Patent på liv

Patenteringen af menneskets gener er en stor industri.

Fokus
Af Robin Engelhardt

Er menneskelige gener mere end blot nogle kemiske forbindelser? Det er det spørgsmål, der ligger til grund for problematikken omkring patenteringen af det menneskelige genom, dvs. arvemateriale. Statslige forskningsinstitutioner i genteknologi og medicinalkoncerner såsom Amgen, Glaxo og SmithKline Beecham argumenterer med, at gener i sig selv ikke er naturlige, ikke er liv, men blot kemiske substanser, og derfor patenterbare.

Modstandere siger derimod, at forskere ikke burde kunne tilegne sig dele af den menneskelige krop, når det nu ikke er dem, men evolutionen, der har fundet på dem. Men på trods af problematikken omkring definitionerne, er patenteringen af gener i mellemtiden blevet til almindelig praksis. På verdensplan er over 1.500 afsnit af det menneskelige genom beskyttet af et patent.
 
Efter ti års kamp er EU-landene nu blevet enige om retningslinjer for patenteringer i Europa: Kun hvis man kender det opdagede gens funktion, leverer en teknisk procedure samt fortæller, hvad genet kunne bruges til, er det muligt at patentere det. Men mange frygter, at end ikke disse regler kan beskytte befolkningen fra profitjagten i industrien ­ den såkaldte 'genomics' ­ udrustet med snu advokater og store likvider.

Oprindeligt var patentsystemet tænkt som en beskyttelse af en ting, der resulterer i et bestemt materiale eller gode, men i dag har patenter bevæget sig langt væk fra disse konkrete fortolkninger. I stedet taler man om intellektuel ejendom, hvor det er blevet muligt at patentere abstrakte ideer og koncepter. Patenteringen af de menneskelige gener må derfor ses som ønsket om at eje en stykke idé-land, hvor senere bebyggelse vil gøre det muligt at opkræve toldafgifter til evig tid.

AFGIFT PÅ BØRNENE
Når og hvis effektiv genterapi en dag bliver gængs behandling, kunne det ende med, at vi alle skal betale afgift, når vi formerer os. Vores børns gener bliver til et firmas intellektuelle ejendom. Så absurd tanken måtte forekomme, er det det, der er sket i landbruget: Asgrow Seed Company i Michigan, USA, slæbte bønder fra staten Iowa for retten, fordi de solgte frø fra deres afgrøder videre til naboerne ­ en almindelig skik i de egne.

Retten gav anklageren medhold i, at frø fra genmanipulerede sojabønner var Asgrows intellektuelle ejendom. Bønderne blev dømt og skulle betale en bøde. Det er nu blevet illegalt at sælge eller opbevare frø fra retsbeskyttede afgrøder uden at spørge om tilladelse eller betale afgifter.
 
Eksemplet på delvist patenterede mennesker eksisterer allerede: John Moore, oliearbejder fra Alaska, blev behandlet for leukæmi ved universitetet i Californien. Da lægerne fandt nogle meget potente immunstoffer i hans milt, patenterede de dem, og solgte dem for 1,7 millioner dollar. Moore fik en lille godtgørelse for ulejligheden. Nyttesløst klagede Moore: 'De har misbrugt min krop som en guldmine.'

Der findes mange flere eksempler på læger og medicinalfirmaer, som ejer brede patenter på medicin: F.eks. amerikanske Myriad Genetics, som besidder et patent på kræft-genet BRCA 1, som spiller en rolle hos hele fem procent af alle brystkræftpatienter. Enhver, som ønsker at beskæftige sig med dette gen, skal betale store royalties. Også Craig Venter, som afkoder det menneskelige genom, besidder mange særdeles brede patenter. De nye tider synes at have undergravet gamle principper om lægegerningens moral og mål.

Og det står heller ikke godt til med den etiske kode siden Hippokrates: At dele al viden frit så længe det kommer patienten til gode.

0 comments:

There was an error in this gadget