Dollys far rede til human kloning

Forskere bag fåret Dolly forbereder forskning i human kloning ­ samtidig med, at amerikanske og engelske lovændringer er på vej

Af Robin Engelhardt

Ian Wilmut, forskeren bag kloningen af fåret Dolly, tager nu de første skridt hen imod kloning af menneskelige celler. Projektet skal starte indenfor de kommende uger.

Ifølge britisk BBC forbereder Wilmut et samarbejde med det amerikanske medicinalfirma Geron med henblik på at producere de såkaldte embryonale stamceller (ES-celler), som skal kunne bruges til udvikling af nyt væv til brug ved transplantationer, samt til udviklingen af ny medicin. En embryo er et forstadie til et menneskeligt foster.
 
'Jeg forstår udmærket, at dette for nogle mennesker er dybt anstødeligt, men personligt er jeg parat til at gøre det, fordi der er tale om frygtelige sygdomme,' siger Wilmut, som til dagligt arbejder ved Roslin Instituttet i Edinburgh.

Wilmuts udtalelser kommer parallelt med nyheden om, at det amerikanske National Institute of Health, NHI, trods et tidligere forbud, nu har besluttet at tillade offentlig støtte til forskning i menneskelige embryoer. Sagen bliver ellers anset som særdeles kontroversiel, idet det indebærer brug af celler, som enten er taget fra døde aborterede fostre, fra overskydende embryoer fra kunstig befrugtning, eller fra klonede embryoer.
 
Den nye udvikling må også ses i lyset af, at det britiske ekspertpanel for genetik og reproduktion (HFEA og HGAC) i midten af forrige måned opmuntrede regeringen at tillade menneskelig kloning med henblik på produktionen af de embryonale stamceller. Ifølge det britiske forslag må de således producerede embryoer have lov til at leve i maksimalt 14 dage.
 
I 1997 lykkedes det Wilmut som den første at lave en eksakt genetisk kopi af en celle, taget fra et voksent pattedyr. Siden er forskningen i kloning nærmest eksploderet. I december 1998 påstod et hold sydkoreanske forskere, at de havde klonet en menneskelig celle, som de lod sig dele to gange, inden de stoppede processen.
 
Interessen i udforskningen af kloning må især findes i de store fordele, der knytter sig til de embryonale stamceller, ES-cellerne, med hvilke medicinalindustrien håber at udvikle helt nye former for medicin, heriblandt medicin mod Parkinsons og Alzheimer. Disse ES-celler, som er de tidligst opstående celler i en menneskelig embryo, vil være i stand til at sparke produktionen af andre celler i gang, som kan udvikle sig til alle former for vævstyper i en menneskelig organisme, uden at ES-cellerne selv mister deres evne til at formere sig.

Mens det britiske forslag vil kræve en ændring af britisk lovgivning, hvor et svar forventes at komme snarest, påberåber den nye linie i USA sig blot en sofistikeret nyfortolkning af gældende regler. Således konkluderede det amerikanske Department of Health and Human Services, DHHS, at kongressens forbud 'ikke er anvendelig for forskning, som udnytter embryonale stamceller, fordi disse celler ikke er en embryo, sådan som defineret i statutten.' Derudover, 'fordi stamcellerne ikke har kapaciteten til at udvikle sig til et menneske, kan ES-cellerne ikke anses som menneskelige embryoer i overensstemmelse med den normalt accepterede forståelse af ordet.'

0 comments:

There was an error in this gadget