Duftende jakkesæt og den roterende fødsel

De alternative Nobelpriser blev uddelt i torsdags til en forsamling af 1.200 hujende tilskuere, som kom med deres medbragte kostumer, papirsflyvere og teposer


Af Robin Engelhardt

Den alternative nobelpris, Ig®-Nobelprisen, for forskning, som 'hverken kan eller burde reproduceres' blev uddelt på Harwards Sanders Teater i Boston, USA, sidste torsdag. Ti priser blev givet til mennesker, som i løbet af det sidste år har lavet usædvanlig fjollede ting.

Blandt vinderne i år kunne man blandt andre finde fysikeren, som har fundet den optimale måde at dyppe en kiks på; kemikeren som har udviklet en spray til brugte underbukser, som kan afsløre mandens utroskab; man kunne høre den norske læge, som understregede vigtigheden af, at forstå urinprøveglassets form for bedømmelse af patienten; to sydafrikanere som har opfundet en bilalarm med indbygget ildkanon, samt den allerede berømte skolekommission i Kansas, som for få måneder siden beordrede børnene til ikke at tro så meget på Darwins udviklingslære, og lærerne til ikke at måtte sige 'naturlig selektion'.

En nobel tradition
Ig-Nobelpriserne er ikke helt så kendte som de rigtige Nobelpriser, der uddeles i løbet af denne måned i Stockholm. De tunge og dybsindige Nobelprissamtaler i fjernsynet bliver det nok heller ikke til.

Men der kan ikke være tvivl om, at Ig-priserne i løbet af årene har øget deres kultværdi, siden de blev indstiftet i 1991 af det humoristiske videnskabsblad Annals of Improbable Research. Flere og flere elsker at høre om de skøre forskere og deres vanvittige opdagelser, og til forskel fra de rigtige Nobelpristagere, hvis navne typisk glemmes efter blot få uger, er Ig-Nobelpristagerene ofte mennesker, som mange har hørt om før, og kan huske længe efter.

Fra den celebre liste af tidligere Ig-nobelprismodtagere kan man for eksempel nævne den sagnomspundne Edward Teller, der for otte år siden fik den første Ig Nobels Fredspris for sine varme anbefalinger af hydrogenbomben og stjernekrigsprojektet, idet han, som der stå i begrundelsen, 'har ændret betydningen af fred som vi kender den.' Man kan også nævne Ron L. Hubbard, grundlæggeren af sekten Scientology, som med sin bog Dianetics begik en profitabel bestseller, og dermed gjorde sig fortjent til 1994-udgaven af Ig-Nobelsprisen i litteratur (idet ingen anden litteraturpris ville turde at gøre sådant). Eller hvad med de to engelske fysikere bag de mærkelige mønstre på engelske marker for knap ti år siden, som fik folk til at tro, at det var beskeder fra fremmede rumvæsner eller det, der er værre. Med deres 'cirkulære bidrag til feltteorien, baseret på den geometriske destruktion af engelske afgrøder' modtog de to Ig Nobelprisen i fysik i 1992.

Også den franske præsident Jacques Chirac formåede med sine atomsprængninger på stillehavsatollen Mururoa at bevise sine absolut fredelige hensigter, og blev derfor prompte belønnet med Ig Nobels Fredspris i 1996 (som han vistnok ikke mødte op for at modtage). Samme år fik redaktørerne på tidsskriftet Social Text litteraturprisen, idet de beredvilligt havde offentliggjort Alan Sokals uforståelige ­ eller rettere meningsløse ­ postmoderne tekst Transgressing the Boundaries: Toward a Transformative Hermeneutics of Quantum Gravity.

Men også de mere ukendte absurditeter er mindeværdige, og et lille udpluk fra titlerne på tidligere tiders prisbelønnede storværker fortæller hvorfor: Fremmedlegemer i endetarmen: En omfattende gennemgang af sager og rapporter i verdenslitteraturen (forfattet af David Busch og James R. Starling, litteratur, 1995); Prutten som forsvar mod umådelig rædsel (i Journal of Analytical Psychology af Dr. Mara Sidoli, 1998); Manden som prikkede hul på sin finger og lugtede rådden i fem år (Caroline Mills et.al., 1998); Våde underbuksers betydning som varmeregulerende reaktion og termisk velbefindende i kolde omgivelser (af Ruth Nielson fra DTU i tidsskriftet Ergonomics, 1995); Bogstaver i samme afstand i Biblen ­ en hemmelig kode (Doron Witzum et.al. i fagbladet Statistical Science, 1994), og mange mange flere.

