Forskere redefinerer antallet af køn

Sexologi: Antallet af køn er ikke begrænset til to. Der findes en hel række af seksuelle varianter, siger forskere, og spørger om en tidlig operation er rimelig


Af Robin Engelhardt

John blev født som hermafrodit. Han kom på sygehuset og blev undersøgt for sine tvetydige kønsorganer. Lægerne mente, at han egentlig var en pige, og John blev opereret. Hun hed pludselig Joan, fik dukker og pigetøj og lærte at elske sine kjoler og sit lange hår.

Siden 1960 erne har denne case story været fejret som et bevis for, at småbørns kønsidentitet er noget man kan forme. Men sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke i USA. Siden begyndelsen af 90 erne har en voksende gruppe af mennesker i USA stillet spørgsmålstegn ved den strenge opdeling af mennesker i to køn.

Mange hermafroditter og pseudohermafroditter er stået frem og har forlangt at blive behandlet som normale og ikke som syge eller misdannede . De har dannet interessegrupper og politiske organisationer, for at mennesker med uspecificerede køn kan blive anerkendt. I det små er lægestanden også ved at ændre holdning.

Hvor der tidligere kun var et enten eller, er det svære spørgsmål i dag blevet: Hvornår er en kønsoperation en normalisering af en defekt, og hvornår er den et kulturelt overgreb?

Gammel praksis
I Danmark er der endnu ikke sket noget i den retning, siger professor Preben Hertoft, der er tidligere overlæge på sexologisk klinik på Rigshospitalet. Men han tror, det kommer. »Det er ganske interessant, hvordan der er ved at ske en radikalisering på området. For det er jo radikalt helt at ville nedbryde forestillingen om to kønsformer til fordel for fem eller flere. De fleste mennesker definerer sig via deres køn. Der er i hvert fald mange mænd, som definerer sig udelukkende via deres kønsorgan,« siger Preben Hertoft til Information.

Ole Nielsen fra børnekirurgisk afdeling på Rigshospitalet er en af de få kirurger, som behandler den slags interseksuelle børn, og han siger: »Vi behandler primært børn, som har misdannede kønsorganer og børn, som har karakteristika, der ikke svarer til deres egentlige køn. Og det er rigtigt, at der er nogle, som vil fortryde senere.« Dem, der måske kan opstå problemer med, er mennesker, som har både et x- og et y-kromosom, siger Ole Nielsen.

»Der har vi haft enkelte klager. Men i de 20-30 år jeg har arbejdet på området, har jeg mødt måske 10-20 mennesker med det problem. Så problemet eksisterer, men det er et meget lille mindretal, og man kan nemt komme ud i områder, hvor psykologiske faktorer også spiller ind,« siger han. Ole Nielsen påpeger desuden, at der til forskel fra tidligere tider nu foregår en langt mere nuanceret afvejning af fordele og ulemper ved en operation.

De fem køn
Men ifølge en ny artikel i fagbladet The Sciences, som er skrevet professor Anne Fausto-Sterling fra Brown University, er denne tilgang til automatisk at tilbyde operation en stor fejl. Det er en misforstået hjælp at ville »udjævne diversiteten til fordel for to diametralt modsatte lejre,« skriver hun. Der er langt flere varianter i de seksuelle kendetegn, end man typisk antager i sundhedssystemet, fortsætter hun. Både kromosomer, hormoner og de eksterne og interne kønsstrukturer kan variere meget, og når man så tænker på kombinationen af de mange muligheder, gør det spektret af den menneskelige seksualitet til et langt bredere og mere flertydigt felt, end man har kunnet eller villet ane.

Fausto-Sterling havde allerede i 1993 foreslået at redefinere antallet af køn til at omfatte fem varianter: Foruden mænd og kvinder, findes der også herms (ægte hermafroditter, altså mennesker født med både æggestokke og testikler), merms (mandlige pseudohermafroditter, som er født med testikler og visse aspekter af kvindelige genitalier) og ferms (kvindelige pseudohermafroditter, som er født med æggestokke og visse mandlige genitalier).

Man kan finde niveauer af maskulinitet og kvindelighed i enhver tænkelig kønsblanding. En kromosomal, hormonal og genital mand kan springe ud med en kvindelig kønsidentitet. En kromosomal kvinde med mandlige hormoner og mandlige genitalier, men med kvindelige hormoner i puberteten, kan udvikle en kvindelig identitet, skriver Fausto-Sterling.

Ægte hermafroditter er dog meget sjældne  cirka én ud af 100.000. Antallet af pseudohermafroditter og andre slags interseksuelle er ifølge hendes nyeste undersøgelser 17 ud af 1.000 mennesker. Det svarer til 1,7 procent, dog med store geografiske udsving.

Frivillige kønsroller
Som et resultat af disse studier har Ian A. Aaronson fra Medical University of South Carolina i Charleston, USA, grundlagt organisationen NATFI (North American Task Force on Intersexuality), der ønsker at fremme en ny sex-nomenklatur. Blandt de mange forslag, der skal erstatte det gamle binære system, er der lagt stor vægt på at finde værdineutrale begreber, som fokuserer på menneskers udviklingsproces i stedet for på de forudfattede kønskategorier.

Tre interseksuelle typer kunne ifølge ham være: Type I) Interseksualitet som resultat af atypisk viriliserende påvirkninger. Type II) som resultat af en afbrudt virilisering. Type III) hvor kønskirtlerne ikke har udviklet sig i den forventede retning. Den afgørende definition er dog, ifølge Suzanne J. Kessler fra State University of New York, at det ikke er genitalier, hormoner eller kromosomer, der afgør, hvilket køn man er, men den person man fremstiller sig som og den kønsrolle, som man udfører i praksis.

Men både det amerikanske og det danske samfund er stadig langt borte fra dette mulige ideal. De fleste interseksuelle mennesker er ifølge Fausto-Sterling derfor ofte i en voldsom konfliktsituation mellem sociale normer og fysiske kendetegn. I et forsøg på at bringe de to virkeligheder overens, er en operation ofte den eneste udvej. Omvendt gik det for den opererede John  eller Joan; skoleeksemplet fra før. Joan hedder i dag David Reimer, og har trods de fjernede testikler og manglende penis ikke kunnet finde ud af at leve som kvinde. Han bor nu sammen med sin kone og har adopteret et barn.

0 comments:

There was an error in this gadget