Den nye økonomi: Danskerne holder på klaphattene

Den ny økonomi er mindst lige så samfundsomvæltende, som den første industrielle revolution var det for 300 år siden, mener topkonsulent Niels-Chr. Nielsen


Af Robin Engelhardt

»Hvad sker der, når de nye økonomiske lovmæssigheder hverken kan styres ud fra en national politik eller gennem internationale organer?« »Hvad sker der, når den nye konkurrence umuliggør traditionel politik?«

Det er to af de spørgsmål, som Niels-Christian Nielsen stillede sine tilhører i forbindelse med Informations såkaldte Luftskibsarrangement i Dansk Design Center i går.

Niels-Chr. Nielsen, som er direktør for konsulentfirmaet Catenas, er en mand, der ligger i evig rutefart mellem New York og London, hvor hans 1.300 mand store ekspert-netværk har base. Ny økonomi - gammel politik Alle taler om den ny økonomi, men ingen ved, hvad den egentlig går ud på. Information havde mandag inviteret en række eksperter fra ind og udland til at give et bud på de voldsomme samfunds-forandringer, vi kan forvente på grund af den nye informationsteknologi og de nye former for arbejdsdeling, verden står overfor.

Danmark i baghjul
Niels-Chr. Nielsen er ikke i tvivl om den enorme betydning, den ny økonomi vil have på samfundet. Han mener, at de klassiske regler for arbejdsdeling og de politiske koncepter er blevet totalt overflødige i den nye økonomi.

»Den nye industrielle revolution, som vi gennemlever lige nu, handler om at udnytte den globale tilgang til kvalifikationer og den nye videns-mobilitet til at maksimere fordelene i den globale konkurrence,« siger han.
»De klassiske koncepter inden for traditionel politik er under afvikling til fordel for en global kamp om nøgleressourcerne,« fortsætter Nielsen. »Og tabernationer som Danmark vil ikke indrømme dette og forfalder derfor til det håbløse forsøg at redde stumper af traditionerne.«

Ny arbejdsdeling
»Vi er i midten af en revolutionær proces, som intet har med Internettet at gøre, lige så lidt som opfindelsen af dampmaskinen havde at gøre med den første industrielle revolution for 300 år siden,« proklamerer Niels-Chr. Nielsen og forklarer:

»Bevares, dampmaskinen var en del af sagen og blev senere et vigtigt symbol for udviklingen, men den havde ikke stor betydning for selve de politiske og samfundsmæssige transformationer, der kendetegner denne periode.«

Der var langt mere omfattende og revolutionerende processer i gang end dampmaskinen, mener Niels-Chr. Nielsen. Sproget blev beriget med helt nye begreber som »arbejde,« »nation,« »firma,« »privat« og »offentlig,« som ikke fandtes før, eller som havde en helt anden betydning.

»Men den ny økonomi fortæller os, at vi igen må fralære os de 300 år gamle koncepter.« »Det altafgørende for den første industrielle revolution var dannelsen af en ny dynamik til maksimering af arbejdsdelingen.

Resultatet blev en tredeling mellem det, vi kalder firmaet , som koordinerede og hierarkiserede produktionen i et afgrænset fysisk miljø; markedet , som regulerede udbud og efter-spørgsel, og endelig staten eller nationen, som optimerede de menneskelige relationer ved at bygge infrastruktur, minimere udstødningen og regulere andre nødvendige sociale forhold.«

Vidensdeling
»Den ny revolution er lige så gennemgribende, idet den ikke kun maksimerer dynamikken i arbejdsdelingen, men også dynamikken i vidensdelingen,« forklarer Nielsen.

»De enkelte produkters kompleksitetsniveau er eksploderet så voldsomt, at de gamle virksomheder, der fortsat ønsker at arbejde som isolerede enheder, går til grunde i tids- og strukturproblemer. Jo mere viden og kompleksitet, et produkt indeholder, jo sværere bliver det at overskue hele produktionen. Alene en gennemsnitlig kaffemaskine, som man kan købe hvor som helst, er sammensat af komponenter, der er produceret i ni forskellige lande på tre forskellige kontinenter.«

»Det betyder, at fremtidens firmaer frem for alt må afhierarkiseres og danne direkte partnerskaber. Virksomheder må skabe netværker, der praktiserer vidensdeling på mikroniveau, også selvom det foregår blandt mulige konkurrenter. Det bliver nødvendigt at opløse begreber som lederskab og firma , ligesom det bliver nødvendigt at fralære sig de gamle modstillinger som arbejde/fritid og arbejdsgiver/arbejdstager. Heller ikke begreber som stat og nation får nogen betydning for en fremtid, der agerer og vekselvirker globalt,« siger Niels-Chr. Nielsen.

