Søg og du skal finde

Forskningen i søgemaskiner vil i fremtiden bevæge sig i mange retninger. Databaser, hyperlinks og tekstanalyse vil en dag skabe et system, som kan svare rigtigt på selv de mest komplicerede forespørgsler


Af Robin Engelhardt

I disse dage vokser Internettet med voldsom hast. Antallet af websider, der er forbundet med hyperlinks, antages at være på mellem to og tre milliarder - med en beregnet fordobling i løbet af næste år. Hvis man også medregner de dynamiske genererede websider og det endnu hurtigere voksende antal databaser, som er tilsluttet Internettet, kommer antallet af dokumenter op på en svimlende sum af 600 milliarder  igen med en forventet fordobling i begyndelsen af det næste år. Konsekvensen af den eksploderende vækst er, at selv de største og mest kraftfulde søgemaskiner ikke kan følge med. For at kunne udnytte Internettet optimalt er der således opstået et stigende behov for bedre redskaber til at finde rundt i denne gigantiske høstak, om det så er på bekostning af en mere hierarkisk strukturering af nettet.

Men man skal huske på, at det ikke er Nettet som sådan, der kan eller skal struktureres. Information vil være fri, og Internettets anarkistiske og autonome opbygning kan der ikke ændres ved, uden at det vil resultere i ufrihed eller kaos. I stedet vil fremtiden være præget af en automatiseret, intelligent og måske privat software, som vil være i stand til at optimere opsporingen af præcis den information, man har brug for. For at illustrere problemet vil man forlange, at fremtidens søgemaskiner skal kunne svare hurtigt og tilfredsstillende på de følgende to spørgsmål: »Hvor mange køkkenredskaber vil Belgien producere i de næste fem år?« og »Hvilke bakterier er blevet resistente over for medicin?« Alle nødvendige informationer til at svare er på Nettet, de skal bare kunne manipuleres på en sådan måde, at vi kan få et entydigt svar. Men hvad er det mere præcis for nogle redskaber, og hvornår vil de komme? Svarene er ikke engang kendt af de største eksperter på området. Afløseren for HTML, kaldet XML (eXtensive Markup Language), vil sandsynligvis ændre meget i fremtiden, men ellers er det meget svært at sige noget konkret, især fordi udviklingen går stadig hurtigere og fordi intelligent informationssøgning lige nu er den største flaskehals inden for Internettets udvikling.

Som første krav til at forstå problemets omfang, må man være klar over følgende: Perfekt og fyldestgørende opsporing af al slags information vil man aldrig kunne opnå. Det ligger allerede i sagens natur. Informationer uploades dagligt, er ofte adgangsbegrænsede og er gengivet i utallige formater og sprog. Det andet og endnu større problem er i dag, at systemerne hverken hjælper brugeren til at starte en søgning på den rigtige måde eller hjælper ham eller hende med at forstå og analysere de data, der umotiveret popper op som resultat. Brugeren vil have svar, ikke dokumenter. Og derfor må et fremtidens søgesystem ikke kun hjælpe brugeren med at formulere en søgning, men også forudse brugerens ønsker, opspore data fra mange kilder og derefter sammensætte dem i et enkelt og forståeligt format.

Søgemaskiner er faktisk blevet meget bedre på visse områder. Især har man lært at udnytte den skjulte information, der ligger i den måde, dokumenter linker til hinanden på via de såkaldte hyperlinks. Det kan man for eksempel møde på Google, hvor man giver hvert hit en rating alt efter hvor populær websiden er, hvilket igen er en funktion af antallet af hyperlinks til siden. På trods af de mange sofistikerede værtøjer, søgemaskinerne bruger i dag, kan man ikke komme uden om, at der bliver nødt til at være en øget fokus på de semantiske redskaber til tekstanalyse, og her er de såkaldte Natural Language Processing-metoder (NLP) lovende redskaber. NLP udnytter ikke kun informationer om de ord og sætninger, der søges på, men fokuserer også mere bredt på deres mening og kontekst for på den måde at fjerne flertydigheder og misforståelser i søgningerne.

Et intelligent NLP-system skal som forudsætning kunne forstå at »Hilary Clinton« er det samme som »first lady« (i hvert fald frem til januar 2001). Det skal ifølge Susan Feldman fra fagbladet Datasearch også kunne forstå, at en bestemt forskningsgren  som for eskempel »information retrieval« inden for IT, efterhånden er blevet udvidet med næsten-synonymer som »datamining« og »knowledge management«.

