Hvad er penge?

Umådelige pengesummer skifter hænder hver dag, men mærkelig nok er der ingen som ved, hvad der præcis gør, at penge har den værdi, som vi alle er så enige om

Af Robin Engelhardt

Danske forskere fra Niels Bohr Instituttet og fra USA har nu et forslag i form af en dynamisk matematisk model, hvor penges værdi opstår af sig selv som en selvorganiserende variabel blandt købere og sælgere.

Det er almindelig kendt, at penge kun har en relativ værdi i forhold til de varer, man kan købe for dem, og der findes ingen regel for at fastlægge denne relation.

Penge er det smøremiddel, der tillader handel mellem mennesker, som udbyder forskellige produkter. Hvis en æblesælger vil købe appelsiner, må hun først sælge sine æbler, for derefter at købe appelsinerne. Men hvis hun sælger æblerne for billigt, får hun ikke nok penge til at købe appelsiner, og hvis hun vil sælge æblerne for dyrt, er der ingen, som vil købe dem. Det betyder, at hun må fastlægge sin pris i nøje forhold til den nærmeste udbyder og køber.

Gittermodeller
Ifølge Per Bak og Simon F. Nørrelykke fra Niels Bohr Instituttet samt Martin Shubik fra Yale University i USA kan man drage en analogi til de såkaldte gittermodeller for krystaller: Hver enhed (atom) i en krystal vekselvirker med sine nærmeste naboer, og når først begyndelsesbetingelserne er sat fast, er alle atomer tvunget til at acceptere deres specifikke position i systemet.

Pengenes værdi opstår som lokale begrænsninger i et netværk, og ikke ud fra tillid eller andre koncepter, som man plejer at bruge i de klassiske økonomiske teorier. Hvis alle handlende ville blive enige om at øge pengenes værdi til f.eks. det dobbelte, ville det være muligt, fordi det i analogi til krystallen ville svare til at flytte hele krystallen.

Et symmetribrud inde i de enkelte atomer derimod, ville føre til udsving og reorganiseringer, som langsomt ville udbrede sig igennem hele krystallen. De globale egenskaber i et økonomisk system afhænger derfor af de lokale vekselvirkninger på en meget sensitiv måde.

Selvorganiserende
I deres artikel fra septemberudgaven af Physical Review E (vol.60,3) tildeler Bak et.al. alle agenter i deres system en nyttefunktion, som bestemmes ud fra produktionsomkostninger, omsætning osv. Nyttefunktionen afhænger også af pengenes værdi, men forskerne siger, at 'der er intet i ligningerne, der fastsætter pengenes værdi eller priserne.' Pengenes værdi bliver derimod 'fikseret af historien i den dynamiske proces,' og opstår derfor spontant i en selvorganiserende netværksstruktur, hvor hver agent følger sin egen lokale og rationelle strategi.

Fysikernes model er dog ikke synderlig stabil overfor tilfældigheder. Hvis en enkel agent pludselig ville få nogle flere penge i hånden, ville vedkommende nedsætte pengenes værdi ved at købe mere og arbejde mindre, hvilket igen ville føre til inflation i hele systemet. Omvendt vil også fjernelsen af nogle penge påvirke hele systemet. På trods af modellens grove simplifikationer af virkeligheden, kan den forklare en del mere om tilblivelsen af penges værdi, end de klassiske økonomiske teorier kan.

0 comments:

There was an error in this gadget