Den evige læring

Med Learning Lab Denmark bliver livslang læring det nye motto for fremtidens institutioner i både det private og det offentlige


Af Robin Engelhardt

En ny »eksperimenterende institution« med et samlet budget på 84 millioner kroner de næste fire år er dukket op i Danmark. Den hedder Learning Lab Denmark (LLD) og indgår som en selvstændig institution under Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i København.

I forbindelse med udnævnelsen af den 30-årige kaos-pilotuddannede Marianne Stang Våland som den nye direktør for LLD blev der i sidste uge afholdt en højprofileret konference, Læring 2000 perspektiver på læring, viden- og kompetenceudvikling , hvor man ville fortælle offentligheden om de visioner, der ligger til grund for den store satsning fra forsknings-, erhvervs- og undervisningsministeriet, og som efter programmet at dømme har til hensigt at udvikle nye former for læring i offentlige og private institutioner.

Foruden en bred skare af politikere og beslutningstagere fra både industri- og forskningsverdenen var der også indbudt en række udenlandske forskere, som skulle give hver deres bud på, hvad dette nye center skal komme til at favne.

Ændre hele landet
Blandt de inviterede talere til konferencen var Larry Leifer fra Stanford University. Med en baggrund i Designteori og ledelse af forskellige forsknings- og udviklingscentre blev Leifer direktør for den amerikanske variant af Learning Lab, som blev grundlagt i 1997, ved Stanford University.

Da Information mødte op til et interview med Leifer for at få mere at vide om den nye institution hvad den kan bevirke, og hvad den vil ændre på indleder Leifer samtalen med en meget forsigtig betragtning om forehavendet:

»Vores job med at ændre undervisnings- og læringsformerne ved Stanford University var en nærmest umulig opgave. Og her i Danmark vil man ændre hele landet.«

Men ikke desto mindre er Leifer meget glad for, at Danmark så hurtigt har turdet satse på netværkstankegangen og på informationsteknologien i en tid, hvor globaliseringen ændrer dagsordenen i nærmest alle aspekter af samfundslivet.

Vertikale portaler
»Den største værdi, vi kan tilføje vores universitet, er at bygge arbejdsmodellen for fremtidens universitet. Vi må bygge et fysisk rum, lægge ny teknologi i, og undervise på forskellige måder,« siger Leifer om Learning Lab.

»På Internet-niveau må vi også bygge nogle vertikale portaler, såkaldte vortals. En portal betyder at vise alt det, som foregår. Den vertikale del handler om at bringe folk ned til redskaberne, de forskellige services, arbejdsmodellerne og de pædagogiske erfaringer. Nede på indholds-niveauet vil det blive meget specifikt. Målet vil være, at de høje niveauer indeholder marketing-siden, mens de lave vil være undervisningsprægede.«

Det ultimative mål for Learning Lab er at bygge et globalt netværk. Danmark har nu besluttet at deltage, ligesom Sverige allerede deltager med Karolinska Insititutet, Uppsala Universitet og Stockholms Universitet og også Tyskland med Universitetet i Hannover og det tekniske universitet i Braunschweig.

Pædagogiske krav
Sine egne erfaringer med at integrere IT på alle niveauer i undervisningen på Stanford beskriver han dog som noget famlende.

»I begyndelsen var der et håb om, at teknologien kunne hjælpe læring, men der var en endnu større angst for, at teknologien kræver en viden om en masse unødvendige små-ting, så man taber det store billede ud af syne. Det er jo ikke attraktivt, hvis de studerende skal lære en masse om, hvordan man bruger teknologien, frem for hvad man kan bruge den til. Så kan det jo være lige meget,« siger han.

»Vi tog derfor først pædagogikken op til revision, og bagefter teknologien.«

Generelt er det meget let at gøre tingene bedre, mener Leifer. Bare det at give et kursus større opmærksomhed, gør kurset bedre. Fakultetet er mere opmærksomt, de studerende er mere opmærksomme, personalet er mere opmærksomt, og kurset bliver bedre bare fordi alle er mere opmærksomme.