»En væsentlig forskel mellem den første industrielle revolution og den ny økonomi er, at det, der tog 300 år at gennemføre for dampmaskinen, vil tage 50 år for den nye økonomi. Og det vil givetvis medføre masser af opstande og konflikter.«

Hold på klaphatten
Det problem fører for Niels-Chr. Nielsen tilbage til udgangsspørgsmålet om, hvorvidt politikken i dag magter at følge med økonomien og tage de nye udfordringer op.

»Når jeg hører om Danmark ude i verden, og gennem de filtre, de udenlandske medierne lægger på nyhederne, hører jeg altid kun ét ord,« sagde Niels-Chr. Nielsen til Informations udsendte medarbejder i kaffepausen, »og det ord er forsvar .«

»Danskerne vil forsvare velfærden, kulturen, danskheden, deres eget militær, deres krone og deres klaphatte. Men det fortæller jo, for mig at se, at nationalstaten, som vi kender den, ikke kun er under angreb, men også under afvikling.«


En helt ny økonomi er under udvikling, baseret på informationsnetværk, ekstrem hurtighed, voldsom vækst og store risici. Nogle kalder det en revolution. Men kan det politiske system udvikle et svar? Læs de foregående artikler i serien på: http://tema.information.dk/nygammel
Eller mød nogle af Luftskibs-gæsterne på:
http://www.catenas.com http://lsb.scu.edu/~dklein/papers/gray.html

Ytringsfriheden på spil

Vores nyvundne ytringsfrihed i den ny økonomi er truet af en gammeldags og farlig censurglæde, mener forfatteren Per Helge Sørensen

Af Robin Engelhardt

»Med Internettet har vi fået en ny og udvidet ytringsfrihed, som desværre ikke bliver værdsat nok,« siger Per Helge Sørensen i forbindelse med et foredrag, han skal holde i dag i Luftskibet, Informations forum for systemdebat.

Per Helge Sørensen kom i mediernes søgelys efter at have offentliggjort romanen Mailstorm, der handler om en ung mand, som overværer et mord via et web-cam, og siden opdager omfanget af overvågningsmulighederne via Nettet.

Efter en serie gode anmeldelser er Per Helge Sørensen pludselig blevet en efterspurgt ekspert og debattør i spørgsmål omkring IT-sikkerhed og overvågning.

»Der er nu mange ting, jeg ikke ved så meget om,« siger han og griner lidt over den nye situation. Per Helge Sørensen er dog meget interesseret i overvågningsspørgsmål, han har været ansat i Forskningsministeriets IT-politiske kontor og har grundlagt foreningen Digital Rights, der ønsker at værne om de basale menneskerettigheder i den ny digitale verden.

Gave til demokratiet
»Førhen sad der altid nogle redaktører på borgerlige eller mindre borgerlige dagblade, som sorterede det værste fra. Man kunne aldrig se billeder af en kat blive kørt over eller lignende griserier. Men med Internettet har vi fået en reel ytringsfrihed for det enkelte menneske. Der er ikke er nogen redaktør, der går ind og blander sig i, hvad man vil udgive.«

»Som udgangspunkt synes vi, at det er godt. Det er en gave til demokratiet, og det er noget, vi skal værne om. Problemet er, at det også giver nogle moralske kvababbelser. Der findes folk med bizzare interesser, som for eksempel katte, og de drager selvfølgelig også nytte af ytringsfriheden.«

Det besynderlige er nu ifølge Per Helge Sørensen, at man pludselig synes, at man absolut skal stramme grebet over for disse mennesker, i forhold til den verden, man havde før Internettet. Som reaktion på den udvidede ytringsfrihed hører man nu, at folk i stedet vil begrænse ytringsfriheden endnu mere.

