At skyde myg med kanoner

For mange myg, fugle og mennesker på ét sted er årsagen til, at farlige virus kan spredes, siger dansk ekspert efter meldinger om nye udbrud af Vestnil-virus i New York


Af Robin Engelhardt

Eksotiske virusepidemier i verdens store metropoler er for længst blevet en del af populærkulturens mange skrækscenarier. Men det er desværre også blevet en del af virkeligheden. Og det i stigende grad. I en tid med en ekstrem overbefolkning i hovedstæderne, flygtningestrømme, masseturisme og nye infektionsveje på grund af de mange ændrede økologiske forhold er der opstået ideelle betingelser for spredning af sygdomme, som tidligere var begrænset til små lokale samfund i geografisk meget isolerede egne. Men i vor tids fortsat sammenvoksende verden får farlige vira nye muligheder for at sprede sig til områder, hvor de vil kunne blive mere virulente, mutere til farligere varianter eller blot skabe voldsom panik i befolkningen.

Seneste eksempel på et nyt virus, som tidligere kun har eksisteret i de mere sydlige egne, er udbruddene af den såkaldte Vestnil-virus i New York City og i Boston. Allerede sidste år forårsagede Vestnilen mindst 62 alvorlige infektioner i New York City, hvoraf syv mennesker døde, og igen i år regner man med at dette insektbårne virus vil få dødelige konsekvenser for metropolen. Derfor er man nu på opfordring fra det amerikanske center for prævention og sygdomskontrol, CDC, begyndt at sprøjte med insektgift i alle parker og i de grønne områder.

Forventet udbrud
En dansk ekspert på området er Bent Faber Vestergaard fra Statens Seruminstitut i København. Han er ikke overrasket over, at Vestnilen igen har fået fat i New York. »Det var jo til at forvente. Virus er i fuglene lige nu, og de trækker fra Florida op til New York, hvor der er en stor tæthed af både myg og mennesker,« forklarer han til Information. »For at en virusinfektion af den slags, som foregår på østkysten i USA lige nu, kan brede sig, så kræver det dels, at der er en masse varmblodede dyr, som er modtagelige over for infektionen, og dels at der er mange myg, som kan overføre sygdommen til mennesker. Infektionen ytrer sig typisk ved feber, hjernebetændelse og den slags.« Da Vestnilen er en såkaldt arbovirus, smitter den mennesker typisk gennem blod-sugende insekter (artropoder) som for eksempel myg. »Arbo-« står altså for den måde de smitter på. Arbovirus findes også i Europa, hvor den mest almindelige er den centraleuropæisk hjernebetændelse, som findes på Bornholm, men ikke i resten af Danmark. Denne overføres af tæger, det vil sige af skovflåt, som man i den forbindelse ikke må forveksle med sygdommen Borelia, der skyldes en bakterie.

Smitter myg tilbage
Det specielle ved infektionerne i storbyer som New York skyldes ifølge Bent Faber Vestergaard den omstændighed, at virus skifter vært frem og tilbage mellem fugle, myg og mennesker,. Det virker så som en slags forstærker for virus, som kan gå hen og resultere i de store og farlige udbrud: »På et eller andet tidspunkt, typisk efter 1-2 uger, har menneskene så meget virus i blodet, at de kan smitte myg tilbage. Når myggen så stikker, får den smittet blod, og så breder infektionen sig i myggen  først i mavetarm-kanalerne, og senere til spytkirtlerne. Så kan myggen smitte et nyt varmblodet dyr, som den igen forsøger at suge blod fra.« »For at holde hele denne dynamiske proces i gang kræves det, at der er en eller andet kritisk tæthed af myg og en tæthed af modtagelige varmblodede dyr. Og det kan altså være både fugle og pattedyr. Men når infektionen kan brede sig hurtigt fra én stat til en anden og fra én by til den næste, er det på grund af fuglene, fordi myggene ikke flyver ret langt,« siger Bent Faber Vestergaard.

Når man bliver smittet af Vestnilen som menneske, behøver man altså ikke nødvendigvis blive syg. Det eneste, der kræves for at processen kan gå i gang , er, at der er mange mennesker og mange fugle. »Pludselig er udbruddet til stede, og pludselig er de væk igen og kan skifte fra sted til sted. Det er meget karakteristisk for alle arbovirus, når det drejer sig om infektioner gennem myg. Når det er skov-flåt, er der noget der tyder på, at de bare kan være smittet hele tiden.« Og at det kan smitte i New York, skyldes at Central Park virker som en gigantisk rugekasse: »Problemet er jo, at der er for mange myg, og det skyldes blandt andet, at der ikke bliver ryddet op alle steder. Der ligger masser af gamle coladåser og gamle bildæk rundt omkring i gaderne, og når det så regner dannes der små vandpytter, hvor myggene yngler. Det skal være stillestående vand, og man ved fra masser af andre byer, at arbovirusinfektioner i storbyerne i høj grad skyldes affald, der samler vand, når det regner.«

