INTERNETTEKNOLOGI TIL EN OPKOBLET VERDEN

Det afgørende element for IT-revolutionen er ordet samarbejde. Takket være nye databaser og netværk forbundet ned til de mindste pc’ere rundt omkring i verden, kan man udveksle bjerge af data, danne virtuelle samfund, nyhedsgrupper, udbyde produkter, og meget mere, og på den måde samle millioner af geografisk adskilte mennesker ved hjælp af en skelsættende ny kommunikationsform.

Hvor vidensorganiseringen tidligere blev varetaget af et centralt organ,
der uddelegerede opgaverne nedad, er det i dag de enkelte individers bidrag, som står i centrum. Mængden af informationer er eksploderet, og selvom internettet har vist en forbavsende evne til selvorganisering, er det stadig - og i stigende grad - blevet en udfordring at få de rette informationer organiseret i de rette netværk, der henvender sig til de rette personer.


Teknologi og samarbejde
Hvem gavner den nye teknologi
Samarbejde mellem industri og universitet
Om strukturen af afsnittet om e-teknologi

Teknologi og samarbejde
De teknologiske og videnskabelige aspekter af dette nye samarbejde er i en rivende udvikling. De følgende artikler og dokumenter i teknologi-delen af den virtuelle håndbog for bitconomy har til hensigt at formidle denne viden til et større publikum. Vi vil give læseren et indblik i de nye tekniske muligheder og videnskabelige innovationer, der er i fuld gang med at forandre kommunikations og samarbejdsformerne i samfundet. For at forstå og udnytte det enorme potentiale af muligheder internettet giver, mener vi, at det nødvendigt at lade folk med en grundig forståelse af de basale teknologier komme til orde i et fælles forum som dette. På den måde kan man følge med i den videnskabelige udvikling og forbedre udvekslingen af informationer på tværs af videns- og faggrænserne.

De teknologiske forudsætninger for en web-baseret virksomhed er mange og komplekse. Startende fra basale hardware-komponenter over protokoller, standarder, operativ- og sikkerhedssystemer, osv., til et gennemtænkt design af brugergrænsefladen og dynamiske organisationsformer, er der utallige hensyn og afvejninger at tage. Derudover har internettet siden sin fødsel ændret karakter mange gange. Antallet af brugere er vokset dramatisk, hvilket har medført nye krav til teknikken og anvendelserne. For nye virksomheder er der derfor to spørgsmål, som er afgørende til at begynde med: Hvilken teknologi er den bedste og mest pålidelige lige nu, og hvilke nye fordringer vil den teknologiske udvikling skabe i fremtiden. For at kunne svare tilfredsstillende på det første, må man kunne sige noget fornuftigt om det andet. Det er problemet. Nye brydninger og revolutionerende innovationer vil fortsætte i lang tid endnu, og for fortsat at kunne navigere i centrum af den globale udvikling, er fleksibilitet og fremsyn et centralt element for enhver aktør i de nye netværk.

Hvem gavner den nye teknologi
Reglen om fleksibilitet og fremsyn gælder især for de internetbaserede virksomheder. Netværksvirksomheden Cisco er et godt eksempel på et firma, som har indset dette: Ifølge dem selv er Cisco i »en tilstand af konstant revolution.« Dermed ikke sagt ,at Cisco skifter direktør hver mandag morgen. Det handler om en standardisering af fleksibilitet og tilpasning til fremme af menneskelige kommunikationsformer ved hjælp af et nyt teknisk medium. Idet relationer dannes og brydes ustandseligt, må teknikken favne dette og inkorporere dynamikken og bruddene.

Men det er ikke kun nye internetbaserede firmaer som kan drage nytte af netværkteknologien. Tag for eksempel genforskningen. Her kan forskerne hente informationer fra gen-databaser og udføre gedigen frontforskning uden først at investere i et stort teknisk udviklingsarbejde. Opbygningen af DNA-biblioteker, gen- og informationsdatabaser samt frit tilgængelige softwaremoduler til genetisk analyse er således ikke et idealistisk arbejde til fordel for en større sag. Det er simpelthen den bedste måde at få tingene gjort på. Andre eksempler på et frugtbart samarbejde er biblioteksvæsenet, forlagsvirksomhed, web-butikker osv.. hvor resultatet altid er meget mere end summen af de enkeltes indsats.