»I USA opstod den såkaldte Communiation Decency Act, hvor man gik ind og bestemte, at nogle ting, som for eksempel bandeord og porno, skulle være ulovlige på Nettet, selvom de er lovlige i den fysiske verden.«

»Det samme sker nu i Danmark med diskussionen om filtreringen af anstødeligt materiale på bibliotekerne,« siger Per Helge Sørensen med henvisning til det nye lovforslag, CD s Lone Yalcinkaya har fremsat om at installere netfiltre på bibliotekerne, så man kan være sikker på, at børn ikke bliver konfronteret med porno.

»Det, synes vi, er utrolig problematisk. Bibliotekerne har en rolle i samfundet til at give alle mennesker adgang til den information, de har brug for. De har en pluralis-tisk rolle, som ikke må udelukke bestemte mennesker frem for andre. Desuden er der megen information, som er fornuftig for voksne, men som ikke er særlig børnevenlig. Hvis man vil beskytte børn på bibliotekerne, må man lave specielle børneafdelinger eller lignende i stedet.« For Per Helge Sørensen peger eksemplet på et dybere problem, som handler om, at gamle hævdvundne rettigheder på ny bliver problematiseret af en moraliserende offentlighed.

»Lige pludselig er diskussionen om porno, der var gået i stå for længst, så varm som aldrig før,« siger han. At en ny teknologi har den modsatte effekt, i forhold til hvad den kan, er meget underligt, og Per Helge Sørensen mener derfor, at politikerne må begynde at tage deres ansvar for ytringsfrihed og privatlivets fred alvorligt.

»Det er utrolig vigtigt, at politikerne bliver deres ansvar bevist og værner om den unikke mulighed, som det nye medielandskab giver, og som aldrig har eksisteret før i historien.«

Forkert at selvregulere
»Hver gang, der er kommet en historie op i medierne om noget anstødeligt materiale på Nettet, har regeringen reageret ud fra princippet om selvregulering, altså ud fra, at det må branchen selv klare,« forklarer han.

»Men det, mener jeg ikke, er nogen god idé. Hele diskussionen, som den er foregået, har drejet sig om forholdet mellem lovligt, men også anstødeligt indhold. Den officielle holdning har været, at det skal folk selv ordne, enten ved at finde egne moralske normer, private vagtværn, eller lade Intenetudbyderne selv om at udvikle en kodeks for anstændig opførsel.«

»Men det er uansvarligt af regeringerne, og det er en meget uheldig kurs. Netop fordi man mener, at internettet skal udvikle sig frit, glemmer man, at friheden skal implementeres som en menneskelig ret og ikke blot som en valgmulighed for en branche. Man glemmer, at det er regeringens ansvar at vægte ytringsfrihed contra nogle andre menneskerettigheder, som for eksempel beskyttelse af børn osv. Det er et svært ansvar, og det skal ikke bare overlades til en branche.«

Global overvågning
»Det er utrolig ærgerligt at tænke på, hvis det skulle være sådan, at der kun har eksisteret et enkelt øjeblik i menneskehedens historie engang i slutningen af 1990 erne hvor vi havde en fuld ytringsfrihed, men det kunne vi ikke rigtig tåle og faldt derfor tilbage til en censureret, filtreret og redigeret version. Det kan godt være, jeg er for paranoid på det punkt, men når man ser de forslag, der kommer til Danmark for tiden, så kan jeg godt blive lidt bekymret.«

I den globale sammensmeltning af økonomi, politik og information opstår der også koalitioner af en anden art. Den mørke side af den fagre nye IT-verden, som handler om teknikker til overvågning og censur, er ved at smelte sammen i lige så høj grad som økonomien.

»Lige nu forsøger Europarådet for eksempel at finde nogle fælles regler omkring hvad og hvor meget, man må overvåge. Der er især amerikanske interesser involveret,« siger Per Helge Sørensen.