Generelt kan man sige, at jo flere værktøjer man kan anvende til at fange informationen, jo bedre chance er der for at finde den. Princippet er det samme som når man øger opløsningen på et digitalt billede: Jo flere pixels, jo højere kvalitet og jo større skarphed. Et fremtidens NLP-system ville som sagt kunne finde de rette informationer til de to indledende spørgsmål. Det kan for eksempel være nødvendigt for Hollands erhvervsminister, der skal til møde om en halv time med repræsentanter for sit lands køkkenindustri, at kende svaret til det første spørgsmål hurtigt. I dag ville man skulle afsætte et hold på fem personer til at undersøge sagen i en uge, og de vil sikkert ikke bruge Nettet som deres primære kilde. Men informationerne er tilstede på Nettet. Man skal blot vide, hvor de relevante dokumenter findes, og hvordan de skal trækkes ud af computeren.

Fremtidens NLP-systemer ville ideelt set kunne magte opgaven inden for fem sekunder. Kravene er for det første en syntaktisk og semantisk forståelse af relationerne mellem ordene »Belgien«, »køkkenredskaber«, »producere« og »de næste fem år«. Dernæst kræves der en kontekstforståelse, som fortæller NLP-systemet, at det ikke skal lede efter bruttonationalproduktet de sidste fem år, og heller ikke efter et eksakt tal, men et fremtidigt estimat, baseret på de bedst mulige skøn. Nogle af de mange lovende NLP-baserede teknologier er følgende:

* Konceptforståelse (Concept mapping): Da sproget giver rig mulighed for at udtrykke en bestemt idé på mange måder (synonymer, metaforer, analogier, etc.) må computeren også kunne anvende disse teknikker til at forstå en sætning. Dvs. den skal kunne opbygge et kontrolleret vokabularium fra mange faggrene og sprog, og skal derfor kunne krydsreferere mellem mange ordbøger, citatlister, tesauruser, ordsprogssamlinger, etc.

* Automatisk indeksering: (Machine-aided Automatic Indexing, MAI) er en teknik, som allerede bruges i visse sammenhænge, og som med tiden vil erstatte en del af bibliotekarernes manuelle indekseringarbejde. Prototyper af søgemaskiner som Autonomy, Semio og Muscat forsøger sig med diverse metoder. For eksempel bruger DR-LINK, som er udviklet af Elizabeth Liddy fra Syracuse University, en automatiseret metode til at knytte emnekoder til hvert enkelt ord. MAI-systemer vil kunne automatisere store dele af database-opbygningen.

* Automatisk opsummering: Hvis man søger på Northern Light eller på Google vil der under hittene være en afskrift af teksten rundt omkring det søgte ord. Dette er en speciel form for automatisk summering, nemlig en trunkeret gengivelse af den originale tekst. I fremtiden vil man kunne få summeringer, som krydsrefererer forskellige dokumenter, og det vil ikke kun være en afskrift, men en ægte opsummering af, hvad der står, ligesom abstraktet i denne artikel.

* Flere søgemaskiner arbejder allerede nu med automatisk oversættelse. I fremtiden vil man kunne kombinere concept mapping og automatisk summering til at opsummere fremmedsprogede tekster, selv om dokumentet ikke kan oversættes som helhed.

* Relationsanalyse: Hvis man kan ekstrahere bestemte personer eller ord eller enheder fra dokumenterne, vil de kunne spores på kryds og tværs af Internettet. Semantiske kategorier som 1) »er en«, 2) »fordi« kan bruges som en slags operatorer, der vil kunne finde en bestemt slags informationer om begrebet. For ordet »ozon« vil resultatet være: »Ozon er en luftart« fra den første. »Ozonlaget forsvinder fordi CFC-gasser trænger op i stratosfæren« fra den anden.

* Spørgsmål-svar systemer: Hvis man i dag vil have svar på et specifikt spøgsmål som f.eks. »Hvornår landede rumsonden Pathfinder på Mars?«, så skal man i dag enten rode rundt i et utal af dokumenter fra NASA s hjemmeside (input i søgemaskine »Mars landing«  dårlig idé!), eller man skal kunne bruge avancerede booleske operatorer i søgningen  f.eks. »+Mars +pahtfinder +landing +site +date -host:nasa.gov -host:jpl.gov«  for at indsnævre søgningen (god idé).

