Spionen der kom til Santa Fe

Der kommer stadig nye afsløringer om sovjetisk spionage ved Manhattan-projektet under bygningen af atombomben

Spionage
Af Robin Engelhardt

Det første man bemærker, når man flyver hen over de okkerrøde bjerglandskaber i de sydlige Rocky Mountains, er den rolige og besindige stemning, som slet ikke synes at passe til det USA, man kender fra medierne. De kæmpemæssige og rødglødende granitklumper, der i den opadgående sol tavst bevæger sig under én, står i stærk kontrast til det lille og støjende propelfly, der kun et par timer tidligere lettede fra den travle lufthavn i Denver.

Da flyet lander for foden af Sangre de Christo bjergene, tæt ved Rio Grande, er man i en lille og søvnig by ved navn Santa Fe i det nordlige New Mexico. Byen er i dag et paradis for det rige amerikanske borgerskab ­ beboet af high society, kultur, kunst- og narkobaroner, der vil nyde resten af deres dage i behagelige omgivelser. Santa Fe er da også et sted, hvor vejret altid er godt. Byen ligger oppe i bjergenes tynde luft, 3.000 meter over havets overflade, og i læ for alt uvejr der måtte komme fra øst eller vest. Står man om dagen oppe i bjergene, kan byen slet ikke ses. De lave huse er bygget af brændte og soltørrede mursten (det, amerikanerne kalder adobe), som flyder perfekt sammen med det gul- og rødbrune terrakota-jord, som landskabet består af.

I byens centrum ligger Santa Fe Plaza : Byens hjerte, med banker og forretninger, hvor gamle tewa-indianere stadig den dag i dag sidder op ad husmurerne for at sælge deres håndlavede smykker til turisterne.

LOS ALAMOS
Men under overfladen af dette livlige handelsliv, blev der også lavet en anden handel ­ en handel, der skulle ændre historien. For på trods af stedets vejrlige ro, var det præcis her, at den politiske spænding mellem øst og vest under den anden verdenskrig var på sit højeste.

Årsagen var grundlæggelsen af Los Alamos, en forskerby, som ikke ligger langt fra Santa Fe ­ på den anden side af Rio Grande, og endnu højere oppe i bjergene, gemt langt væk fra mennesker og radarer. Før krigen havde Los Alamos ikke været andet end en lille gammeldags drengeskole, men i 1943 blev byen grundlagt som hjemsted for Manhattan-projektet: Et tophemmeligt våbenprogram, med det ene formål at bygge atombomben så hurtigt som muligt. Man var bange for, at tyskerne allerede var i gang med et lignende projekt, men det viste sig hurtigt, at de sparsomme forsøg, tyskerne havde lavet, ikke var nogen trussel alligevel.

Ifølge nye afsløringer fra en russisk spionchef fra Stalin-tiden, lå der iblandt de travle butikker også en drugstore, hvis gæsteværelser fungerede som safe rooms (en engelsk betegnelse for efterretningstjenesternes hemmelige tilholdsteder, der bruges til at sluse spioner ind og ud, uden at nogen lægger mærke til det). Her, i disse rum, midt på Santa Fe Plaza, mødtes for over halvtreds år siden højtstående videnskabsmænd fra Los Alamos med sovjetiske efterretningsagenter, for at sladre om atombombens hemmeligheder. Disse gæsteværelser eksisterer dog ikke mere i dag.

En strøm af nye bøger peger på, at der dengang var meget mere spionage end man måske havde troet. Nye dæknavne er blevet afsløret, og åbningen af gamle arkiver, både i Rusland og i USA, får historikere påny til at pege på mistænkelige fysikere ­ enten nogle, som er døde for længst, eller nogle, som i enkelte tilfælde, stadig er i live.

DÆKNAVN VENONA
'Der er ingen tvivl,' sagde den tidligere Moskva-medarbejder for Time magazine, Jerrold L. Schecter, som har skrevet bogen Special Task, og nu arbejder på en ny bog om affæren. Han kan påvise, at disse safe rooms vitterlig har eksisteret ­ præcis som det står beskrevet i de sovjetiske efterretningsrapporter.