Handler ufrit
»Det er frygteligt irriterende for amerikanerne at blive hacket fra en eller anden server i Skt. Petersborg, og når de tager til Skt. Petersborg for at finde ud af, hvem der gjorde det, så er der slet ikke gemt noget data, og man aner ikke, hvem der har været hvor.« Per Helge Sørensen er ikke i tvivl om, at USA ønsker at have styr på det, og at det er derfor, de er gået til Europarådet. Så får man hele Europa også Rusland med i nogle fælles regler for, hvordan data bliver gemt, så man efterfølgende kan følge folk til bage fra Manilla, eller hvor de ny laver deres hack eller virus fra.

»I hele diskussionen om overvågning og sikkerhed er det vigtigt at finde ud af, hvad man er berettiget til i forhold til hvad, vi vil værne om som samfund.«

»Hvis man ikke har en forsikring om, at man kan handle frit på Nettet, og hvis man har en fornemmelse af, at der måske er nogen, som holder øje med ens handlinger, begynder man automatisk at handle ufrit. Det er det, der er hele pointen med at kæmpe for ytringsfrihed og en lovmæssig stadfæstelse af den.«

Kræver politiske valg
»For at beskytte sig skal man træffe nogle tekniske, men især politiske valg. Man kan for eksempel bruge nogle anonyme webservere, som folk kan logge sig ind på og surfe videre fra.«

»Det er også et valg, om vi vil tillade folk at kryptere deres emails eller ej. Og det er et valg, som har noget at gøre med grundlæggende menneskerettigheder, og det er meget afgørende for, hvordan vi indretter vores samfund.«

»Der er et stort behov for at kvalificere diskussionen. Sagen om internetudbyderen Get2net er et godt eksempel. På et tidspunkt i sommers besluttede Get2net at gennemgå deres kunders hjemmesider for at sortere griserierne fra. De fandt så en hjemmeside for kattehadere, som de smed væk. Vi gik derefter ind og fortalte dem, at det var helt misforstået. Det er ikke en internetudbyders opgave at sætte moralske grænser for, hvad folk må kommunikere med hinanden om via en hjemmeside. Det kan heller ikke være sådan, at vi kun kan lægge det på Nettet, som børn kan tåle at se. Da vi fik forklaret dem det, virkede det som om Get2net forstod pointen.Det vil sige, hvis man som NGO er får forklaret folk, at det også handler om beskyttelse af privatlivets fred og om ytringsfrihed, så kommer man utrolig langt.«

Den forbudte berøring

Masturbationens kulturhistorie er endnu ikke skrevet. Efter flere tusinde års edder og forbandelse er emnet stadig tabubelagt


Af Robin Engelhardt

Et opslag i Encyclopaedia Britannica under ordet masturbation giver følgende forklaring: »Manipulation af genitalierne for vellystens skyld, normalt indtil orgasme. Ordet masturbation bruges normalt i betydning af selv-manipulation, men kan også beskrive manipulationen af en seksuel partner i stedet for samleje.«

Opslaget fortsætter med at nævne den »ekstreme overtro« og de »voldsomme tabuer«, der gennem tiden har omgærdet denne praksis, og som den romerske kirke stadig den dag i dag anser som en dødssynd. Hvilken afstand er der ikke til den forklaring, som man finder i de medicinske opslagsværker fra begyndelsen af 1800-tallet.

Dictionnaire des sciences médicale defineres en Masturbateur sådan her: »Denne unge mand var i fysisk og psykisk forfald. Han var ved at blive blind ... hans hud var bleg, hans tale for-vrænget, hans øjne udhulede. Samtlige tænder var blotlagt, tandkødet var belagt med åbne sår og viste tegn på skørbug. Den eneste lykkelige afslutning på hans lange lidelser var døden.« I koncentreret form får vi her alle de myter serveret, som har omgivet dette tabu-betyngede emne. Man bliver blind, tænderne falder ud, og sindssygdommen er stærkt på vej.

Hjernedråber
Masturbation ser ud til at have været et tabu siden Adam og Eva. Jødernes om-skæring af unge mænd, handlede for eksempel om, at man mente, at det ville fjerne en del af den seksuelle nydelse - foruden at være »rensende.«

Ordet Pneuma blev i det gamle Grækenland brugt i betydning af ånde eller pust, og »dyriske ånder«, såsom sæd. Enhver afsondring af sæd blev anset som en afsondring af marv, altså også hjerne, og derfor farlig.