I fremtiden vil en søgemaskine prompte svare »Den landede den 4. juli 1997. Se her for yderligere informationer...« Andre elementer i fremtidens NLP-systemer er visualisering, opdatering, beviskombinationer, talegenkendelse osv. Som det ses, indeholder forskningen et væld af fagområder og tværvidenskabelighed. Men det er først tilsammen, at de vil udgøre en vitterlig revolutionerende generation af værktøjer til informationsmanipulation, som kan svare tilfredsstillende på næsten alle slags spørgsmål.

Forskere redefinerer antallet af køn

Sexologi: Antallet af køn er ikke begrænset til to. Der findes en hel række af seksuelle varianter, siger forskere, og spørger om en tidlig operation er rimelig


Af Robin Engelhardt

John blev født som hermafrodit. Han kom på sygehuset og blev undersøgt for sine tvetydige kønsorganer. Lægerne mente, at han egentlig var en pige, og John blev opereret. Hun hed pludselig Joan, fik dukker og pigetøj og lærte at elske sine kjoler og sit lange hår.

Siden 1960 erne har denne case story været fejret som et bevis for, at småbørns kønsidentitet er noget man kan forme. Men sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke i USA. Siden begyndelsen af 90 erne har en voksende gruppe af mennesker i USA stillet spørgsmålstegn ved den strenge opdeling af mennesker i to køn.

Mange hermafroditter og pseudohermafroditter er stået frem og har forlangt at blive behandlet som normale og ikke som syge eller misdannede . De har dannet interessegrupper og politiske organisationer, for at mennesker med uspecificerede køn kan blive anerkendt. I det små er lægestanden også ved at ændre holdning.

Hvor der tidligere kun var et enten eller, er det svære spørgsmål i dag blevet: Hvornår er en kønsoperation en normalisering af en defekt, og hvornår er den et kulturelt overgreb?

Gammel praksis
I Danmark er der endnu ikke sket noget i den retning, siger professor Preben Hertoft, der er tidligere overlæge på sexologisk klinik på Rigshospitalet. Men han tror, det kommer. »Det er ganske interessant, hvordan der er ved at ske en radikalisering på området. For det er jo radikalt helt at ville nedbryde forestillingen om to kønsformer til fordel for fem eller flere. De fleste mennesker definerer sig via deres køn. Der er i hvert fald mange mænd, som definerer sig udelukkende via deres kønsorgan,« siger Preben Hertoft til Information.

Ole Nielsen fra børnekirurgisk afdeling på Rigshospitalet er en af de få kirurger, som behandler den slags interseksuelle børn, og han siger: »Vi behandler primært børn, som har misdannede kønsorganer og børn, som har karakteristika, der ikke svarer til deres egentlige køn. Og det er rigtigt, at der er nogle, som vil fortryde senere.« Dem, der måske kan opstå problemer med, er mennesker, som har både et x- og et y-kromosom, siger Ole Nielsen.

»Der har vi haft enkelte klager. Men i de 20-30 år jeg har arbejdet på området, har jeg mødt måske 10-20 mennesker med det problem. Så problemet eksisterer, men det er et meget lille mindretal, og man kan nemt komme ud i områder, hvor psykologiske faktorer også spiller ind,« siger han. Ole Nielsen påpeger desuden, at der til forskel fra tidligere tider nu foregår en langt mere nuanceret afvejning af fordele og ulemper ved en operation.

De fem køn
Men ifølge en ny artikel i fagbladet The Sciences, som er skrevet professor Anne Fausto-Sterling fra Brown University, er denne tilgang til automatisk at tilbyde operation en stor fejl. Det er en misforstået hjælp at ville »udjævne diversiteten til fordel for to diametralt modsatte lejre,« skriver hun. Der er langt flere varianter i de seksuelle kendetegn, end man typisk antager i sundhedssystemet, fortsætter hun. Både kromosomer, hormoner og de eksterne og interne kønsstrukturer kan variere meget, og når man så tænker på kombinationen af de mange muligheder, gør det spektret af den menneskelige seksualitet til et langt bredere og mere flertydigt felt, end man har kunnet eller villet ane.

Fausto-Sterling havde allerede i 1993 foreslået at redefinere antallet af køn til at omfatte fem varianter: Foruden mænd og kvinder, findes der også herms (ægte hermafroditter, altså mennesker født med både æggestokke og testikler), merms (mandlige pseudohermafroditter, som er født med testikler og visse aspekter af kvindelige genitalier) og ferms (kvindelige pseudohermafroditter, som er født med æggestokke og visse mandlige genitalier).

