Craig Venter vil lave nyt liv

Fremtrædende molekylærbiolog lægger op til at syntetisere nyt liv fra bunden af


Af Robin Engelhardt

'Shelley ville elske det,' sagde Craig Venter i forrige weekend med reference til Mary Shelleys romanen om Dr. Frankensteins monster.

Anledningen var det årlige møde i AAAS (American Association for the Advancement of Science), hvor Venter, der er en af de førende molekylærbiologer indenfor den humane gensekventering, fremsatte en plan om at danne helt nyt liv ­ kunstigt produceret ­ fra bunden af.

'Hvis man kunne lave en organisme ud fra en kunstig genetisk kode, vil det stille store videnskabelige og filosofiske spørgsmål. Jeg tror det kan lade sig gøre,' sagde Venter. Ideen er at bruge viden fra en død bakterie, kaldt Mycoplasma genitalia, en parasit, som hygger sig i reproduktionsorganerne hos mennesket. Den består af kun 470 gener, og forskerne gætter på, at i hvert fald de 300 er nødvendige for, at bakterien kan overleve.
 
Planen er at producere de 300 gener kunstigt ved at syntetisere de nødvendige kemikalier, blandt andet de fire baser, som er fundamentet for DNA strengene, og dermed generne. Det ville også være nødvendigt at omslutte generne af en celle, enten ved at bruge en tom celle fra Mycoplasma genitalia, eller ved kunstigt at producere lipider (fedtstoffer) for derved at hylde generne ind i en primitiv og kunstig cellemembran.

'Det vil være ekstremt svært, og det er end ikke klart, om det er muligt,' siger Venter. Problemet i foretagendet er åbenlyst: På trods af al snak om, at DNA kan kopiere sig selv, kan det ikke kopiere sig selv, så længe det ikke er en del af en celle, hvor de rette proteiner er til stede, og hvor alverdens komplicerede mekanismer forløber i deres rette orden. Når man snakker om, at DNA kan formere sig selv, så er det ikke mere sandt end at sige, at disse ord kan blive bragt i avisen uden tekstbehandling, computere, redaktion, trykkeri og distributionsanlæg.

AT DEFINERE LIV
Men inden Venter og hans hold går i gang, ønsker han, at offentligheden skal diskutere de etiske implikationer: 'Jeg tror, at en etisk diskussion er vigtig. Det lader os finde ud af, hvad livet er i dens fundamentale definition,' siger Craig Venter.

Derfor har han allerede spurgt præster og etiske råd i Universitetet i Pennsylvania om deres standpunkter ­ næppe fordi de har nogen praktisk mulighed for indsigelser i selve projektets udførelse, men fordi 'vi ønsker at give etikken chancen for at holde sig underrettet.' Den tidligere rådgiver for præsident Clinton om bio-terrorisme og bakteriologiske våben, pastor Frank Young, mener at 'hele det genetiske forskningsprogram har stillet et spørgsmål, som ikke er blevet stillet intensivt siden middelalderen, nemlig spørgsmålet om, hvad livets essens i virkeligheden er. I nutidens sprog må vi spørge: Er vi virkelig mere end en opdigtet historie af molekyler? Den for mig trivielle påvisning af et minimalt genom, er af absolut ingen betydning for liv.'

GENERNES BILL GATES
Craig Venter er en foretagsom mand. Allerede inden han grundlagde sit nuværende firma Celera Genomics, var han initiativtageren til det første privatinstitut TIGR, der industrialiserede gensekventeringen i stor stil. Det gav ham mange fjender, fordi man i branchen var bange for, at Venter med sin uforsonlige stil vil vinde væddeløbet om sekventeringen af det menneskelige genom. 'Mine ideer er ubetalelige,' siger Venter, 'det er blevet muligt at blive videnskabsmand, og samtidig stinkende rig.' Forskerne er bange for, at han bliver en ny Bill Gates, som vil have monopol på hele livets software. Nobelpristageren James D. Watson, som var medopdager af DNA dobbeltspiralen i 1954, skulle endda, blandt kolleger, have kaldt Venter for 'genernes Hitler.' Dog er Watson selv dybt involveret i pengemaskinen hos firmaet Glaxo.

'Vores projekt er af en størrelsesorden som Manhattan-projektet eller som månelandingerne,' siger Craig Venter stolt. Når først alle generne er kortlagt, starter det rigtige arbejde. Sekventeringsprocessen i sig selv identificerer blot generne, kemiske hieroglyffer, som forskerne først skal sætte i den rigtige kontekst. Her er det så, Mycoplasma genitalia kan hjælpe: Ved at prøve sig frem, gen efter gen, kan forskerne finde ud af hvordan byggestenene hænger sammen, og hvornår bakterien begynder at kunne udføre livslignende processer.

0 comments:

There was an error in this gadget