Før i tiden var de fleste virksomheder struktureret på den gamle måde, det vil sige »oppe fra og ned.« Men bevægelser som open source og Linux har i stigende grad udfordret denne organisationsform. Ved hjælp af internettet har Linux-bevægelsen samlet utallige frivillige programmører rundt omkring i verden for at producere et frit tilgængeligt system, som alle kunne arbejde videre på og selv drage nytte af. Ud over Linux findes der også en masse andre »åbne« projekter f.eks. Apache og GNOME, og som alle drager nytte af det selvorganiserede netværksamfund. Man må huske på, at de fleste deltagere i disse semi-anarkistiske fællesskaber først og fremmest arbejder ud fra et selvisk motiv: Nemlig at få det til at fungere. Er der nogen ude i verden som har et problem, som man kender svaret på, er det oftest en fordel at hjælpe vedkommende. Den gode vilje smitter, og samarbejdet vil være til fordel for en selv i en anden situation, hvor man selv har brug for råd. Man kan forestille sig en kæmpe børnehave af legesyge børn, som bygger en kæmpe legorobot i fællesskab, som de vel at mærke har en kopi af hver for sig, og som de kan lege med hver for sig. Når nogen råber ud i lokalet: »Er der nogen, der har klods nummer ZH-376?«, er det en selvfølge, at der bliver svaret et sted, så man kan komme videre. Hvis netværket ikke ville understøtte samarbejdet, ville der ikke være noget netværk. Og hvis samarbejdet ikke ville forbedre produktet, ville der ikke være noget samarbejde.

Samarbejde mellem industri og universiteter
Også high-tech virksomheder bliver i stigende grad klar over, at et frivilligt netværksamarbejde er vejen frem for fremtidens indtjeningsmuligheder, og de investerer derfor gerne i langsigtede projekter uden åbenlyse aktuelle afkast. Udviklingen skubber i stigende grad forhenværende konkurrenter ind på samarbejde, når det gælder bestemte typer af komplekse teknologiske innovationer. Motorola, Intel og Advanced Micro Devices arbejder sammen om udviklingen af nye metoder til chipfabrikation; Hewlett-Packard, Compac, Casio og Microsoft arbejder sammen om den næste generation af håndholdte pc’ere osv. I takt med at kompleksitetsgraden stiger, tvinges organisationer og firmaer ind i et samarbejde, idet dette efterhånden er blevet en forudsætning for fremstillingen af nye komplekse teknikker og for fremtidige gennembrud.

Men samarbejdet begrænser sig ikke kun til det private erhvervsliv. Nærmest tværtimod, fordi internettet jo oprindeligt blev brugt af universiteterne. Og dengang, det vil sige siden en gang i midten af 1970’erne og op til slutningen af 1980’erne, var grænsen mellem universitet og industri meget tydelig. En nybagt Ph.D. kunne enten vælge akademikerens løbebane og værdsætte en høj prestige og stor forskningsfrihed, eller han kunne vælge det private erhvervsliv med dets større ressourcer og bedre lønninger. Men i dag: Hvorfor ikke vælge begge dele? I dag er al ting ændret så radikalt, at en frontforsker med de rette kvalifikationer sagtens kan have et ben i hver lejr, og endda på en sådan måde, at både universitetet og erhvervslivet kan drage nytte af det.

Nedbrydningen af grænserne mellem akademi og industri er sandsynligvis et resultat af selv teknologien, idet en øget tilgang til information overfører magten fra institutioner til individer. Ifølge Andrew Sharpio fra Columbia University fører dette til en »hybridisering af den intellektuelle stræben og kommercialisering.« Og han er selv det bedste eksempel: Professor ved et universitet, teknologisk vismand, politiker og forretningsmand på én og samme tid. »Man skal ikke være bange for at gøre flere ting på en gang,« siger han.

Om strukturen af afsnittet om e-teknologi
Efterhånden som teknikkerne vil ændre sig, vil anvendelserne også ændre sig. Til grund for produktionen af de konkrete teknologier vil der dog altid ligge nogle mere fundamentale principper og strategier, og de vil til gengæld ikke ændre sig så hurtigt. Principperne kan således ofte anvendes i et langt bredere felt af omstændigheder. Som forudsætning for at forstå udviklingen, og træffe de rette beslutninger, har vi derfor valgt at fokusere på de overordnede strategiske principper i den nye netværksteknologi.
Vi har bestræbt os på at samle eksperter indenfor de enkelte teknologiske og videnskabelige fagområder for at opbygge et videncenter af høj kvalitet. Dog er det afgørende, at den teknologiske udvikling og dens videnskabelige fundament bliver diskuteret i et let tilgængeligt og flydende sprog, således at alle, både professionelle aktører og interesserede lægfolk, kan danne sig et tilfredsstillende billede.

Der vil også være frit tilgængelige dikussionsfora, hvor man løbende kan komme med indlæg, kommentere artiklerne og supplere med yderligere informationer. Ligesom med Internetteknologien selv, handler det for os om at opbygge en fælles viden, som vi alle kan drage nytte af, og som ustandseligt kræver nye input, revurdering og samarbejde.

0 comments:

There was an error in this gadget