Pluralisme er en besværlig dyd

Det europæiske kulturtidsskrift Lettre International er ubekvem, kritisk, tung, kompromisløs og intellektuel; kort sagt et hamrende godt blad.

Sommerkiosk
Af Robin Engelhardt

Det starter altid med at postbudet kæmper en brav kamp. I flere minutter står hun foran min minimale brevsprække fra det forrige århundrede for at massere en kompromisløst stor kuvert ind ad døren. Det er det nye nummer af Lettre International, tænker jeg, ingen tvivl om det.


Efter hun er nået knapt halvvejs, giver hun som regel op, og jeg åbner døren. Med et medfølende blik hiver jeg den store brune konvolut samme vej ud igen hvor den kom fra, og takker behørigt. Det er måske ikke kun et held for postbuddet, at Lettre International kun udkommer hver tredje måned, men også for mig, for ligeså ubekvem den kæmpe kuvert måtte være for postbudet, ligeså krævende er læsningen af et blad, som gør en dyd ud af at tale bredt til alle Europas folk med grundige og aktuelle tekster om politik, kunst og kulturstof i almindelighed. Det er nemlig i pluralismens brogede verden ­ dvs. i den glemte og besværlige dyds ånd, at Lettre er i stand til at bidrage med særdeles læsværdige og gode tekster til det store udbud af aviser og tidsskrifter på markedet.

Indholdsfortegnelsen fortæller, at der er virkelig meget tekst for pengene. Blandt de første artikler jeg beslutter mig for at læse om aftenen, er et kæmpe interview med den belgiske Nobelpristager i kemi, Ilya Prigogine; derefter læser jeg en velskrevet og skarp artikel af den italienske filosof Sergio Benvenuto om globaliseringen og dens immanente fornægtelse af kulturelle forskelle, og til sidst (for så er aftenen gået) en overraskende, og anderledes beretning om Algeriets historie siden kolonitiden af Aziz Chouaki. I den nye udgave, der lige er udkommet, er der også artikler af den engelske historiker Timothy Garton Ash samt forfatteren Michael Ignatieff om Kosovo. Der er en lang række af artikler om Fidel Castros Kuba, og der er tekster af Mario Perniola og Lars Gustaffson ­ blandt mange andre.

En genstridig krabat
Som europæisk kulturtidsskrift med udgivelser i 14 europæiske lande på næsten lige så mange sprog har Lettre International igennem sit 15 årige liv bibeholdt en forbavsende høj standard, og hvad der fryder mest: Bladet har i al den tid ikke en eneste gang ændret sit mærkelig store format og sit uforsonligt simple layout, der oprindeligt blot var tænkt som en interimistisk løsning på et økonomisk problem, og som nok skulle blive ændret med tiden. Men efterhånden er dette brevbærermareridt blevet en stor del af den genstridige sjæl, der definerer selve Lettre som et medialt alternativ til de gennemdesignede mainstream-produkter man ellers finder i de europæiske kiosker. På den måde er Lettre ikke ked af at være et intellektuelt tidsskrift, hvor ordet krævende endnu ikke er blevet beklikket, og hvor der fortælles mere, end hvad der passer ind i en normal layoutet avis.

Men det mest undergravende ved Lettre er artiklernes længde. De er så lange, at man allerede fra starten af har sagt farvel til håbet om at få en hurtig indføring, eller et klart budskab om et givent emne. Det er et slid og et slæb. Ikke nok med at man skal bruge mange dage ­ ja uger ­ for at få læst bladet, man skal tilmed koncentrere sig og acceptere at artiklerne nødvendigvis er mere komplicerede end et TV-indslag eller en kronik i en avis (en omstændighed, der selvfølgelig genspejler virkeligheden, så ærgerligt det end måtte forekomme). Alle der træder ind på Lettres sider må give afkald på håbet om en mening-transportable (til det projekt kunne den seriøse læser for eksempel vælge The Economist, der jo som bekendt har en mening om alt).

Men til gengæld får man særdeles godt skrevne tekster, som befinder sig halvvejs mellem essay, litteratur, reportage og interview. Teksterne er flydende og gennemarbejdede. Man får en fornemmelse af, hvad Europas kritiske intelligentsia stadig kan, og man møder spanske, ungarske, polske, makedonske, danske og russiske skibenter, som ofte har en anden og spændende historie at fortælle, end den, der normalt serveres.

Selvtilstrækkelighed
Hvis jeg ikke allerede har skræmt postbudet og de fleste læsere væk, må jeg tilføje, at Lettre International ikke udkommer på engelsk. Ikke fordi den anglosaksiske journalisme anses som dårlig ­ tværtimod, men fordi 'Europa strækker sig fra Atlanten til Ural,' som den tjekkiske udgiver og primus motor for bladet, Antonin J. Liehm, udtrykte det i det først nummer af Lettre.

Liehm mener dermed, at et intelligent kulturtidsskrift kun kan favne dette Europa ved at lade de mindre lande komme til orde, samtidig med at nogle af de bedste engelsksprogede tekster bliver oversat til deres sprog. På den måde vil de mindre lande måske overvinde illusionen om egen selvtilstrækkelighed, og igennem en dialog med Europas mange andre lande genfinde deres egen originalitet.

Pluralismen er blevet en sjælden dyd, for den er alt hvad de store medier ikke længere ønsker at være: Besværlige, grundige, belæste, spørgende, usikre og ikke mindst åbne for mindretal og deres egenart. For at Europa skal kunne værdsætte minoriteter, og dyrke og forstå sin kulturelle mangfoldighed, vil man med Lettre International både lære at se gennem andres øjne, og lære at se sig selv gennem andres øjne. Den, som tør give sig selv mere tid og gå i gang med Lettre, vil blive klogere.

Lettre International udkommer i Frankrig, Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien, Spanien, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien, Makedonien, Serbien, Kroatien og Rusland. En skandinavisk udgave var planlagt men måtte opgives. Prisen er ca. 240 kroner pr år. webbadresse: www.lettre.de 

0 comments:

There was an error in this gadget