, som skulle forbinde socialt marginaliserede befolkningsgrupper mere direkte til de parlamentariske beslutningsprocesser.
»Det første store projekt handlede om voldsramte kvinder i hjemmet,« siger Beccy Earnshaw fra Hansard Society Edemocracy-program til Information. »Det har været en stor succes. Der kom i alt omkring 1000 tekster skrevet af cirka 200 kvinder fra hele landet. Parlamentet fik bagefter dokumenterne at se og kunne således danne sig et billede af problemets omfang. Der kom en god reaktion fra politikerne, og alle parter i sagen følte, at de fik noget ud af projektet. De voldsramte kvinder følte, at de blev lyttet til, og politikerne følte, at de havde fået et godt grundlag at gå videre med.«

Computere til låns
De fleste af kvinderne havde ikke selv en computer. Derfor brugte de computere, som var sat til rådighed af ministeriet, og de fik undervisning i, hvordan man sender e-mails.
»Vi hjalp dem, hvis der opstod tekniske problemer,« siger Earnshaw. »Alt var anonymiseret, så hverken vi, kvinderne eller politikerne kunne spore, hvem der havde skrevet hvilke tekster.«

»Arbejdet har kastet flere nyttige evalueringsrapporter fra sig,« siger David Coleman, der er leder af projektet.

»Den første rapport handlede om, hvad kvinderne sagde og blev brugt som opinionsmateriale af parlamentets udvalg for vold i hjemmet, som kunne bruge informationerne til at udforme en ny lovgivning på området. Den anden rapport, som endnu ikke er færdig, handler om, hvordan nye medier kan opmuntre borgerne til socialt medansvar og demokratisk deltagelse. Den tredje rapport vil beskæftige sig med at forstå, hvordan mennesker snakker og diskuterer indbyrdes i de nye medier.«

»Parlamentet er blevet opmuntret af de positive resultater, også fordi de kommer i tættere kontakt med de virkelige problemer, som gør sig gældende i befolkningen,« siger Coleman. Derfor er det planen at forsætte med IT-konsultationerne. Den 16. januar vil man starte projektet »Uspeak.« Denne online-konsultation vil omfatte mennesker, som er på lave indkomster, og den vil handle om velfærd og arbejde. Resultaterne vil bagefter blive videregivet til regeringens socialudvalg. Længere ude i fremtiden er det planlagt at få de gamle mennesker i tale.

Demokrativærksted
Også i Sverige har man samlet gode erfaringer. I den svenske by Kalix har man startet et såkaldt »demokrativærksted«, hvor man forsøger at øge medborgernes deltagelse i de kommunale beslutninger, blandt andet ved at give folk ret til komme med forslag og til at debattere online. Den politiske deltagelse blandt folk er øget betragteligt, efter det blev klart, at debatterne indgår i beslutningsgrundlaget for politikerne.

»Forudsætningen for succes er en troværdig anonymitet og sikkerhed, så man undgår fusk,« siger medlem af kommunalrådet Peter Eriksson. Hver borger i Kalix har fået udleveret et personligt kodeord, som de skal bruge, hver gang de deltager i debatten, enten via Internet telefon, fax eller almindelig post.

»Vi har fået Kalix-borgernes synspunkter meget tidligere end før,« siger Eriksson, »og det er meget vigtigt for os, fordi det giver et langt bedre grundlag at tage beslutninger på.«

Hovsa-central i hjernen opdaget

Forskere fra Vanderbilt Universitet i USA har fundet et område i hjernen, som reagerer og retter os, når vi laver en fejl


Af Robin Engelhardt

Hvad er det, der foregår i hjernen, når vi pludselig bliver bevidst om en ting, vi har gjort forkert? Hovsa, siger vi måske forbavset og koncentrerer os om den rigtige måde at gøre tingene på. Den situation har de tre neurobiologer Veit Stuphorn, Tracy L. Taylornow og Jeffrey D. Schall fra Vanderbilt Universitet i Nashville, Tennessee, forsøgt at finde et svar på, ved at lave en simpel forsøgsopstilling, der sporer, hvordan abers øjne afsøger det visuelle rum. Deres resultat, som nu er blevet offentliggjort i 14. december-udgaven af fagbladet Nature viser, at et sæt af neuroner i en specifik region i hjernen reagerer, når man finder ud af, at man har lavet en fejl i løbet af en speciel designet forsøgsanordning.