Æres den der vil
Om det skal betragtes som en ære at få prisen, er der delte meninger om. De fleste vindere plejer dog at finde sig i deres tvivlsomme skæbne og komme til prisoverrækkelsen, eller hvis de bor for langt væk, sender de en munter hilsen. Men der er også altid nogle, som ikke kommer, enten fordi de for optaget af at perfektionere deres opfindelse, eller simpelthen fordi de stadig er i fængsel.

Allervigtigst er det dog, at ingen bliver vred. Man skal kunne lide sin videnskab, og man skal have humoristisk sans. Hvis man kan fornemme, at en kandidat med åbenlyse vinderchancer får problemer med sit institut eller sin fremtidige karriere, eller hvis vedkommende blot bliver hamrende sur, vælger komitéen simpelthen en anden.

Som der står i Ig-Nobelpriskomitéens formålsparagraffer, skal prisen tildeles forskning, som 'hverken kan eller burde reproduceres.' Prisen ønsker at fejre den atypiske stil og ære den kreative forskertrang hos mennesker, der i princippet vil hjælpe andre, men selvfølgelig ofte gør det modsatte. Man ønsker ikke at dømme nogen, og det er altid op til den enkelte at bedømme nyttigheden og vigtigheden af de æredes bedrifter.

Vinderne
I år blev priserne overrakt af de ægte Nobelpristagere Robert Wilson (fysik 78), Sheldon Glashow (fysik 79), William Lipscomb (kemi 76) og Dudley Herschbach (kemi 86). Her er listen af vinderne:

* Prisen for sociologi blev givet til Steve Penfold fra York University i Toronto, for at lave en ph.d.-afhandling om sociologien omkring canadiske donut-butikker (donuts er kager, der også kaldes for munkeringe).

* Fysikprisen blev givet til Len Fisher for sin opdagelse af, hvordan man bedst dypper en chokoladekiks i en varm kop te eller kaffe, uden at der opstår grums i koppen. Der viste sig at være en relativ simpel matematisk ligning til grund for de optimale forhold mellem den gennemsnitlige kiks-porediameter, teens viskositet, væskens højde, og den tid kiksen er neddyppet. 'Den flade tilgang', hvor en hel kikseside neddyppes på en gang, viste sig at være bedste for dobbeltdækker chokoladekiksetypen. Belgieren Jean-Marc Vanden-Broeck fik også en udmærkelse for at beregne, hvordan en tekande bedst kan hælde uden at dryppe.

* Årets litteraturpris gik til British Standards Institution for deres seks siders lange afhandling om den rette måde at tilberede te på.

* Uddannelsesprisen gik til den føromtalte skolekommission i Kansas.

* Medicinprisen gik til nordmanden Dr. Arvid Vatle fra Stord, som med sine dybsindige betragtninger omkring urinprøvebeholdernes formsprog muligvis har åbnet et helt nyt forskningsfelt for forståelsen af de dybdepsykologiske aspekter i urinalpræferencerne.

* En særdeles betydningsfuld kriminalpræventiv opfindelse blev lavet af kemikeren Takeshi Makino fra Japan. Hans 'S-Check spray' kan afsløre sædpletter i husbondens underbukser ved at få dem til at lyse grønt. Da det er videnskabelig bevist, at mænd slipper sæddråber flere timer efter et samleje, kan den mistroiske kone dermed sikre sig effektivt mod utroskab. Opfindelsen blev takseret til en Ig Nobelpris i kemi.

* Ig Nobelprisen i biologi gik til Paul Bosland fra New Mexico for sine møjsommeligt fremavlede chilipebre, som ikke er stærke og derfor ikke smager af chili.

* Prisen for miljøbeskyttelse gik til Hyuk-ho Kwon fra Seoul for at opfinde et selv-parfumerende jakkesæt. * Den prestigefyldte Ig Nobels Fredspris gik i år til de to sydafrikanere Charl Fourie og Michelle Wong fra Johannesburg for at have opfundet en tyverialam på biler, som består i en elektrisk detektor og en flammekaster.

* Ig Nobelprisen for den offentlige sundhed gik til George og Charlotte Blonsky fra henholdsvis New York City og San Jose i Californien for at opfinde et apparat (US patentnummer 3.216.423), som hjælper kvinder med at føde børn. Kvinden spændes fast på et cirkulært bord, hvorefter bordet roteres med en høj hastighed. Ifølge de udførlige beskrivelser er ideen den, at centrifugalkraften både accelererer undfangelsen og lindrer smerterne.

Hvad der skal ske med gynækologen og jordemødrene i den situation er uvist, og om der er fare for at barnet kommer til at dingle i navlestrengen med en rotationshastighed på over 100 kilometer i timen er også uklart. Men der er sikkert blevet gjort i bedste mening altsammen.

0 comments:

There was an error in this gadget