Man kan finde niveauer af maskulinitet og kvindelighed i enhver tænkelig kønsblanding. En kromosomal, hormonal og genital mand kan springe ud med en kvindelig kønsidentitet. En kromosomal kvinde med mandlige hormoner og mandlige genitalier, men med kvindelige hormoner i puberteten, kan udvikle en kvindelig identitet, skriver Fausto-Sterling.

Ægte hermafroditter er dog meget sjældne  cirka én ud af 100.000. Antallet af pseudohermafroditter og andre slags interseksuelle er ifølge hendes nyeste undersøgelser 17 ud af 1.000 mennesker. Det svarer til 1,7 procent, dog med store geografiske udsving.

Frivillige kønsroller
Som et resultat af disse studier har Ian A. Aaronson fra Medical University of South Carolina i Charleston, USA, grundlagt organisationen NATFI (North American Task Force on Intersexuality), der ønsker at fremme en ny sex-nomenklatur. Blandt de mange forslag, der skal erstatte det gamle binære system, er der lagt stor vægt på at finde værdineutrale begreber, som fokuserer på menneskers udviklingsproces i stedet for på de forudfattede kønskategorier.

Tre interseksuelle typer kunne ifølge ham være: Type I) Interseksualitet som resultat af atypisk viriliserende påvirkninger. Type II) som resultat af en afbrudt virilisering. Type III) hvor kønskirtlerne ikke har udviklet sig i den forventede retning. Den afgørende definition er dog, ifølge Suzanne J. Kessler fra State University of New York, at det ikke er genitalier, hormoner eller kromosomer, der afgør, hvilket køn man er, men den person man fremstiller sig som og den kønsrolle, som man udfører i praksis.

Men både det amerikanske og det danske samfund er stadig langt borte fra dette mulige ideal. De fleste interseksuelle mennesker er ifølge Fausto-Sterling derfor ofte i en voldsom konfliktsituation mellem sociale normer og fysiske kendetegn. I et forsøg på at bringe de to virkeligheder overens, er en operation ofte den eneste udvej. Omvendt gik det for den opererede John  eller Joan; skoleeksemplet fra før. Joan hedder i dag David Reimer, og har trods de fjernede testikler og manglende penis ikke kunnet finde ud af at leve som kvinde. Han bor nu sammen med sin kone og har adopteret et barn.

Sten der sladrer

Geologi: Aflejringer af iltatomer i gamle stenformationer kan give ny viden om klodens historie


Af Robin Engelhardt

Almindelige sten, der ligger spredt rundt i landskabet, ser ikke ud af ret meget. De ser heller ikke ud til at kunne særlig meget, hverken tale, flyve eller kigge. Og det til trods for, at de er de absolut ældste tingester, der findes på denne her jord, og derfor, burde vide noget om jordens tilblivelse og evolution.

Men nu har forskere lært at gøre disse tavse vidner lidt mere snakkesalige. Ved hjælp af nye metoder til at undersøge sulfatholdige sten og deres indhold af iltatomer, kan man få en langt mere detaljeret viden om atmosfærens og livets udvikling for over to milliarder år siden.

Ifølge professor i kemi og geofysik Robert N. Clayton fra University of Chicago, handler det om en helt ny opdagelse. »Vi har ikke set noget lignende før,« siger han i den forrige udgave af fagbladet Science.

»Det er et nyt redskab til at studere den atmosfæriske kemi, og det vil helt sikkert blive vigtigt.«

Isotop-optælling
Man har længe kunnet datere sten ved hjælp af de såkaldte radioaktive ure. De mange atomer, som sten består af, har typisk en bred vifte af isotoper  hvilket er en slags søster-atomer til et bestemt atom, med en lidt anden sammensætning af partikler, og derfor med en lidt anden vægt, end hvad det mest hyppige atom har.

Da disse isotoper ofte har forskellig holdbarhed (som udtrykker sig i forskellige radioaktive forfald), kan sammensætningen af isotoperne være et mål for stenens geologiske alder. Der findes også lidt mere specielle radioaktive ure, som for eksempel forfaldet af uran (med vægten 238) til bly (206), og uran (235) til bly (207).