Den romerske historiker Diogenes Laertios beskriver i sit kapitel om Pythagoras sperm som »hjernedråber«. I og med at en mand aktiverer sit køn, risikerer han at blive åndssvag. Også Platon advarer: »De livsbånd, der forbinder sjæl og legeme, har deres hold i marven. Det er i marven, rødderne til det menneskelige køn ligger.«

Stemmen lider også under sædafgang, blev det sagt. I det gamle Rom anbefalede man retorikerne, som skulle dyste i en politisk forsamling, ikke at have sex dagen før af hensyn til deres stemme og talegaver. De ensomme munke fra middelalderen kendte også kun alt for godt til farerne ved de stille timer, hvor drifterne spøgte under kutten. De kaldte dem »middagsdæmoner«, og de udløste en hel række melankolske drømmerier, hvoraf den moderne verden kun har bibeholdt sex-fantasierne. Kirkefædrene beskrev dette onde indgående og kaldte det acedia, hvilket betyder noget i retning af sørgmodighed eller tung-sind.

Das Ding an sich
Selv ikke oplysningstiden hjalp synderligt på problemet. Den schweiziske læge Samuel Tissot (1728-97), som normalt fejres som grundlæggeren af den rationelle medicin, mente, at masturbation var forårsaget af en civilisation af lave, lediggang og for mange pikante romaner. I sin bog, som oversat til dansk hed Onani, eller en afhandling om lidelser forårsaget af masturbation (1766), mente han, at onani reducerer blodtilløbet til hjernen og medfører sindssyge, gigt, hovedpine, hæmorider og impotens blandt andet.

Immanuel Kant, Tysklands største filosof fra 1700-tallet, var helt rabiat på det punkt. Han anså onani for at være værre end prostitution. Ifølge den franske filosof Jean-Baptiste Botul, der studede filosoffens seksualliv, pakkede Kant sig sammen som en kokon om natten for ikke at kunne røre ved sig selv. Middags- og nattedæmonerne var de største fjender for kantianismens »Ding an sich«. Han foldede flere tæpper stramt omkring sin krop og holdt armene oven på dynen.

Kant havde også et sindrigt system af stropper og beholdere i soveværelset for ikke at behøve at tænde lyset, hvis han skulle op om natten. Han forblev efter sigende evig ungkarl og anså enhver unødig afsondring af kropsvæsker det være sved, spyt eller sæd som både ødselt og uanstændigt. Logikken siden Platon siger, at sperm-spild er det samme som hjernespild, og derfor ikke godt for filosofien.

Og sådan kan man blive ved. Sylvester Grahams Lecture to Young Men (1834) var den første seksualoplysende bog og præsenterede en hel række advarsler mod onani og kaldte det »selvmisbrug« og »selvbesmittelse.« Resultatet var teenagere med bumser, ja endda kræftbumser.

I midten af 1800-tallet kom også kvinders seksualitet frem i lyset. Man genopdagede den såkaldte »klitoridek-tomi«, altså beskæring af klitoris, som en persisk lærd ved navn Ibn Sina havde skrevet om 800 år tidligere. Det blev især promoveret af englænderen Isaac Baker Brown, som behandlede nymfomani og masturbation.

Mål i sig selv
»Normal ovatiotomi« blev et hit i slutningen af århundredet, hvor man fjernede sunde æggestokke for at lindre symptomerne hos kvinder, der var hysteriske eller neurotiske.

Selv i dag er onani ikke noget, man taler om i offentligheden. Unge studieværter, der gerne vil være lidt provokerende, inviterer måske en såkaldt »orgasme-ekspert«, som gør sig klog på 117 måder at få orgasme på. Man snakker om »livmoderhals-orgasme« og andre mærkværdigheder, men aldrig om en stille og nydelsesfuld hjemmeruller. Det faktum, at masturbation har et tilfredsstillende mål i sig selv, bliver sjældent nævnt i fagbøger, der typisk anbefaler masturbation som et nyttigt værktøj til at tilfredsstille partneren.

