Den kosmiske kammertone

De mindste enheder i universet er ikke atomer. Det er heller ikke elektroner eller quarks. Det er sarte toner på en streng


Af Robin Engelhardt

Det begyndte med grækeren Thales. Han mente at verden bestod af vand. Han var søfarer og en praktisk mand, der med sine kåde teorier om verdens gang opmuntrede folk til at overvinde mytologien og tænke selv.

Efter Thales kom der mange andre bud. Anaximenes talte om luft, Anaximander om en slags ild, og Demokrit var overbevist om, at alt i kosmos bestod af atomer og det tomme rum. I en lettere modificeret udgave har denne antagelse holdt stand helt op til det 20. århundrede.

Så kom Niels Bohr og kvantemekanikken og lavede om på det hele igen. Atomer var slet ikke de mindste bestanddele, idet de selv bestod af elektroner og en kerne (af protoner og neutroner). Og ligesom Thales inspirerede sine elever til selv at se efter, har fysikere efter Bohr forsøgt at flække atomkerner til endnu mindre dele.

Siden har man opdaget et helt virvar af »subatomare partikler«, kaldt quarks, som har vidt forskellige egenskaber og masse.

En dansende trævl
Historien slutter ikke her. Den begynder. Den nyeste og mest flippede teori går ud på, at quarks består af noget endnu mindre. De består af en dansende lille trævl, som fysikere blot har kaldt en »superstreng«.

Enhver partikel er ifølge superstrengteorien et udslag af en bestemt svingning af en vibrerende streng. Ligesom en violin kan skabe toner, kan superstrengen lave partikler og naturkræfter. Naturen er musik, spillet af en ukendt stryger.

Ikke fordi man har eftervist superstrengteorien eksperimentelt. Det kan man ikke. Strengene er så små, at de slet ikke har nogen masse eller udstrækning, siger fysikerne, og de ligner derfor mest af alt en matematisk konstruktion.

Til gengæld håber fysikerne, at superstrengteorien på et tidspunkt  når den vanvittig komplicerede matematik er regnet igennem en dag  kan forklare alle fysikkens problemer her i verden. Den vil være en enhedsteori , som forener både Bohrs kvantemekanik (som omhandler de mindste dele som atomer og elektroner), Newtons fysik (som omhandler den dagligdags fysik som vi kan se med det blotte øje) og Einsteins relativitetsteori (som omhandler de kæmpe store ting som stjerner og galakser).

Den dag, det sker, vil superstrengen blive den basale tråd af forståelse, som binder hele verden sammen, og gør den til et for os begribeligt sted. Det er drømmen.

0 comments:

There was an error in this gadget