Ytringsfriheden på spil

Vores nyvundne ytringsfrihed i den ny økonomi er truet af en gammeldags og farlig censurglæde, mener forfatteren Per Helge Sørensen

Af Robin Engelhardt

»Med Internettet har vi fået en ny og udvidet ytringsfrihed, som desværre ikke bliver værdsat nok,« siger Per Helge Sørensen i forbindelse med et foredrag, han skal holde i dag i Luftskibet, Informations forum for systemdebat.

Per Helge Sørensen kom i mediernes søgelys efter at have offentliggjort romanen Mailstorm, der handler om en ung mand, som overværer et mord via et web-cam, og siden opdager omfanget af overvågningsmulighederne via Nettet.

Efter en serie gode anmeldelser er Per Helge Sørensen pludselig blevet en efterspurgt ekspert og debattør i spørgsmål omkring IT-sikkerhed og overvågning.

»Der er nu mange ting, jeg ikke ved så meget om,« siger han og griner lidt over den nye situation. Per Helge Sørensen er dog meget interesseret i overvågningsspørgsmål, han har været ansat i Forskningsministeriets IT-politiske kontor og har grundlagt foreningen Digital Rights, der ønsker at værne om de basale menneskerettigheder i den ny digitale verden.

Gave til demokratiet
»Førhen sad der altid nogle redaktører på borgerlige eller mindre borgerlige dagblade, som sorterede det værste fra. Man kunne aldrig se billeder af en kat blive kørt over eller lignende griserier. Men med Internettet har vi fået en reel ytringsfrihed for det enkelte menneske. Der er ikke er nogen redaktør, der går ind og blander sig i, hvad man vil udgive.«

»Som udgangspunkt synes vi, at det er godt. Det er en gave til demokratiet, og det er noget, vi skal værne om. Problemet er, at det også giver nogle moralske kvababbelser. Der findes folk med bizzare interesser, som for eksempel katte, og de drager selvfølgelig også nytte af ytringsfriheden.«

Det besynderlige er nu ifølge Per Helge Sørensen, at man pludselig synes, at man absolut skal stramme grebet over for disse mennesker, i forhold til den verden, man havde før Internettet. Som reaktion på den udvidede ytringsfrihed hører man nu, at folk i stedet vil begrænse ytringsfriheden endnu mere.

»I USA opstod den såkaldte Communiation Decency Act, hvor man gik ind og bestemte, at nogle ting, som for eksempel bandeord og porno, skulle være ulovlige på Nettet, selvom de er lovlige i den fysiske verden.«

»Det samme sker nu i Danmark med diskussionen om filtreringen af anstødeligt materiale på bibliotekerne,« siger Per Helge Sørensen med henvisning til det nye lovforslag, CD s Lone Yalcinkaya har fremsat om at installere netfiltre på bibliotekerne, så man kan være sikker på, at børn ikke bliver konfronteret med porno.

»Det, synes vi, er utrolig problematisk. Bibliotekerne har en rolle i samfundet til at give alle mennesker adgang til den information, de har brug for. De har en pluralis-tisk rolle, som ikke må udelukke bestemte mennesker frem for andre. Desuden er der megen information, som er fornuftig for voksne, men som ikke er særlig børnevenlig. Hvis man vil beskytte børn på bibliotekerne, må man lave specielle børneafdelinger eller lignende i stedet.« For Per Helge Sørensen peger eksemplet på et dybere problem, som handler om, at gamle hævdvundne rettigheder på ny bliver problematiseret af en moraliserende offentlighed.

»Lige pludselig er diskussionen om porno, der var gået i stå for længst, så varm som aldrig før,« siger han. At en ny teknologi har den modsatte effekt, i forhold til hvad den kan, er meget underligt, og Per Helge Sørensen mener derfor, at politikerne må begynde at tage deres ansvar for ytringsfrihed og privatlivets fred alvorligt.

»Det er utrolig vigtigt, at politikerne bliver deres ansvar bevist og værner om den unikke mulighed, som det nye medielandskab giver, og som aldrig har eksisteret før i historien.«

Forkert at selvregulere
»Hver gang, der er kommet en historie op i medierne om noget anstødeligt materiale på Nettet, har regeringen reageret ud fra princippet om selvregulering, altså ud fra, at det må branchen selv klare,« forklarer han.