Men ifølge en artikel i The New York Times er de største afsløringer kommet fra den amerikanske regering selv. I løbet af de sidste par år har staten frigivet mere end 3.000 kommunikéer mellem Moskva og deres spioner, som amerikanske krypteringseksperter omkring 1950 havde fået fingrene i. Disse samtaler, som gik under kodenavnet Venona, førte for nylig til afsløringen af Theodore Hall (dæknavn Mlad), en tidligere fysiker fra Los Alamos. Men de fleste dæknavne er endnu ikke identificerede. Man har blot mere eller mindre begrundede mistanker om, hvem der kunne stå bag.

'Vi ved, at de er spioner,' siger Robert Louis Benson fra National Security Agency (NSA), der er ekspert i Venona-operationen. Mange af kommunikéerne indeholder nemlig hemmeligheder fra selve atom-programmet, og det var kun højtstående fysikere, som havde adgang til dem. Historikere havde for eksempel længe vidst, at fysikeren Klaus Fuchs var en spion, ligesom maskiningeniøren David Greenglass var det.

Men åbningen af arkiver i Moskva efter murens fald har afsløret, at russerne vidste særdeles godt besked. Nogle historikere mener endda nu, at Stalin vidste mere om bomben end Truman, da de to mødtes i 1945, hvor Truman fortalte Stalin om det nye og usædvanligt kraftige våben, USA havde udviklet. At russerne ikke havde bygget bomben endnu skyldtes blot teknisk og logistisk langsommelighed. 

Et yderligere bevis for Sovjetrepublikkens succesrige spionage var, at deres første prøvesprængning ­ da den så endelig kom i september 1949 ­ var en mere eller mindre nøjagtig kopi af amerikanernes første atombombe Jumbo, der havde en plutoniumkerne ikke større end en tennisbold, og som blev testet ved Treenigheden i Alamogordoørkenen den 16. juni 1945. Den oplysning kom i 1992 fra blandt andre Yuri Khariton, videnskabelig leder af datidens sovjetiske atomvåbenprogram.

DÆKNAVN QUANTUM
I den allerede nævnte bog Special Task, som Schecter skrev sammen med eks-spionchefen fra Stalin-tiden, Pavel Sudoplatov i 1994, nævnes også Robert Oppenheimer og Niels Bohr som værende behjælpelige med informationer til russerne. Mange historikere har latterliggjort disse beskyldninger, men nogle af beskrivelserne i bogen, blandt andet dem om disse safe rooms på Santa Fe Plaza, viser sig nu alligevel at være rigtige. Nye afsløringer om, hvem der besøgte rummene i Santa Fe, vil sikkert fortsat strømme frem, efterhånden som historikerne graver sig ned i de frigivne dokumenter.

Ifølge forfatterne af den nyudgivne bog Venona ­ Decoding Soviet Espionage in America, mangler man for eksempel stadig at afsløre dæknavne som Erie, Huron, Pers, Quantum og Volok.

Quantum skulle ifølge de decifrerede beskeder allerede have lækket hemmeligheder siden 1943, såsom dokumentation og beskrivelse af bomben. Blandt hans afsløringer var den diffusionsproces, hvormed man kunne separere uran 238 fra uran 235. Han forlangte også penge for sine tjenester ­ i modsætning til den mere idealistisk indstillede Theodore Hall (da Hall blev afsløret i 1997, fortalte han forfatterne til bogen Bombshell, at han dengang anså amerikanernes monopol på atomvåben som farligt. 'Set tilbage på mine 71 leveår tror jeg stadig, at mine ubesindige handlinger i min ungdom alt i alt havde fat i den rigtige ende.')

