Dengang sproget blev skabt

En ny simpel model kan forklare sprogets oprindelse og dets komplekse grammatik blandt fortidens hominider

Af Robin Engelhardt

Filosoffer har altid været flittige til at fremhæve præcis de egenskaber hos mennesket, som kan tydeliggøre vores fortræffelighed i forhold til resten af den inferiøre animalske verdenen. I den forbindelse har filosoffernes yndlingseksempel altid været 'Sproget' ­ en vitterlig enestående menneskelig kvalitet, som (i princippet) sætter os i stand til at formidle de mest komplicerede budskaber og forstå selv de mindste hentydninger fra andre og omverdenen.

I de sidste 30-40 år har sprogdebatten koncentreret sig om to meget forskellige holdninger til, hvorfor og hvordan vi mennesker lærer at tale. Behaviorister som f.eks. B.F. Skinner argumenterer, at vi kan tale fordi vi lærer det. Så simpelt. Børn bliver belønnet, hvis de taler korrekt, og straffet eller ignoreret hvis ikke. Aber kan ikke tale fordi de ikke er så gode til at lære.

I modsætning til det mener Noam Chomsky og andre, at vi mennesker har en speciel evne til at lære grammatiske regler, der gør os i stand til at ytre en uendelig mængde af udsagn. Og denne evne er nedarvet igennem den naturlige udvælgelse.

Man må sige, at Chomskys tanker i mellemtiden har vundet slaget, men hvad det præcis er, vi mennesker har arvet af iboende lingvistiske evner, er stadig svært at sige. Også tidspunktet for hvornår det grammatiske sprog opstod for første gang i fortiden er svært at sige. Den gængse holdning blandt forskerne er dog, at sproget udviklede sig nogenlunde samtidig med de tidlige hominiders voksende kraniestørrelse, hvilket vil sige i perioden mellem tre millioner og én million år tilbage i tiden.

Matematisk model
Med matematiske modeller har Martin Nowak og David Krakauer fra Institute for Advanced Study i Princeton, New Jersey, nu formået at beskrive, hvordan simple grammatiske regler kunne opstå og udvikle sig i evolutionen. Hovedpointen er, at et for stort antal lyde/ord vil resultere i for mange fejl i kommunikationen mellem taleren og tilhøreren. Men ved at reducere fejl i kommunikationen vil de mere komplekse sprogsystemer langsomt etableres.

I deres artikel fra den sidste udgave af det velrenomerede tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences) udvikler forskerne en model, som består af tre trin: Først forestiller de sig, at dyr i begyndelsen kun havde simple verbale signaler, blotte lyde, der hver især kunne repræsenterer et bestemt objekt. Efterhånden blev der brug for flere og flere signaler til at betegne nye objekter og handlinger, og i og med at antallet af objekter og signaler steg, øgedes også sandsynligheden for fejltolkninger.

For at overvinde denne fejlkatastrofe udviklede vores art i stedet et lille sæt af let genkendelige lyde, som kunne samles konsekutivt ­ dvs. i ord (man kan sammenligne det med overgangen fra en analog til en digital repræsentation). Med matematiske ligninger viser Nowak og Krakauer i deres artikel, hvordan orddannelser pludselig kan repræsentere et langt større sæt af objekter end tidligere.

Dermed gives der også en mulig forklaring på, hvorfor menneskers mangeartede sprog alle er komponeret ud fra et meget begrænset antal lyde.

Sætningsdannelse
Det sidste trin i udviklingen af sproget er dannelsen af grammatik, og det er her, forskellen mellem mennesket og andre dyr gør sig gældende, mener forskerne.

Den store fordel ved at danne sætninger frem for at finde på nye ord hele tiden, ligger ligesom før i, at en kombination af simple ord-elementer til sætninger kræver et forholdsvis mindre vokabularium. Man behøver ikke længere at danne flere og flere ord efterhånden som antallet af objekter eller ønskede udsagn vokser, og har samtidige en uendelig mængde af potentielle udsagn. Med ønsket om at formidle mere information ved hjælp af kombinationen af ord, opstår de grammatiske strukturer og syntakser, og så længe man blot kender de grammatiske regler, der forbinder ordene, behøver sætningerne ikke at læres udenad. Det er kun ordene man skal kende ­ og grammatikken.

Der er f.eks. en fordel i at beskrive ting ved objekt og handling. Hvis 'løven sover' er det noget andet end hvis 'løven kommer'. Havde man ikke opdelingen i navneord og udsagnsord, ville man skulle finde på to nye ord for hver af situationerne. Grammatikken kræver et mindre ordforråd, og dermed vil antallet af misforståelser også falde ­ ligesom det var tilfældet med orddannelsen, der mindskede fejltolkninger af lyde.

Grammatik udviklede sig altså sandsynligvis som et simplificeret signalsystem, for både at reducere fejltolkninger og antallet af elementer, uden at give køb på mængden af kommunikérbar information. Ja, tværtimod skaber det en uendelig mængde af mulige udsagn.

Samarbejde
Så kan man spørge: Hvorfor udviklede ikke også andre dyrearter et grammatisk sprog? Svaret kan ifølge artiklen være, at grammatik kun udvikles, når det bliver nødvendigt at betegne virkelig mange forskellige hændelser, og kvalificere dem på en meget eksakt måde.

Man må derfor regne med, at en evolution af sprog kun kan ske, hos arter der samarbejder og som har udviklet et differentieret samfund med en rimelig kompleks social struktur, og en afhængighed til tilpas mange genstande i deres omverden. Så selvom modellen er meget abstrakt og simpel, giver den et ganske plausibelt grundlag for, hvordan en så kompliceret evne som sproget kunne dannes som resultat af fordringer og fejltolkninger af informationsoverførsel mellem sociale individer.

0 comments:

There was an error in this gadget