Giganternes mareridt

Styresystemet Linux og det såkaldte GNU-projekt haler hurtigt ind på giganterne i computerbranchen



Af Robin Engelhardt

En gruppe af hackere med holdninger er langsomt ved at revolutionere computerbranchen. Der er tusinder af dem, og de sidder spredt over hele kloden foran deres computere, enten derhjemme eller på universiteterne.

Som skjult kendemærke for deres generation står X'et bagerst i deres fælles projekt: Operativsystemet LINUX, et styresystem, som oprindeligt blev lavet af den finske hacker Linus Torvalds. I løbet af de sidste otte år har det vist sig at kunne bide skeer med de helt store.

I dag står Linux-bevægelsen primært som et led i det såkaldte GNU-projekt, som blev startet af en gruppe af idealister, der i 1993 fik nok af de store koncerners restriktive patent og copyright-bestemmelser. Derfor er mange i industrien bange for at GNU-Linux-bevægelsen, som en slags subversiv avantgarde, vil undergrave pengemaskinen i den informationsteknologiske elite ­ frem for alt de store multinationale giganter som Microsoft og IBM. Men oprørenes væsentligste motivation er nok snarere ønsket om at udvikle software, som virker til perfektion, og som alle har adgang til.

Én af foregangsmændene bag GNU-projektet var Richard Stallman, som har grundlagt The Free Software Foundation i Cambridge (www.fsf.org).

LINUX OG INTERNET
I løbet af de seneste år og måneder har Linux vundet så meget popularitet, at det formodede antal computere, der bruger Linux som operativsystem, nu er over syv millioner ­ med stadig hurtigere vækst. Det siges, at antallet af Linux-brugere allerede nu er større end antallet af mennesker, som bruger Mac.

Som en del af GNU-projektet styrer bevægelsens programmer allerede det meste af Internettrafikken. Ifølge en oversigtsrapport fra det britiske rådgivningsfirma Netcraft bliver Internetsoftwaren Apache brugt af mere end halvdelen af alle Internet-sider. Programmet Sendmail sender langt de fleste emails rundt i nettet, og programmet BIND fungerer som trafiklys for størstedelen af det globale netværk, ved at sende informationerne ad de rigtige kanaler og til deres endelige modtager.

MICROSOFTS MARERIDT
Open source-bevægelsen, som Linux-folket også kaldes, er Microsofts største mareridt: En gruppe hackere, som de hverken kan udkonkurrere ­ fordi medlemmerne ikke er motiveret af penge ­ eller købe ­ fordi de ikke fungerer som et normalt selskab. Resultatet er, at flere og flere mennesker går over til at bruge Linux.

I et internt memorandum, som slap ud til pressen den 31. oktober sidste år, udtrykker giganten over alle giganter, Microsoft stor bekymring: '...denne bevægelse udgør en direkte trussel mod (Microsofts) indtjeninger,' står der blandt andet. Forfatterne af Microsofts memorandum, Vinod Valloppillil og Josh Cohen advarer om, at 'Linux kan vinde (konkurrencen), så længe standarder og protokoller er åbne,' og brugerne er enige om dem og overholder dem. Derfor opfordrer de to Microsoft til at lukke protokollerne ­ for bagefter at lade være med at overholde dem, for på den måde at 'fjerne nytteværdien af (åbne) protokoller og standarder.'

Ideen er, at Linux først vil tabe, når man ikke længere overholder de fastsatte regler og standarder, og dermed tvinger folk til at vælge forskellige produkter.

Et eksempel er programmeringssprogene til Internettet, kaldt ActivX og Java, hvor Java er helt platformsuafhængigt, mens Microsofts modprogram ActivX kun kan køre under Windows.
 
Microsofts memorandum spekulerer også over muligheden for at bremse Linux via retssager: 'I kampen mod Linux må effekten af patenter og copyright-bestemmelser undersøges.' Ifølge James Love, direktør for forbrugerrådet CTP i Washington, er de lækkede memoranda et bevis for, at Microsoft ser Linux som en reel trussel mod deres eget Windows NT-system. Og det med rette: Microsofts memorandum opremser selv fordelene ved Linux: Det er mere robust, mere anvendeligt, fleksibelt, lettere at få fat på, og dets udvikling går hurtigere end nogen anden.

LINUS TORVALDS
Det hele startede med den finske hacker Linus Torvalds, som i 1991 blev så utilfreds med styresystemet på sin nye computer (Microsofts DOS), at han besluttede at gå over til at bruge et rigtigt UNIX-system, sådan ét, man bruger på de store universiteter og på store datamater. Desværre var UNIX ikke designet til hjemmebrug på små pc ere, og samtidig var det alt for dyrt, så Torvalds begyndte at programmere en UNIX-klon, der passede til ham selv.

Resultatet, som han selvsikkert døbte Linux, kunne han være stolt over. Ikke så meget fordi Linux repræsenterede et helt nyt koncept, men fordi designet var så enkelt og ingeniørmæssigt så genialt opbygget, at det nu står som indbegrebet af succes.

Ifølge en anden fremtrædende hacker, amerikaneren Eric Raymonds, havde Torvalds en 'sjette sans til at løse problemer på den mest simple og effektive måde.' Han kunne undgå programmeringsfejl og designmæssige blindgyder, så alt blev opbygget rigtigt fra bunden af ­ og det én gang for alle.

