HISTORIEN OM LINUX

Styresystemet Linux og det såkaldte GNU-projekt haler stadig ind på de store i computerbranchen. Men hvordan kom det så vidt, at en hob af uregerlige nørder kunne vokse sig så store og true Microsoft? For en kort stund går vi tilbage i annalerne og fortæller historien om Linux’ tilblivelse, om pionererne bag, og om Microsofts forsøg på at lukke Linux og de andre konkurrenter ude af det gode og profitable selskab.

Indledning
Microsofts mareridt
Historien om Linus Torvalds
Linux bygger på et darwinistisk koncept
Katedralen og den åbne basar
FAKTA

Indledning
En gruppe af programmører med holdninger er i fuld gang med at revolutionere computerbranchen.
Der er tusinder af dem, og de sidder spredt over hele kloden foran deres computere, enten derhjemme eller på universiteterne. Som skjult kendemærke for deres generation står X’et bagerst i deres fælles projekt: Styresystemet LINUX - et operativsystem, der oprindeligt blev udviklet af den finske “hacker” Linus Torvalds. I dag står Linux-bevægelsen primært som et led i det såkaldte GNU-projekt, som blev startet af en gruppe af idealister i 1993, blandt andre computerguruen Richard Stallman, der fik nok af de store koncerners restriktive patent- og copyrightbestemmelser.

I løbet af de sidste ni år har Linux vist sig at kunne bide skeer med de helt store. Mange i industrien er derfor bange for at GNU/Linux-bevægelsen, som en slags subversiv avantgarde vil undergrave pengemaskinen i den informationsteknologiske elite – og frem for alt de store multinationale giganter som Microsoft og IBM. Men oprørenes væsentligste motivation er nok snarere ønsket om at udvikle software, som virker til perfektion, og som alle har mere eller mindre fri adgang til.

I løbet af de seneste år har Linux vundet så meget popularitet, at antallet af computere, der bruger Linux som operativsystem, er vokset voldsomt - og vækstens hastighed er stadig stigende. Aktuelle markedsanalyser fortæller samstemmende, at Linux vil komme til at overhale Windows i antallet af solgte styresystemer. Allerede i 1999 overhalede Linux Novells Netware og blev således nummer to som server og styresystem næst efter Windows NT. Analyser fra international Data Corporation, IDC, spår en stigning i solgte styresystemer fra 1,3 millioner i 1999 til 4,7 i år 2004, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på cirka 28 procent.

Som en del af GNU-projektet styrer bevægelsens programmer allerede det meste af Internettrafikken. Ifølge en oversigtsrapport fra det britiske rådgivningsfirma Netcraft bliver Internetsoftwaren Apache brugt af mere end halvdelen af alle Internet-sider. Freeware-programmet Sendmail sender langt de fleste emails rundt i nettet, og programmet BIND fungerer som trafiklys for størstedelen af det globale netværk, ved at sende informationerne ad de rigtige kanaler og til deres endelige modtager.

Microsofts mareridt
Open source-bevægelsen eller den frie software-bevægelse, som en del af Linux-folket også kaldes, er Microsofts største mareridt: En gruppe frivillige programmører, som de hverken kan udkonkurrere - fordi medlemmerne ikke er motiveret af penge - eller købe - fordi de ikke fungerer som et normalt selskab. Resultatet er, at flere og flere mennesker går over til at bruge Linux. I et internt memorandum, som slap ud til pressen den 31. oktober 1998, udtrykte Microsoft, stor bekymring: “...denne bevægelse udgør en direkte trussel mod (Microsofts) indtjeninger.”

Forfatterne af Microsofts memorandum, Vinod Valloppillil og Josh Cohen advarede om, at “Linux kan vinde (konkurrencen), så længe standarder og protokoller er åbne,” og brugerne er enige om dem og overholder dem. Derfor opfordrede de Microsoft til at lukke protokollerne - for bagefter at lade være med at overholde dem, for på den måde at “fjerne nytteværdien af (åbne) protokoller og standarder.” Ideen var, at Linux først vil tabe, når man ikke længere overholder de fastsatte regler og standarder, og dermed tvinger folk til at vælge forskellige produkter.

