Mens vi venter på mørket

Som individ bliver man i dette mediale overkill reduceret til en lille korpige, der ikke kan andet end at være obligatorisk fascineret ­ eller man kan kede sig højlydt.

Af Robin Engelhardt

Et sted på vejen til Stuttgart: 'Zehn Kilometer Stau,' siger de i den tyske radio. Det betyder cirka to timers ventetid i en overophedet bil på en lummer regnvejrsdag et uspecificeret sted på den tyske autobahn.


Er oplevelsen af en total solformørkelse alt det værd? Stress og besvær, og måske bliver det overskyet tvivlen nager grusomt. Millioner af mennesker og maskiner er kørt i stilling for at se sommerens ultimative show, men for rigtig mange bliver det snarere et surt show ­ vejrguderne er lunefulde. Videnskabsfolk står klar i medbragte observatorier på landjorden, i skibe og i fly langs hele 'totalitetszonen', som de kalder det 110 kilometer brede bælte månens skygge trækker fra Atlanterhavet i vest til Den Bengalske Bugt i øst.

Forsikringsselskaber forudsiger en bølge af kriminalitet, når lomme- og indbrudstyve udnytter forvirringen. Politi, sygehuse og forretninger, alle er de i alarmberedskab. Ligesom medierne: Aviser, tv, radio, internet; alle fortæller de om den; rejser hen til den; transmitterer fra den; bruger og genbruger alle superlativer om den, og genudsender den ­ igen og igen.

Som individ bliver man i dette mediale overkill reduceret til en lille korpige, der ikke kan andet end at være obligatorisk fascineret ­ eller man kan kede sig højlydt. I begge tilfælde føles det dog som om magten til ens egen autentiske erfaring af en storslået naturoplevelse er blevet taget ud af hånden på én. En mærkelig følelse.

'12 Kilometer Stau,' siger radioen, og advarer mig samtidig om at de beskyttelsesbriller der ligger i bilen, ikke lever op til standarden, og at de derfor ikke må bruges.

Historisk magt
Solformørkelser har alle dage været anvendt som middel til at opnå magt. Med bistand fra astronomernes ganske præcise almanakker har fortidens krigsherrer og konger nemt kunnet erobre byer og myrde modstandere, som tryllebunden af angst og uvidenhed overfor fænomenet på himlen ikke formåede at slå fjenden tilbage. Forudsigelsen af en solformørkelse har altid været vejen til magt og helliggørelse.

Astronomiske optegnelser over himmellegemernes bevægelser fandtes langt tidligere i menneskets historie end f.eks. skriften. De var vejen til viden og ære. Man ved, at den kinesiske monark allerede for over 4.000 år siden gav sine astronomer en hård medfart for ikke at have forudsagt en solformørkelse præcist nok. Eliten og magthaverne i de store imperier har altid vidst hvad det handlede om, hvornår den næste solformørkelse ville komme, og hvordan den kunne udnyttes optimalt.

Men den menige mand blev holdt uvidende, og det med vilje. For ham var jorden flad og solens stråler et udtryk for Guds og herskerens gode vilje. I nogle tilfælde kunne denne strategi dog vise sig at være fatal: I krigen mod Syrakus kunne athenske feltherrer ikke overbevise deres mænd om at en solformørkelse var et harmløst naturfænomen, og nederlaget fulgte prompte.

Trods alt
En gudfrygtig og uvidende mand var nem at styre. Men i dag er det andre midler som skal bruges. Astronomisk viden er blevet hvermandseje, og selvom alverdens selvudråbte profeter stadig forsøger at fremmane en stemning af omvæltning og verdensundergang, bliver masserne snarere grebet af ligegyldighed ­ hvis ikke reklamen og medierne havde overtaget initiativet.

Men på trods af fortidens magthavere og nutidens medier. der på hver deres måde isbruger den, må en total solformørkelse udøve en fascination langt ud over det sædvanlige, for ellers ville den aldrig have kunnet bruges og misbruges så meget som det har været tilfældet. Man kan spekulere længe over årsagen til det. I radioen spekulerers det for eksempel om den totale solformørkelse har præcis dét tilfælles med menneskers libido (udover det lange forspil og den korte forløsning), at de begge repræsenterer kræfter, som ligger udenfor menneskers indflydelse, og at de i deres evigt genkomne skuespil tryllebinder os i en blanding af vildt begær og uudgrundelig frygt.

'14 Kilometer Stau,' lyder det så fra trafikradioen. Måske er det en bedre idé at bruge landevejen.

0 comments:

There was an error in this gadget