Den nye økonomi: Danskerne holder på klaphattene

Den ny økonomi er mindst lige så samfundsomvæltende, som den første industrielle revolution var det for 300 år siden, mener topkonsulent Niels-Chr. Nielsen


Af Robin Engelhardt

»Hvad sker der, når de nye økonomiske lovmæssigheder hverken kan styres ud fra en national politik eller gennem internationale organer?« »Hvad sker der, når den nye konkurrence umuliggør traditionel politik?«

Det er to af de spørgsmål, som Niels-Christian Nielsen stillede sine tilhører i forbindelse med Informations såkaldte Luftskibsarrangement i Dansk Design Center i går.

Niels-Chr. Nielsen, som er direktør for konsulentfirmaet Catenas, er en mand, der ligger i evig rutefart mellem New York og London, hvor hans 1.300 mand store ekspert-netværk har base. Ny økonomi - gammel politik Alle taler om den ny økonomi, men ingen ved, hvad den egentlig går ud på. Information havde mandag inviteret en række eksperter fra ind og udland til at give et bud på de voldsomme samfunds-forandringer, vi kan forvente på grund af den nye informationsteknologi og de nye former for arbejdsdeling, verden står overfor.

Danmark i baghjul
Niels-Chr. Nielsen er ikke i tvivl om den enorme betydning, den ny økonomi vil have på samfundet. Han mener, at de klassiske regler for arbejdsdeling og de politiske koncepter er blevet totalt overflødige i den nye økonomi.

»Den nye industrielle revolution, som vi gennemlever lige nu, handler om at udnytte den globale tilgang til kvalifikationer og den nye videns-mobilitet til at maksimere fordelene i den globale konkurrence,« siger han.
»De klassiske koncepter inden for traditionel politik er under afvikling til fordel for en global kamp om nøgleressourcerne,« fortsætter Nielsen. »Og tabernationer som Danmark vil ikke indrømme dette og forfalder derfor til det håbløse forsøg at redde stumper af traditionerne.«

Ny arbejdsdeling
»Vi er i midten af en revolutionær proces, som intet har med Internettet at gøre, lige så lidt som opfindelsen af dampmaskinen havde at gøre med den første industrielle revolution for 300 år siden,« proklamerer Niels-Chr. Nielsen og forklarer:

»Bevares, dampmaskinen var en del af sagen og blev senere et vigtigt symbol for udviklingen, men den havde ikke stor betydning for selve de politiske og samfundsmæssige transformationer, der kendetegner denne periode.«

Der var langt mere omfattende og revolutionerende processer i gang end dampmaskinen, mener Niels-Chr. Nielsen. Sproget blev beriget med helt nye begreber som »arbejde,« »nation,« »firma,« »privat« og »offentlig,« som ikke fandtes før, eller som havde en helt anden betydning.

»Men den ny økonomi fortæller os, at vi igen må fralære os de 300 år gamle koncepter.« »Det altafgørende for den første industrielle revolution var dannelsen af en ny dynamik til maksimering af arbejdsdelingen.

Resultatet blev en tredeling mellem det, vi kalder firmaet , som koordinerede og hierarkiserede produktionen i et afgrænset fysisk miljø; markedet , som regulerede udbud og efter-spørgsel, og endelig staten eller nationen, som optimerede de menneskelige relationer ved at bygge infrastruktur, minimere udstødningen og regulere andre nødvendige sociale forhold.«

Vidensdeling
»Den ny revolution er lige så gennemgribende, idet den ikke kun maksimerer dynamikken i arbejdsdelingen, men også dynamikken i vidensdelingen,« forklarer Nielsen.

»De enkelte produkters kompleksitetsniveau er eksploderet så voldsomt, at de gamle virksomheder, der fortsat ønsker at arbejde som isolerede enheder, går til grunde i tids- og strukturproblemer. Jo mere viden og kompleksitet, et produkt indeholder, jo sværere bliver det at overskue hele produktionen. Alene en gennemsnitlig kaffemaskine, som man kan købe hvor som helst, er sammensat af komponenter, der er produceret i ni forskellige lande på tre forskellige kontinenter.«

»Det betyder, at fremtidens firmaer frem for alt må afhierarkiseres og danne direkte partnerskaber. Virksomheder må skabe netværker, der praktiserer vidensdeling på mikroniveau, også selvom det foregår blandt mulige konkurrenter. Det bliver nødvendigt at opløse begreber som lederskab og firma , ligesom det bliver nødvendigt at fralære sig de gamle modstillinger som arbejde/fritid og arbejdsgiver/arbejdstager. Heller ikke begreber som stat og nation får nogen betydning for en fremtid, der agerer og vekselvirker globalt,« siger Niels-Chr. Nielsen.

»En væsentlig forskel mellem den første industrielle revolution og den ny økonomi er, at det, der tog 300 år at gennemføre for dampmaskinen, vil tage 50 år for den nye økonomi. Og det vil givetvis medføre masser af opstande og konflikter.«

Hold på klaphatten
Det problem fører for Niels-Chr. Nielsen tilbage til udgangsspørgsmålet om, hvorvidt politikken i dag magter at følge med økonomien og tage de nye udfordringer op.

»Når jeg hører om Danmark ude i verden, og gennem de filtre, de udenlandske medierne lægger på nyhederne, hører jeg altid kun ét ord,« sagde Niels-Chr. Nielsen til Informations udsendte medarbejder i kaffepausen, »og det ord er forsvar .«

»Danskerne vil forsvare velfærden, kulturen, danskheden, deres eget militær, deres krone og deres klaphatte. Men det fortæller jo, for mig at se, at nationalstaten, som vi kender den, ikke kun er under angreb, men også under afvikling.«


En helt ny økonomi er under udvikling, baseret på informationsnetværk, ekstrem hurtighed, voldsom vækst og store risici. Nogle kalder det en revolution. Men kan det politiske system udvikle et svar? Læs de foregående artikler i serien på: http://tema.information.dk/nygammel
Eller mød nogle af Luftskibs-gæsterne på:
http://www.catenas.com http://lsb.scu.edu/~dklein/papers/gray.html

0 comments:

There was an error in this gadget