»Men det, mener jeg ikke, er nogen god idé. Hele diskussionen, som den er foregået, har drejet sig om forholdet mellem lovligt, men også anstødeligt indhold. Den officielle holdning har været, at det skal folk selv ordne, enten ved at finde egne moralske normer, private vagtværn, eller lade Intenetudbyderne selv om at udvikle en kodeks for anstændig opførsel.«

»Men det er uansvarligt af regeringerne, og det er en meget uheldig kurs. Netop fordi man mener, at internettet skal udvikle sig frit, glemmer man, at friheden skal implementeres som en menneskelig ret og ikke blot som en valgmulighed for en branche. Man glemmer, at det er regeringens ansvar at vægte ytringsfrihed contra nogle andre menneskerettigheder, som for eksempel beskyttelse af børn osv. Det er et svært ansvar, og det skal ikke bare overlades til en branche.«

Global overvågning
»Det er utrolig ærgerligt at tænke på, hvis det skulle være sådan, at der kun har eksisteret et enkelt øjeblik i menneskehedens historie engang i slutningen af 1990 erne hvor vi havde en fuld ytringsfrihed, men det kunne vi ikke rigtig tåle og faldt derfor tilbage til en censureret, filtreret og redigeret version. Det kan godt være, jeg er for paranoid på det punkt, men når man ser de forslag, der kommer til Danmark for tiden, så kan jeg godt blive lidt bekymret.«

I den globale sammensmeltning af økonomi, politik og information opstår der også koalitioner af en anden art. Den mørke side af den fagre nye IT-verden, som handler om teknikker til overvågning og censur, er ved at smelte sammen i lige så høj grad som økonomien.

»Lige nu forsøger Europarådet for eksempel at finde nogle fælles regler omkring hvad og hvor meget, man må overvåge. Der er især amerikanske interesser involveret,« siger Per Helge Sørensen.

Handler ufrit
»Det er frygteligt irriterende for amerikanerne at blive hacket fra en eller anden server i Skt. Petersborg, og når de tager til Skt. Petersborg for at finde ud af, hvem der gjorde det, så er der slet ikke gemt noget data, og man aner ikke, hvem der har været hvor.« Per Helge Sørensen er ikke i tvivl om, at USA ønsker at have styr på det, og at det er derfor, de er gået til Europarådet. Så får man hele Europa også Rusland med i nogle fælles regler for, hvordan data bliver gemt, så man efterfølgende kan følge folk til bage fra Manilla, eller hvor de ny laver deres hack eller virus fra.

»I hele diskussionen om overvågning og sikkerhed er det vigtigt at finde ud af, hvad man er berettiget til i forhold til hvad, vi vil værne om som samfund.«

»Hvis man ikke har en forsikring om, at man kan handle frit på Nettet, og hvis man har en fornemmelse af, at der måske er nogen, som holder øje med ens handlinger, begynder man automatisk at handle ufrit. Det er det, der er hele pointen med at kæmpe for ytringsfrihed og en lovmæssig stadfæstelse af den.«

Kræver politiske valg
»For at beskytte sig skal man træffe nogle tekniske, men især politiske valg. Man kan for eksempel bruge nogle anonyme webservere, som folk kan logge sig ind på og surfe videre fra.«

»Det er også et valg, om vi vil tillade folk at kryptere deres emails eller ej. Og det er et valg, som har noget at gøre med grundlæggende menneskerettigheder, og det er meget afgørende for, hvordan vi indretter vores samfund.«

»Der er et stort behov for at kvalificere diskussionen. Sagen om internetudbyderen Get2net er et godt eksempel. På et tidspunkt i sommers besluttede Get2net at gennemgå deres kunders hjemmesider for at sortere griserierne fra. De fandt så en hjemmeside for kattehadere, som de smed væk. Vi gik derefter ind og fortalte dem, at det var helt misforstået. Det er ikke en internetudbyders opgave at sætte moralske grænser for, hvad folk må kommunikere med hinanden om via en hjemmeside. Det kan heller ikke være sådan, at vi kun kan lægge det på Nettet, som børn kan tåle at se. Da vi fik forklaret dem det, virkede det som om Get2net forstod pointen.Det vil sige, hvis man som NGO er får forklaret folk, at det også handler om beskyttelse af privatlivets fred og om ytringsfrihed, så kommer man utrolig langt.«

0 comments:

There was an error in this gadget