Vestnilen i Europa
I 60 erne undersøgte Bent Faber Vestergaard den ve-nezuelanske encephalitis virus, som er en hjernebetæn-delsesvirus, der bredte sig i løbet af blot ti år fra Venezuela helt op til Texas. Amerikanerne var derfor meget interesseret i at forstå årsagen til dens hurtige fremfærd. Man fandt ud af, at det var på grund af fuglene, som sad i trætoppene, og som indgik i en smittecyklus med myg. Når fuglene så tog på de årlige træk, bredte smitten sig. Og det er også det, der er sket i New York i sidste uge. I langt overvejende grad er det fuglene, der er smittet, og de falder så døde ned fra himlen. Myggene bliver også syge af det. »Inden for de sidste 20 år har der også været mindre udbrud af Vestnilvirus i Europa,« siger Bent Faber Vestergaard. »Jeg mener, det var i Spanien, Italien, Polen og Rumænien alle sammen mindre lokale udbrud i en landsby eller i et sogn.

Forudsætningerne er altså, at der mange myg og smittebærere, og så skal de kunne køre frem og tilbage.« Men Bent Faber Verster-gaard mener ikke, at der er sandsynlighed for at vestnilen kan komme til Danmark.
»Nej, det tror jeg ikke, fordi vi har ikke myg nok. I Sverige og Finland er der mange, men alting dør ud om vinteren, og vestnilen kræver et vist kontinuum. Det er derfor, den er i de tropiske lande, hvor der er myg hele året, og hvor der hele tiden er et reservoir af virus, der kan køre frem og tilbage. I Amerika kan virus bare bevæge sig ned til Florida om vinteren, og så kan det komme op igen næste sommer. Nok har man kolde vintre derover, men fuglene trækker først op langs østkys-ten om sommeren, samtidig med at myggepopulationen stiger. Når myggepopulationen har nået en vis tæthed her i slutningen af juli, opstår der en risiko for den slags udbrud.« Giften, som man sprøjter med, tager ikke kun myg men også alle mulige andre insekter. Den økologiske balance i New York vil derfor blive ødelagt i et stykke tid, og desuden har mange miljøorganisationer i New York ytret en angst for, at giften i det lange løb også vil kunne skade mennesker.

Bent Faber Vestergaard mener ikke at sprøjtningen er en hysterisk reaktion: »Nej, problemet er, at der er for mange mennesker på ét sted. Når man har konstateret smitte hos nogle få mennesker, kan man ikke sige, om det blive fem, hundrede eller fem tusind i morgen, fordi viruset er så dynamisk. Erfaringen siger, at det er bedst at slå det ned med det samme.«

Hvad er det for nogle erfaringer man har gjort sig? 
»Det store problem i verden i dag er den såkaldte Dengue-feber. Den er blevet urbaniseret, og det er blevet et meget stort problem. Adskillige hundrede danske turister bliver hvert år indlagt for Dengue feber, og vi ser kun toppen af isbjerget, fordi Dengue ytrer sig som en slags influenza, hvor vi kun ser dem med høj feber. Folk bliver raske igen, men problemet er, at der er flere typer at Dengue, og når man så får det anden gang, kan man godt risikere at få en alvorlig infektion.«

Kommende epidemier
Hvor stor en fare betyder det voksende antal mennesker for nye sygdomsepidemier? 
»Det er klart, at faren eksisterer, og den stiger formentlig eksponentielt med antallet af mennesker. Det kan for eksempel se med Dengue-feber.« Den eneste grund til at man kan forestille sig Dengue er blevet et stort problem både i Caraibien, Sydamerika, Afrika og Fjernøsten er, at der er flere mennesker. Risikoen afgøres af antallet af mennesker og antallet af myg. Men det skyldes også, at man mange steder omdanner tidligere skovområder til landbrugsområder. En række infektioner, som for eksempel gul feber, kører frem og tilbage i trætoppene mellem fugle og myg. Når man fælder skoven kommer de ned og inficerer pattedyrene. Men i de tropiske storbyer er det primært et affaldsproblem,« slutter Bent Faber Vestergaard.


Fakta - Myg uden virus
Samtidig med udbruddene af Vestnil-virus i New York har amerikanske og taiwanesiske forskere offentliggjort eksperimenter, som hindrer myg i at bære smitten for gul feber og malaria. Ifølge artiklen, som er udkommet i Proceedings of the National Academy of Sciences, konstruerede Vladimir Kokoza fra Michigan State University et gen, som blev sluset ind i gul feber-myggens (Aedes aegypti) DNA. Herefter producerede myggen et antibakterielt protein, kaldt »defensin«, som højner myggens immunforsvar, og derfor mindsker risikoen for en virusinfektion.

0 comments:

There was an error in this gadget