Langt ude

Forskerne bag påstanden om liv på Mars forsøger sig nu med nye beviser

Fokus
Af Robin Engelhardt

'Alle vidnesbyrd peger på den mest simple forklaring: At der er rester af en tidlig livsform på Mars,' sagde lederen for NASA's forskningsgruppe, David McKay, i august 1996. Medierne stod på hovedet, sensation og revolution var på alles læber, og NASA fik med Clintons hjælp udskudt en planlagt to milliarder dollar nedskæring på rumprogrammet. Så langs så godt.

Forudsætningen for at det kunne lade sig gøre var dog, at deres videnskabelige argumenter for liv på Mars holdt vand, og det gjorde de desværre ikke helt. De fire argumenter lød ­ meget forkortet ­ som følger:

1) Sandsynliggørelse af, at den fundne sten (AHL 84001) faktisk kommer fra Mars, ved hjælp af isotopanalyser (alment godtaget).
2) At stenen indeholder organiske forbindelser (polycykliske aromatiske hydrocarboner, pah er), og at disse PAH er er af bakteriel oprindelse (kun en påstand: PAH er findes overalt på jorden ­ selv på is).
3) At stenens indhold af jernoxid og jernsulfid i form af magnetit er typisk for bestemte bakterier ­ de såkaldte magnetosomer ­ på jordkloden, og derfor bevise, at der også har være magnetosomer på Mars (sandsynligvis forkert, idet magnetitten i stenen har alt for mange defekter i forhold til organisk produceret magnetit, der typisk har en mere perfekt struktur).
4) Eksistensen af små og aflange karbonat-lommer , der 'ligner fossiler' (rimelig usandsynligt, Italen 'ligner' en støvle, og ud over det er de alt for små i forhold til levedygtige bakterier på jorden).

IKKE OVERBEVISENDE
Her, to et halvt år efter, må man konkludere, at bevisførelsen ikke har kunnet overbevise det videnskabelige etablissement. Den primære årsag til den fortsatte skepsis er de mange vægtige modargumenter, men også det simple faktum, at hver enkelt indikator taget for sig ­ ifølge eksperter fra hver deres specialer ­ også ville kunne forklares ud fra ikke-biologiske fænomener. Og blot fordi man summerer fire sådanne ikke-biologiske fænomener, behøver sandsynligheden for eksistensen af et biologisk fænomen ikke stige synderligt.

Det forlokkende men farlige ved den slags sandsynlighedsargumenter er, at man hurtigt kan blive følelsesmæssigt involveret i sine data, og derfor overfortolke deres kraft ­ et fænomen der kendes i mange sammenhænge ­ fra mængden af ufo-rapporter over politikernes arbejdsløshedskurver til ellers så integre videnskabsmænd som Holger Bech Nielsen og hans mere end tvivlsomme dommedagsprofetier.

NYE FORSØG
De nye beviser, som mærkeligt nok har fundet vej til BBC's nyhedstjeneste uden at blive offentliggjort i et fagtidsskrift først, er hentet fra en anden meteorit, som faldt ned i Nakhla i Egypten i 1911.

Uden at kunne granske de videnskabelige vidnesbyrd er det selvfølgelig svært for nærværende skribent at forholde sig til påstanden (David McKay fra NASA lover at holde en pressekonference snart). Men BBC siger, at forskerne har fundet 'runde partikler, hvis begrænsede størrelse tyder på at være mineraliserede efterladenskaber af bakteriekolonier.' Forskerne mener, at disse fossilerede bakterier ser ud som om de er fanget i en 'proces af celledeling'.

Hvis det eneste argument er, at 'det ligner', vil den nye påstand nok ikke kunne klare en kritisk kollegial bedømmelse i et fagtidsskrift, men vi kan da håbe på en overraskelse.



Yderligere information om historien om meteoritten AHL 84001 fra Mars kan findes på: www.exponential.dk/art/Weekendavisen/mars.html,
apk.net/~dizzy/mars.html,
cass.jsc.nasa.gov/lpi/meteorites/metsoc97abs.html

0 comments:

There was an error in this gadget