Ved målingen af mængden af en bestemt blyisotop kan geologer let bestemme alderen af stenprøverne. Geologer kunne med denne dateringsmetode få informationer om jordens alder og tilblivelse. Men det var stadig ikke let at finde frem til informationer om andre dele af planeten, der ikke bestod af sten, det vil sige om atmosfæren, om vand og om muligt præbiotisk liv.

Men indenfor det sidste år er der kommet flere videnskabelige artikler, som viser metoder, der muliggør en analyse af disse ting også, fordi luftens sammensætning jo godt kan manifestere sig i gamle sten. Udfordringen er, at finde og genkende nogle kemiske signaturer for atmosfærens sammensætning.

Ilt og ozontal
I forrige uge kunne kemikere fra University of California, San Diego (UCSD), rapportere om en 3,8 milliarder år gammel sten, som kunne påvise »betydelige ændringer« i atmosfærens kemiske reaktioner med svovl og ilt i perioden mellem 2,5 milliarder og 2,1 milliarder år tilbage i tiden. Det er præcis den periode, som man ved, har været vidne til en voldsom stigning i iltmængden på kloden, hvilket igen har været en vigtig forudsætning for den måde, evolutionen af liv har udviklet sig på kloden.

»Vi har fundet en ny geokemisk indikator med oprindelse i atmosfæren, og den har tydeligvis global betydning,« siger ph.d. James Farquhar fra UCSD, som har lavet det meste af et netop offentliggjort studie i Science.

Lederen af projektet, Mark Thiemens, tilføjer, at »dette er første gang nogen har været i stand til at se en tidstavle over ilt fra forhistoriens atmosfære.« Hidtil har man kun haft tilpas nyttige data over den fossile luft fra nogle iskerner fra Grønland, men de har kun kunnet forsyne forskerne med data for de sidste cirka 400.000 år.

Længerevarende tidstavler over atmosfærens kemi helt tilbage til jordens tilblivelse må ty til sten. Variationer i antallet af stabile isotoper af lette elementer som brint, kulstof, kvælstof og ilt har dog længe været brugt i geokemiske studier. Især det såkaldt »lineære« isotopforhold mellem ilt  O (18) og O (16) har været brugt.

Overskud af O (17)
Men for knap en måned siden offentliggjorde det samme forskerhold en artikel i fagbladet Nature med flere oplysninger om, hvordan ilt og ozonmængden kan måles i gamle sten. Her viste det sig, at syntesen af ozon ud fra ilt medfører en berigelse af isotoperne O (17) og O (18), hvilket betyder, at også mange andre gasarter i atmosfæren som CO2, CO, N2O osv. får en lidt anden isotopsignatur end hvad der findes for eksempel under jordens overflade.

Huiming Bao og de andre forskere fra UCSD har så kunnet vise, at bestemte sten fra jordoverfladen, som indeholder diverse svovlforbindelser, kan oxideres i atmosfæren, og derved optage et sladrende overskud af O (17). Udviklingen af en mere kvantitativ analysemetode, vil altså kunne blive et helt nyt værktøj til at øge vores viden om den forhistoriske atmosfære, og derfor også om livets udvikling.

En anden sidegevinst ville være, at man med en større tidstavle bedre kunne forstå langtidsvariationerne i klimaet. »Man hører altid spørgsmålet, om ikke drivhuseffekten skyldes en naturlig cyklus,« siger Thiemens.

Friheden har også en pris

Den danske tvangssterilisering af 6.000 danskere fra 1929-67 havde intet med nazisme at gøre, konkluderer forskningslektor Lene Koch efter at have studeret emnet i ti år



Lene Kochs doktordisputats består af to bøger: Racehygiejne i Danmark 1920-56 og Tvangssterilisation i Danmark 1929-67. Hun forsvarer disputatsen den 15. september i Anneksauditorium A, Studiestræde 6, Kbh. K.


Af Robin Engelhardt

Mange danskere ville reagere med vantro og forfærdelse, hvis man forsøgte at sammenkoble deres lands gode navn og rygte med vidnesbyrd om, at Danmark bedrev aktiv racehygiejne til langt efter Anden Verdenskrig, og at man i perioden 1929-67 tvangssteriliserede 6.000 danskere på grund af deres mangelfulde intelligens og iboende tendens til at »forurene og degenerere befolkningskvaliteten.«

Men det er præcis, hvad forskningslektor Lene Koch fra Instituttet for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har gjort med sin doktordisputats Tvangssterilisation i Danmark 1929-67, som udkommer på tirsdag. Og hun har sammenkoblet beviserne eftertrykkeligt, har det vist sig, for allerede i går kom de første politiske reaktioner fra både højre- og venstrefløjen, efter at man havde kunnet læse om sagen i Politiken.

