Naturvidenskabens sande image

Af Robin Engelhardt, ph.d. og skribent ved Dagbladet Information

I en dugfrisk engelsk meningsundersøgelse blandt 15-17 årige unge står der at læse, at videnskabsmænd, de naturvidenskabelige altså, bliver anset som nogle "potentielt farlige" nørder. De er "besatte tosser" og nogle "farlige særlige", der godt nok kan forbedre vores materielle velfærd, men til gengæld "blander sig i naturen" og "laver våben til masseødelæggelse". Et imageproblem der vil noget. Men det der jo måske også sandt.

Som det så pænt siges i den danske offentlighed, er "de naturvidenskabelige fag i krise." Vi får at vide, at de unge ikke gider at studere naturvidenskab, for i stedet at flygte over til de 'bløde' humanistiske fag. Der ligger en aura af nørdethed og kedsomhed over fag som genetik, fysik og kemi, og hvis der er noget som unge mennesker i dag ikke gider at være, så er det at være nørdet og kedelig. I den offentlige debat har der derfor været utallige formaninger fra rektorer, forskere og industri om, at naturvidenskab bliver forsømt og udpint. Debatindlæg efter debatindlæg analyserer, hvad der måtte være baggrunden for tilbagegangen, og det man typisk finder ud af er, at der er store "imageproblemer", og at politikerne "prioriterer for dårligt". Men ingen steder griber man i egen barm.

Spørgsmålet er hvorvidt det ikke ville være mere frugtbart at starte med hypotesen om, at de unge har ret, og derfra diskutere, hvad naturvidenskabsstudiet på universiteterne burde gøre - og burde holde sig fra? Faktisk er der meget, der tyder på, at de gamle idealer om et uafhængigt og oplysningsorienteret universitet er ved at forsvinde til fordel for de fordomme, de unge 15-17 årige har peget på.

Et enkelt aktuelt eksempel er nok: Fra og med på lørdag, dvs. d. 1.1. år 2000, vil den nye lov om forskerpatenter træde i kraft. Dermed vil enhver opdagelse - ja faktisk enhver artikel - blive 'screenet' for profitmuligheder inden den må offentliggøres i de akademiske fagblade. Forskerne vil ikke længere være herre over deres egne resultater. "Viden har værdi, og den værdi skal udnyttes kommercielt (af os)," er statens parole i det nye årtusindes vareverden. Den naturvidenskabelige forskning har dermed fuldbyrdet sit skift fra at være et vidensbaseret fristed for tanken til at blive en markedsorienteret virksomhedskultur blandt mange.

Hvis man derfor, som jeg (der er videnskabsjournalist), stadig påstår at være en humanistisk ånd, der har sine rødder i alt det gode fra oplysningstraditionen, og mener at tanken (ligesom mennesket) burde være fri og ikke en vare, så kræver det skift, den naturvidenskabelige forskning nu har foretaget, også en nyorientering hvad angår egne målsætninger og bedømmelser. Nye erkendelser i sig selv vil ikke længere være nok til at bedømme værket. Også deres sociale og politiske konsekvenser må medtænkes, hver gang en ny opdagelse eller en ny teknologi præsenteres. De skjulte dagsordener, der opretholder eller forværrer sociale uretfærdigheder, og de hemmelige alliancer med industri og stat må blotlægges i samme åndedrag som den nye viden.

Og det er måske her pudlen ligger begravet. De unge mennesker har gennemskuet mekanismerne, og de er måske stadig alt for meget humanister til at gå ind i naturvidenskabens fagre nye vareverden. Spørgsmålet er derfor, om det lykkes staten og industrien at uddrive dem deres iboende skønånd med penge og "imagepleje". Jeg håber det ikke.

0 comments:

There was an error in this gadget