Et eksempel er programmeringssprogene til Internettet, kaldt ActivX og Java, hvor Java er helt platformsuafhængigt, mens Microsofts modprogram ActivX kun kan køre under Windows. Microsofts memorandum spekulerede også over muligheden for at bremse Linux via retssager: “I kampen mod Linux må effekten af patenter og copyright-bestemmelser undersøges.” Ifølge James Love, direktør for forbrugerrådet CTP i Washington, var de lækkede memoranda et bevis for, at Microsoft så Linux som en reel trussel mod deres eget Windows NT-system. Og det med rette: Microsofts memorandum opremsede selv fordelene ved Linux: Det er mere robust, mere anvendeligt, fleksibelt, lettere at få fat på, og dets udvikling går hurtigere end nogen anden.

Historien om Linus Torvalds
Det hele startede med den finske programmør Linus Torvalds, som i 1991 blev så utilfreds med styresystemet på sin nye computer (Microsofts DOS), at han besluttede at gå over til at bruge et rigtigt UNIX-system, sådan ét man bruger på de store universiteter og på store datamater. Desværre var UNIX ikke designet til hjemmebrug på små pc ere, og samtidig var det alt for dyrt, så Torvalds begyndte at programmere en UNIX-klon, der passede til ham selv. Resultatet, som han selvsikkert døbte Linux, kunne han være stolt over. Ikke så meget fordi Linux repræsenterede et helt nyt koncept, men fordi designet var så enkelt og ingeniørmæssigt så genialt opbygget, at det nu står som indbegrebet af succes.

Ifølge en anden fremtrædende figur, amerikaneren Eric Raymonds, havde Torvalds en 'sjette sans til at løse problemer på den mest simple og effektive måde.”Han kunne undgå programmeringsfejl og designmæssige blindgyder, så alt blev opbygget rigtigt fra bunden af - og det én gang for alle.” Samtidig har GNU-Linux den fordel at bygge på principper fra 20 års UNIX-historie. Det bevirker, at man i forvejen har velgennemtænkte løsninger, som man kan lære af. Den gamle version af Linux var så kompakt, at det kunne være på en enkelt floppy-disk, det er særdeles effektivt (selv en gammel sløv pc som en 386 er kan køre den), hurtigt, og så er det free software. Hvad mere er: Det er free på to måder. For det første skal man ikke betale for det, og for det andet, og mere væsentligt - selve kildekoden, dvs. programkoden, som Torvalds og andre har skrevet, er frit tilgængelig for alle. Enhver kan ændre i koden, alt efter eget ønske, og man kan endda sælge resultatet.

Linux bygger på et darwinistisk koncept
En afgørende fordel ved dette metodiske anarki er dets indbyggede darwinistiske koncept. I et kommercielt softwarefirma, som for eksempel Microsoft, er alle programmer omhyggeligt planlagte. Alle programmører er underlagt et overordnet produktdesign, som i forvejen er fastsat af ledelsen.
Men hos Linux er kommandostrukturen opbygget meget mere fleksibelt, i princippet i hvert fald. Linux er designet som åbne moduler, hvor enhver, som har lyst og energi, kan arbejde på eksisterende eller nye dele, som bagefter med accept fra Linus Torvalds eller andre fremtrædende personer kan indlejres og kobles til helheden.

Ved hjælp af Internettet kan software-udviklingen udnytte åbenheden gennem hundreder af programmørers snilde og hundrede tusinder af slutbrugeres bedømmelser. Om resultatet i sidste ende bliver brugt, afhænger af de tusinder af andre Linux-fans, som tester nyudviklingerne hver dag. Det er den naturlige udvælgelse i aktion. Linus Torvalds og hans nærmeste medarbejdere har dog det sidste ord at skulle have sagt i den sag, men deres bedømmelse afspejler ofte den fælles konsensus.