Men masturbation er mere. Det er vores første seksuelle aktivitet her i livet. Det er et unikt udtryk for en kropslig kreativitet, naturligt tilgængeligt og brugt af mange flere små børn, end man egentlig går og tror. Selvom den moderne lægestand ikke direkte understøtter budskabet, er der intet »sygt« i at onanere, heller ikke hvis man har en partner. (Så har man da i hvert fald sex med en man kan lide). Man fejrer sin egen seksualitet og evne til at nyde sin krop, og det er der intet i vejen med. Så giv dig selv en hånd!

Den evige læring

Med Learning Lab Denmark bliver livslang læring det nye motto for fremtidens institutioner i både det private og det offentlige


Af Robin Engelhardt

En ny »eksperimenterende institution« med et samlet budget på 84 millioner kroner de næste fire år er dukket op i Danmark. Den hedder Learning Lab Denmark (LLD) og indgår som en selvstændig institution under Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i København.

I forbindelse med udnævnelsen af den 30-årige kaos-pilotuddannede Marianne Stang Våland som den nye direktør for LLD blev der i sidste uge afholdt en højprofileret konference, Læring 2000 perspektiver på læring, viden- og kompetenceudvikling , hvor man ville fortælle offentligheden om de visioner, der ligger til grund for den store satsning fra forsknings-, erhvervs- og undervisningsministeriet, og som efter programmet at dømme har til hensigt at udvikle nye former for læring i offentlige og private institutioner.

Foruden en bred skare af politikere og beslutningstagere fra både industri- og forskningsverdenen var der også indbudt en række udenlandske forskere, som skulle give hver deres bud på, hvad dette nye center skal komme til at favne.

Ændre hele landet
Blandt de inviterede talere til konferencen var Larry Leifer fra Stanford University. Med en baggrund i Designteori og ledelse af forskellige forsknings- og udviklingscentre blev Leifer direktør for den amerikanske variant af Learning Lab, som blev grundlagt i 1997, ved Stanford University.

Da Information mødte op til et interview med Leifer for at få mere at vide om den nye institution hvad den kan bevirke, og hvad den vil ændre på indleder Leifer samtalen med en meget forsigtig betragtning om forehavendet:

»Vores job med at ændre undervisnings- og læringsformerne ved Stanford University var en nærmest umulig opgave. Og her i Danmark vil man ændre hele landet.«

Men ikke desto mindre er Leifer meget glad for, at Danmark så hurtigt har turdet satse på netværkstankegangen og på informationsteknologien i en tid, hvor globaliseringen ændrer dagsordenen i nærmest alle aspekter af samfundslivet.

Vertikale portaler
»Den største værdi, vi kan tilføje vores universitet, er at bygge arbejdsmodellen for fremtidens universitet. Vi må bygge et fysisk rum, lægge ny teknologi i, og undervise på forskellige måder,« siger Leifer om Learning Lab.

»På Internet-niveau må vi også bygge nogle vertikale portaler, såkaldte vortals. En portal betyder at vise alt det, som foregår. Den vertikale del handler om at bringe folk ned til redskaberne, de forskellige services, arbejdsmodellerne og de pædagogiske erfaringer. Nede på indholds-niveauet vil det blive meget specifikt. Målet vil være, at de høje niveauer indeholder marketing-siden, mens de lave vil være undervisningsprægede.«

Det ultimative mål for Learning Lab er at bygge et globalt netværk. Danmark har nu besluttet at deltage, ligesom Sverige allerede deltager med Karolinska Insititutet, Uppsala Universitet og Stockholms Universitet og også Tyskland med Universitetet i Hannover og det tekniske universitet i Braunschweig.

Pædagogiske krav
Sine egne erfaringer med at integrere IT på alle niveauer i undervisningen på Stanford beskriver han dog som noget famlende.

»I begyndelsen var der et håb om, at teknologien kunne hjælpe læring, men der var en endnu større angst for, at teknologien kræver en viden om en masse unødvendige små-ting, så man taber det store billede ud af syne. Det er jo ikke attraktivt, hvis de studerende skal lære en masse om, hvordan man bruger teknologien, frem for hvad man kan bruge den til. Så kan det jo være lige meget,« siger han.

»Vi tog derfor først pædagogikken op til revision, og bagefter teknologien.«

Generelt er det meget let at gøre tingene bedre, mener Leifer. Bare det at give et kursus større opmærksomhed, gør kurset bedre. Fakultetet er mere opmærksomt, de studerende er mere opmærksomme, personalet er mere opmærksomt, og kurset bliver bedre bare fordi alle er mere opmærksomme.