Samtidig har GNU-Linux den fordel at bygge på principper fra 20 års UNIX-historie. Det bevirker, at man i forvejen har velgennemtænkte løsninger, som man kan lære af. Linux er så kompakt, at det kan være på en enkelt floppy-disk, det er særdeles effektivt (selv en gammel sløv pc som en 386'er kan køre den), hurtigt og så er det free software. Hvad mere er: Det er free på to måder. For det første skal man ikke betale for det, og for det andet, og mere væsentligt ­ selve kildekoden, dvs. programkoden, som Torvalds og andre har skrevet, er frit tilgængelig for alle. Enhver kan ændre i koden, alt efter eget ønske, og man kan endda sælge resultatet.

DARWINISTISK KONCEPT
En afgørende fordel ved dette metodiske anarki er dets indbyggede darwinistiske koncept.
 
I et kommercielt softwarefirma, som f.eks. Microsoft, er alle programmer omhyggeligt planlagte. Alle programmører er underlagt et overordnet produktdesign, som i forvejen er fastsat af ledelsen. Men hos Linux er kommandostrukturen opbygget meget mere fleksibelt. Linux er designet som åbne moduler, hvor enhver, som har lyst og energi, kan arbejde på eksisterende eller nye dele, som bagefter kan indlejres og kobles til helheden.
 
Ved hjælp af Internettet kan software-udviklingen udnytte åbenheden gennem hundreder af programmørers snilde og hundrede tusinder af slutbrugeres bedømmelser. Om resultatet i sidste ende bliver brugt, afhænger af de tusinder af andre Linux-fans, som tester nyudviklingerne hver dag. Det er den naturlige udvælgelse i aktion. Linus Torvalds og hans nærmeste medarbejdere har dog det sidste ord at skulle have sagt i den sag, men deres bedømmelse afspejler ofte den fælles konsensus.

Motivationen for at skrive programmer for Linux er, at man som almindelig bruger derigennem hurtigt kan få et bestemt problem fra hånden. I Internettets nyhedsgrupper får man hurtigt hjælp, og samtidig bidrager man med et nyttigt værktøj til alles fordel. Som ekstra fjer i hatten får man en kammeratligt cadeau og fællesskabets anerkendelse.

DEN ÅBNE BASAR
I et skelsættende essay ved navn The Cathedral and the Bazaar (www.tuxedo. org/~esr/writings/cathedral-bazaar/) analyserer Eric Raymond, som er en af teoretikerne bag open source-bevægelsen, årsagen til, at Linux har vokset sig så stor.

Først og fremmest ser han en 'fundamental modsætning mellem den måde, Microsoft arbejder på, og den måde Internet-bevægelsen med deres åbne standarder og det åbne kode-ideal.' Forskellen er på den ene side den 'lukkede katedral' med en rigid kommandostruktur, og som modsætning 'den åbne basar', med det frivillige samarbejde. Raymond forsøger også at identificere nogle af de vigtigste grunde til fremgangen: En tidlig offentliggørelse af koder, hurtig uddelegering af opgaver samt en åbenhed, der 'grænser til det kaotiske.'

Netscape har som det første selskab lyttet til budskabet: Sidste januar besluttede man, i Raymonds ånd, at frigive den nyeste version (version 5) af web-browseren Mozilla (www.mozilla.org) som open source, dvs. som åben kildekode. Det var første gang, et kommercielt foretagende frigav det, der svarer til deres egne kronjuveler: programmeringskoden for deres vigtigste program.

Det vigtigste argument for free software og open source er, at det virker, og at det er ekstremt stabilt. Og strategien for succes er åbenhed og fri adgang til hele produktet. Meget tyder derfor på, at Linux-bevægelsen i en ikke så fjern fremtid vil producere kommercielle brugerprogrammer, som på grund af deres stabilitet og funktionsdygtighed langt overgår de lukkede monopolers produkter.
 
For jo mere giganterne vokser sig store, jo mere incitament har Linux-bevægelsen til at svare igen. Derfor er det sandsynligt, at hele computerbranchen efterhånden vil finde vejen til en ny form for marked, hvor mangfoldigheden vil vinde, og hvor resultatet altid vil komme brugeren til gode, og ikke et gammeldags finansherredømme.



Ord og Fakta:

Java: Et platformsuafhængig programmeringssprog, der bruges primært til at skrive små programmer til internettet.

Platform: En platform er en sammensætning af et operativsystem og noget hardware.

Netscape: En grafisk brugergrænseflade til world wide web.

GNU: Gnu står for Gnu is not unix. GNU-projektet har det mål, at levere en fuldstændig og komplet UNIX klon, som kan bruges frit til pc'ere.

UNIX: Et operativsystem, som fortrinsvis anvendes til store datamater med mange brugere og manger processer.

ActivX: Microsofts forsøg på et programeringssprog for små programmer til Internettet, til brug under Microsofts Windows (til forskel fra Java).

WINDOWS: Det indtil nu mest udbredte operativsystem.

Kildekode: Et computerprogram skrevet i et sprog, der kan oversættes til maskininstruktioner hos en given computer.

0 comments:

There was an error in this gadget