Motivationen for at skrive programmer for Linux er, at man som almindelig bruger derigennem hurtigt kan få et bestemt problem fra hånden. I Internettets nyhedsgrupper får man hurtigt hjælp, og samtidig bidrager man med et nyttigt værktøj til alles fordel. Som ekstra fjer i hatten får man en kammeratligt cadeau og fællesskabets anerkendelse.

Katedralen og den åbne basar
I et skelsættende essay ved navn The Cathedral and the Bazaar analyserede Eric Raymond, som vist nok er en den mest berømte teoretiker bag open source-bevægelsen, årsagen til, at Linux har vokset sig så stor. Først og fremmest ser han en “fundamental modsætning mellem den måde, Microsoft arbejder på, og den måde Internet-bevægelsen med deres åbne standarder og det åbne kode-ideal.” Forskellen er på den ene side den “lukkede katedral” med en rigid kommandostruktur, og som modsætning “den åbne basar” med det frivillige samarbejde.

Raymond forsøger også at identificere nogle af de vigtigste grunde til fremgangen: En tidlig offentliggørelse af koder, hurtig uddelegering af opgaver samt en åbenhed, der “grænser til det kaotiske.” Netscape lyttede som et af de første selskaber til budskabet: I januar 1998 besluttede man, i Raymonds ånd, at frigive version 5 af web-browseren Mozilla som open source, dvs. som åben kildekode. Det var første gang, et kommercielt foretagende frigav det, der svarer til deres egne kronjuveler: Programmeringskoden for deres vigtigste program. Det vigtigste argument for free software og open source er, at det virker, og at det er ekstremt stabilt. Og strategien for succes er åbenhed og fri adgang til hele produktet.

Og det er allerede sikkert, at Linux-bevægelsen meget snart vil frembringe en væld af kommercielle brugerprogrammer, som på grund af deres stabilitet og funktionsdygtighed med stor sandsynlighed vil overgå de lukkede monopolers produkter. De billige anskaffelsesomkostninger vil gøre det til et naturligt valg for mange at vælge Linux. Hvis systemet eller programmerne ikke virker eller går i stykker, er det ikke de store penge, man har tabt ved bare at anskaffe den én gang til. Support er typisk nem og hurtig at få, og ikke mindst: alle programmer er åbne, hvilket betyder, at man med lidt kunnen og snilde vil kunne rette sit system til, helt efter eget behov.

Derfor er der en stor sandsynlighed for, at store dele af computerbranchen meget snart vil finde vej til Linux, som repræsenterer en ny form for marked, hvor mangfoldigheden vil vinde, og hvor resultatet altid vil komme brugeren til gode, og ikke et gammeldags finansherredømme. For selvom Linux ganske sikkert vil øge sin markedsandel betragteligt, vil menneskene bag ikke tjene de store penge af den grund.


Faktaboks
Java: Et platformsuafhængigt programmeringssprog, der bruges primært til at skrive små programmer til internettet.

Platform: En platform er en sammensætning af et operativsystem og noget hardware.
Netscape: En grafisk brugergrænseflade til world wide web.

GNU: Gnu står for Gnu is not unix. GNU-projektet har det mål, at levere en fuldstændig og komplet UNIX klon, som kan bruges frit til pc'ere.

UNIX: Et styre- eller operativsystem, som fortrinsvis anvendes til store datamater med mange brugere og mange processer.

ActivX: Microsofts forsøg på et programeringssprog for små programmer til Internettet, til brug under Microsofts Windows (til forskel fra Java).

WINDOWS: Det indtil nu mest udbredte operativ- eller styresystem.

Kildekode:Et computerprogram skrevet i et sprog, der kan oversættes til maskininstruktioner hos en given computer.

0 comments:

There was an error in this gadget