»Spørgsmålet er så, om man blot kan tilføje lidt opmærksomhed til alle kurser. Desværre kræver opmærksomhed penge og ressourcer. I de første tre år lavede vi mange eksperimenter og fik fremragende resultater. Men alligevel var netto-resultatet for hele universitetet negativt. Vi havde forstyrret hele universitetets økologi.«

»Lad mig give et eksempel. Den gennemsnitlige student tager fem kurser per semester. Hvis vi forbedrer alle kurser, vil en studerende ikke kunne tage mere end tre kurser. Man bliver mere engageret, bruger mere tid på de enkelte kurser på bekostning af andre.«

»Det, vi nu gør, er at lade være med at intervenere for i stedet at koncentrere os om innovative undervisningsmetoder.«

Viden og kompetencer
Hvad disse innovative metoder nærmere går ud på, er dog stadig en smule uklart. Ifølge den danske hvidbog vil Learning Lab Denmark være et forskningsbaseret eksperimentarium, der skal gennemføre en række eksperimenter med læring og kompetenceudvikling i virksomheder (private som offentlige), uddannelsesinstitutioner og organisationer. Learning Lab skal så at sige udvikle en videnskab om, hvordan virksomheder, institutioner, organisationer og mennesker lærer og udvikler viden og nye kompetencer.

Desuden skal Learning Lab medvirke til at opbygge nye partnerskaber og netværk på tværs af erhvervs- og uddannelsessektoren samt videnformidlingsinstitutioner. Learning Labs eksperimenter skal være systematiske og forskningsbaserede, så praktiske erfaringer løbende omsættes til teoretisk viden, til værktøjer, materialer, principper og metoder, som kan anvendes i praksis og dermed forbedre og udvikle praksis.

»Livs lang læring er et uendeligt rum i sig selv,« påpeger Leifer.

»Og for at få startet den nødvendige ild hos de enkelte individer og i institutionerne, der gør, at man vil acceptere det nye læringsparadigme, må man bruge mange penge og ressourcer,« indrømmer han og tilføjer:
»Men når ilden først er tændt i den enkelte, vil den kunne brænde af sig selv.«

Til spørgsmålet om, at personer har forskellige krav, mål og forudsætninger i forhold til deres uddannelse, og at det måske ikke alle, der var interesseret i den evige lærings ild, siger Leifer:

»Det er, hvad vores vortaler skal kunne klare. De skal være et kontaktpunkt for alle. Mens man uddanner sig på de lavere og højere læreanstalter, vil de være steder, som man kigger på og lærer af. Når man forlader institutionerne, vil de være steder, man stadig vil være forbundet til. Vi kommer jo til at spørge dem om penge.«

»Mange private virksomheder ønsker i høj grad at beholde kontakten til universiteterne, simpelthen fordi det er en måde at lave penge på. Problemet er, at de uddannelser, vi tilbyder, er meget dyre, og deres halveringstid bliver kortere og kortere. Det vil sige at det, man lærer i skolen, har en tidsmæssig kortere brugbarhed i virkeligheden. Måder at drive forretninger på ændrer sig, globaliseringen ændrer de måder, hvormed man indgår partnerskaber der foregår en hel række strukturelle ændringer, som kræver en ustandselig opdatering af viden og kompetencer.

Måske er der nogle områder, for eksempel dansk- eller litteraturstudier, hvor halveringstiden ikke er så kort, det kan man da i hvert fald håbe. Men selv dér, er vi ikke sikre på, om ikke den måde, hvormed denne viden bliver udvekslet mellem mennesker, vil ændres i takt med den teknologiske udvikling,« siger Leifer.

»At gøre mennesker mere bevidste, lave fornuftige marketingsstrategier og mestre spredningsopgaven er tre kæmpe udfordringer, og vi ved endnu ikke, hvordan vi skal klare det bedst muligt,« siger Larry Leifer.



Links:
http://www.lld.dk http://learninglab.stanford.edu
http://www.cdr.stanford.edu/CDR/faculty/leifer.html http://cdr.stanford.edu
There was an error in this gadget