DÆKNAVN PERSEUS
Den største furrore gjorde dog den for nyligt offentliggjorte bog Every Man Should Try: Adventures of a Public Interest Activist, som er skrevet af præsidenten for aktivistgruppen for våbenkontrol The Federation of American Scientist , Jeremy J. Stone. I ét af kapitlerne refererer Stone til en serie møder med 'Dr. X', en student af Oppenheimer og blandt andet ansvarlig for transporten af plutoniumkernen til Treenigheden. I et interview i The New York Times indrømmer Stone, at Dr. X i virkeligheden er den nu 83-årige Philip Morrison fra MIT, og en af USA's kendteste astrofysikere, boganmelder for Scientific American og alment kendt fra fjernsynet.

Stone drog sine konklusioner fra en transkription af et russisk hverveinterview med spionen Perseus, hvor han syntes at kunne høre præcis de samme udtryk og fraser, som hans god gamle ven Philip Morrison plejede at bruge. Ifølge transkriptionerne sagde Perseus, at de amerikanske fysikere havde 'snydt' deres militære ledere til at være bange for, at nazisterne ville få bomben først. Morrison havde nemlig under krigen hjulpet general Leslie R. Groves med at evaluere den tyske efterretningstjeneste, og ifølge Stone må Morrison allerede i 1943 have vidst, at tyskerne ikke kom nogen vegne med deres bestræbelser. Stones samtaler med Morrison efter 1994 blev efterhånden mere og mere anspændte. De handlede ofte om den stigende efterforskning i datidens spionage, og om mulig immunitet for at vidne mod andre spioner. Da Stone i et brev spurgte Morrison direkte om hans rolle i spionagen, nægtede Morrison i stærke vendinger, og standsede al videre dialog.

Beskyldningerne er ifølge Morrison 'oprørende uretfærdige og forkerte' og udtryk for en McCarthyisme, der 'mangler enhver form for objektiv begrundelse.' Også kolleger til Stone tager afstand fra beskyldningerne. 'Det er en ondsindet udbredelse af rygter, der leder efter en forbrydelse, en forbryder og nogle beviser,' siger Priscilla McMillan fra Harvard Universitetet og sekretær for Federation of American Scientists.

RO OVER SANTA FE
Angsten for at amerikanerne skulle få monopol på atombomben var måske den største grund til, at så mange forskere videregav informationer til Sovjet, og det var også begyndelsen på ­ og grunden til, at næsten alle store lande i verden har deres egne atombomber i dag. Nu er muren faldet, og Santa Fe synes også at være faldet til ro. Der er stadig mange fysikere tilstede, men de arbejder primært med udforskningen af kaos og komplekse systemer, hvilket er et rimeligt harmløst arbejde i forhold til atombomber.

I Los Alamos er der dog fortsat en del atomfysikere. Lokale indbyggere siger, at man stadig den dag i dag kan høre enkelte sprængninger dybt nede fra Jemez-bjergenes forstenede og porøse vulkanaske. Men når man på vej hjem flyver hen over disse gamle bjergegne, der i flere århundreder har afgrænset tewa-indianernes rige mellem de fire store bjergtindinger ­ Sandia Crest i syd, Chicoma Peak i vest, Truchas Peak i øst og Canjilon Peak langt oppe i nord ­ er det som om stilheden igen er kommet tilbage.

Men det kan jo godt være, at der under den smukke overflade lurer nye kriser og nye teknologiske kapløb. Avisen på flysædet skriver, at man for nyligt har afsløret nogle kinesiske spioner.



NÆVNTE BØGER:
Special Task, af Jerrold og Leona Schecter og Pavel Sudoplatov, Little Brown, 1994
Venona ­ Decoding Soviet Espionage in America, af John Earl Haynes og Harvey Klehr, Yale University Press, 1999
Bombshell, af Joseph Albright og Marcia Kunstel, Random House, 1997
Haunted Wood, af Allen Weinstein og Alexander Vassiliev, Random House, 1999
Every Man Should Try: Adventures of a Public Interest Activist, Jeremy J. Stone, Public Affairs, 1999

0 comments:

There was an error in this gadget