Forskerne mener, at denne region i hjernen er en del af et »eksekutivsystem,« som er blevet udviklet i takt med hjernens øgede kompleksitetsgrad, dvs. for at holde styr på aktiviteten, lave beslutninger, rette fejl og korrigere habituelle reaktioner, når disse ikke er nødvendige. Selv om kognitionsforskere generelt er enige i, at en sådan region i hjernen må findes, er dette arbejde ifølge de amerikanske forskere et af de første studier, der viser, hvordan systemet konkret virker på et fundamentalt niveau.

»Dette arbejde er meget vigtigt, fordi det viser de cellulære funktioner, der ligger til grund for selvkontrollen,« siger lektor Sohee Park fra Vanderbilt. »Det peger på basale spørgsmål inden for psykologien og filosofien, for eksempel på tankens og den frie viljes oprindelse.«

Park siger også, at undersøgelserne kan have store konsekvenser for vores for-ståelse af skizofreni, obsessive og kompulsive forstyrrelser og psykopatisk opførsel.

På jagt i frontallappen
Forskerne koncentrerede sig om hjernens kontrol af øjenbevægelserne. I forsøgsopstillingen blev nogle macaque-aber sat foran en computer for at se på en stor plet på midten af skærmen. Når abens blik var fikseret på pletten, forsvandt den for at dukke op et andet sted. Hvis aben hurtigt fandt den nye plet, blev den belønnet med juice.

I løbet af nogle af forsøgene dukkede den centrale plet op igen efter at have være forsvundet, og hvis aben korrigerede sin søgen efter pletten i periferien for i stedet at fiksere på midten, fik den igen en belønning i form af lidt juice.

I løbet af de visuelle øvelser sporede forskerne abens hjerneaktivitet ved hjælp af skannere. I den del af hjernen, som man kalder det sekundære øjenfelt (SEF), der er placeret på frontallappen og er en del af det sekundære bevægelsesområde (Supplementary motor area, SMA), der blev opdaget i 1940 erne af nogle neurokirurger, som rodede rundt i hjernen på epileptiske patienter, fandt forskerne en høj aktivitet i det øjeblik, aben ombestemte sig for at fiksere på den centrale plet. Forskerne fandt desuden ud af, at mønstret for den neuronale aktivitet i det sekundære felt var helt anderledes i forhold til det frontale øjenfelt.

»Det ser ud til, at neuronerne i det sekundære øjenfelt overvåger øjenbevægelserne, men ikke styrer dem,« siger Schall.

Schall og hans kolleger opdeler neuronerne i tre kategorier: Den første er de såkaldte »belønnings-neuroner,« som man også har fundet i andre områder af hjernen. Den anden er »hovsa-neuronerne« (»oops«), eller »fejlneuronerne«, som kun reagerer, når aben indser, at den har lavet en fejl og ikke vil få belønning. Den tredje type reagerer, når hjernen modtager to indbyrdes modsigende instruktioner.

Tre typer neuroner
Forsøgene, som de er beskrevet i Nature-artiklen, sætter skub i en verserende debat om fortolkningen af allerede kendte forskningsresultater med mennesker, hvor man har brugt elektro-pencephalogrammer dvs. måling af elektriske hjernebølger, også kaldt EEG og den såkaldte functional magnetic resonance imaging (fMRI), som kan måle ændringer i blodgennemstrømningen i områder af hjernen. Størrelsen af blodgennem-strømningen anses som en følgevirkning af informationsbehandlingen. Michael Coles og hans kolleger fra Universitetet i Illinois, USA, opdagede et EEG-signal, som opstod, når mennesker lavede fejl. De kaldte det the blunder blip og mente, at det skyldtes en fejl-korrigerende respons.

Senere udførte Jonathan Cohen fra Princeton University en serie af fMRI eksperimenter, hvor hjerneaktiviteten blev kortlagt i situationer, hver mennesker laver fejl. Cohen fandt, at SMA-området og et tilstødende område kaldt anterior cingulate cortex begge blev aktive. Desværre ikke kun, når der blev begået fejl, men også når der blev givet en korrekt dom. Cohen konkluderede, at aktiviteten ikke kun skyldes fejl, men også løsningen af konflikter. »Vores resultater viser, at begge tolkninger er delvist rigtige,« siger Schall. »Forskellige grupper af neuroner reagerer over for både fejl og konflikt.«
There was an error in this gadget