»Vi må straks betale erstatning, eller i det mindste sige undskyld,« lød den fælles kanon fra politikerne. Men Lene Koch havde egentlig et helt andet og vigtigere budskab end det, mediernes og politikernes automatiske spredehagl af indignation og råb om oprejsning kan føre til.

Ændret opfattelse
»I de efterhånden ti år jeg har beskæftiget mig med emnet, har jeg faktisk ændret opfattelse,« siger Lene Koch til Information. »Jeg startede med at være meget mistænksom over for arvehygiejne og tænkte som man plejer, nemlig at disse folk nok blot var nogle kvasi-nazister. Men efterhånden som jeg er kommet ind i hovederne på dem, mener jeg faktisk, at jeg forstår dem på en anden måde. Det fører ikke til nogen ny erkendelse at insistere på at være forarget over for det, der foregik dengang. Det er en ufrugtbar og ukonstruktiv tilgang til et historisk stof at tage udgangspunkt i nutidens moralske normer for at se, om de kunne  eller ikke kunne leve op til det, vi synes er rigtigt i dag,« siger Lene Koch. Hun har derfor prøvet at forstå, hvorfor man fandt det rimeligt og legitimt at gøre, som man gjorde. 30 ernes tilhængere af arvehygiejne havde jo en helt anden grundforståelse af, hvad samfundets og individets forhold til menneskers forplantningen var.

»Det var en holdning, som gik ud på at sige, at samfundet har et ansvar for forplantningen. Det var ikke bare den enkeltes privatliv, det drejede sig om. Man havde fælles pligt til at sørge for at samfundet og befolkningskvaliteten var i orden. Og det er jo en opfattelse, som står i meget stærk kontrast til den moderne opfattelse om, at vi alle sammen har ret til at få børn. Det var en fuldstændig anden og mere formynderisk opfattelse  som jeg i øvrigt godt kan se nogle positive ting i,« tilføjer hun. »Det er specielt blevet synligt i dag, hvor den nye forplantnings- og genteknologi i den grad retfærdiggør sig selv ved hjælp af selvbestemmelse og individualisme og autonomi hos den enkelte bruger.«

Bred opbakning
Allerede for fire år siden kom Lene Koch i offentlighedens søgelys, da hun udgav bogen Racehygiejne i Danmark 1920-56, der blotlagde den dybe og brede offentlige accept af racehygiejnnisk tankegods i det danske samfund. Racehygiejne var nemlig ikke begrundet i hverken en reaktionær eller totalitær ideologi. I Danmark, ligesom i Sverige og Norge, var det de socialdemokratiske partier, der var førende på området, og deres arvehygiejniske forplantningsprogrammer var tænkt som et vigtigt og positivt led i velfærdspolitikken.

En af Lene Kochs vigtigste konklusioner, som også kommer til udtryk i hendes nye bog, er, at den danske arvehygiejne i form af tvangssterilisation ikke skal opfattes som et nazistisk tiltag, og at den faktisk har været en almen anerkendt praksis  ikke kun blandt eksperter, men også med støtte fra alle rigsdagens partier. »Grundlæggende var det, der foregik i Danmark, partipolitisk uafhængigt af, hvad der foregik i Tyskland,« siger Lene Koch. »Det var ikke nazisterne, der lavede racehygiejne i Danmark. Faktisk startede den praktiske racehygiejne i USA, ved at man i forskellige amerikanske delstater iværksatte en arvehygiejnisk sterilisationslovgivning allerede i 1907«

Lene Koch peger på, at arvehygiejnen har fungeret fint langt efter 1945, og at det kun var den gradvis voksende fokusering på menneskerettighederne og individets selvbestemmelse i løbet af 50 erne og især 60 erne, der gjorde selvmodsigelserne i systemet tydelige. De nye individualistiske værdier betød, at man ikke længere kunne tale om »minusmennesker«, »undermålere og »åndssvage« med alvor i stemmen. »1945 er ikke noget skæringsår overhovedet. Den dato spiller ingen rolle for sterilisationspolitikken. Myndighedernes holdning til sterilisation og tvang ændrer sig først efter menneskerettighedskonventionens vedtagelse og ratificering i midten af 50 erne,« siger hun.