»Spørgsmålet er så, om man blot kan tilføje lidt opmærksomhed til alle kurser. Desværre kræver opmærksomhed penge og ressourcer. I de første tre år lavede vi mange eksperimenter og fik fremragende resultater. Men alligevel var netto-resultatet for hele universitetet negativt. Vi havde forstyrret hele universitetets økologi.«

»Lad mig give et eksempel. Den gennemsnitlige student tager fem kurser per semester. Hvis vi forbedrer alle kurser, vil en studerende ikke kunne tage mere end tre kurser. Man bliver mere engageret, bruger mere tid på de enkelte kurser på bekostning af andre.«

»Det, vi nu gør, er at lade være med at intervenere for i stedet at koncentrere os om innovative undervisningsmetoder.«

Viden og kompetencer
Hvad disse innovative metoder nærmere går ud på, er dog stadig en smule uklart. Ifølge den danske hvidbog vil Learning Lab Denmark være et forskningsbaseret eksperimentarium, der skal gennemføre en række eksperimenter med læring og kompetenceudvikling i virksomheder (private som offentlige), uddannelsesinstitutioner og organisationer. Learning Lab skal så at sige udvikle en videnskab om, hvordan virksomheder, institutioner, organisationer og mennesker lærer og udvikler viden og nye kompetencer.

Desuden skal Learning Lab medvirke til at opbygge nye partnerskaber og netværk på tværs af erhvervs- og uddannelsessektoren samt videnformidlingsinstitutioner. Learning Labs eksperimenter skal være systematiske og forskningsbaserede, så praktiske erfaringer løbende omsættes til teoretisk viden, til værktøjer, materialer, principper og metoder, som kan anvendes i praksis og dermed forbedre og udvikle praksis.

»Livs lang læring er et uendeligt rum i sig selv,« påpeger Leifer.

»Og for at få startet den nødvendige ild hos de enkelte individer og i institutionerne, der gør, at man vil acceptere det nye læringsparadigme, må man bruge mange penge og ressourcer,« indrømmer han og tilføjer:
»Men når ilden først er tændt i den enkelte, vil den kunne brænde af sig selv.«

Til spørgsmålet om, at personer har forskellige krav, mål og forudsætninger i forhold til deres uddannelse, og at det måske ikke alle, der var interesseret i den evige lærings ild, siger Leifer:

»Det er, hvad vores vortaler skal kunne klare. De skal være et kontaktpunkt for alle. Mens man uddanner sig på de lavere og højere læreanstalter, vil de være steder, som man kigger på og lærer af. Når man forlader institutionerne, vil de være steder, man stadig vil være forbundet til. Vi kommer jo til at spørge dem om penge.«

»Mange private virksomheder ønsker i høj grad at beholde kontakten til universiteterne, simpelthen fordi det er en måde at lave penge på. Problemet er, at de uddannelser, vi tilbyder, er meget dyre, og deres halveringstid bliver kortere og kortere. Det vil sige at det, man lærer i skolen, har en tidsmæssig kortere brugbarhed i virkeligheden. Måder at drive forretninger på ændrer sig, globaliseringen ændrer de måder, hvormed man indgår partnerskaber der foregår en hel række strukturelle ændringer, som kræver en ustandselig opdatering af viden og kompetencer.

Måske er der nogle områder, for eksempel dansk- eller litteraturstudier, hvor halveringstiden ikke er så kort, det kan man da i hvert fald håbe. Men selv dér, er vi ikke sikre på, om ikke den måde, hvormed denne viden bliver udvekslet mellem mennesker, vil ændres i takt med den teknologiske udvikling,« siger Leifer.

»At gøre mennesker mere bevidste, lave fornuftige marketingsstrategier og mestre spredningsopgaven er tre kæmpe udfordringer, og vi ved endnu ikke, hvordan vi skal klare det bedst muligt,« siger Larry Leifer.



Links:
http://www.lld.dk http://learninglab.stanford.edu
http://www.cdr.stanford.edu/CDR/faculty/leifer.html http://cdr.stanford.edu

0 comments:

There was an error in this gadget