Bedre end dem
På spørgsmålet om, hvorvidt Lene Koch virkelig tror på, at alle ville have forsvaret den arvehygiejniske praksis, som den var udformet dengang, hvis vi havde levet på det tidspunkt, svarer hun: »Ja, det tror jeg, vi ville. I alt det materiale jeg har støvet igennem, er jeg måske stødt på et par mennesker, som principielt anfægtede arvehygiejnen i samtiden. Stort set alle  selv venstrefløjen, feminister, socialister og kulturradikale  har accepteret den arvehygiejniske grundtanke. Så har man måske haft varierende opfattelse af, hvordan man i praksis skulle gå frem. Men grundlæggende var tidsånden gennemsyret af arvehygiejne, og det ville vi formentlig også have været.«

Lene Koch mener, at man må kritisere de gamle tilhængere af arvehygiejne for at lægge for stor vægt på statens og samfundets ret til at blande sig i folks privatliv. »Men den var dog et udtryk for en seriøs og ærlig ansvarlighed over for befolkningens forplantningsmæssige forhold,« tilføjer hun. »Den moderne vægtning på individet må man også tage for gode varer. Den har bare nogle andre omkostninger, som vi ofte glemmer at se på i vores forestilling om, at vi er så meget bedre end dem, blot fordi vi ikke tvinger nogen.«

»Fordi vi giver alle lov til at gøre, hvad de har lyst til, tror vi, at vi er bedre, men problemet er, at man også styrer mennesker ved hjælp at frihed. Der bliver lagt en anden form for pres på folk, som også har omkostninger. Blandt andet har vi store omkostninger ved, at der bliver født børn af forældre, som ikke kan klare at passe dem.«

Fremtidens kritik
Men hvis vi nu ikke er så meget bedre, end man var dengang, må der på et tidspunkt i fremtiden også komme en reaktion og et opgør med befolkningspolitikken. På spørgsmålet om, hvad, hun forestiller sig, vil kunne ske, svarer Lene Koch: »Hvis vi ser to generationer frem, så tror jeg, at fjerde- og femtegenerationsindvandrere, som vil være integrerede med dem, som i dag kalder sig danskere, vil se tilbage  og med stor og god grund kunne kritisere Danmark for at være et virkelig barsk, fordømmende og diskriminerende samfund, hvad angik deres bedsteforældres forsøg på at blive integrerede i Danmark. Det problem har nemlig også et racehygiejnisk perspektiv, for hvem er nutidens »undermålere,« spørger hun.

»Man er så diskriminerende og negativ over for disse mennesker i stedet for at give dem en chance og være glade for, at de kommer.Det er jo en gave, at der kommer mennesker fra andre lande, som vil være med til at holde samfundet i gang. Sådan kunne man godt se på det, men det gør man altså ikke,« slutter Lene Koch.

COMPUTERE OG CHIP-UDVIKLING

Hvis man tror på, at den eksponentielle vækst i computernes regnekapacitet vil fortsætte som hidtil, tror man på Moores lov. Men så må man også tro på en snarlig revolution i den måde computerchips fremstilles på, for siliciumatomerne kan snart ikke stuves tættere sammen, end de allerede er. En bred vifte af lovende nanoteknologier er derfor ved at skabe opmærksomhed omkring fremtidens chipudvikling. Måske vil computernes indmad en dag blive erstattet af organiske molekyler, af DNA, bakterier eller af kvantemekanikkens spøgelsesagtige eletroner – de såkaldte “qubits”. Meget tyder dog på, at man

HISTORIEN OM LINUX

Styresystemet Linux og det såkaldte GNU-projekt haler stadig ind på de store i computerbranchen. Men hvordan kom det så vidt, at en hob af uregerlige nørder kunne vokse sig så store og true Microsoft? For en kort stund går vi tilbage i annalerne og fortæller historien om Linux’ tilblivelse, om pionererne bag, og om Microsofts forsøg på at lukke Linux og de andre konkurrenter ude af det gode og profitable selskab.

Indledning
Microsofts mareridt
Historien om Linus Torvalds
Linux bygger på et darwinistisk koncept
Katedralen og den åbne basar
FAKTA

Indledning
En gruppe af programmører med holdninger er i fuld gang med at revolutionere computerbranchen.
There was an error in this gadget