Livets gab

Hvis du kan læse denne artikel uden at føle trang til at gabe, er du enten i gang med hård fysisk aktivitet, eller også er du skizofren

Fokus
Af Robin Engelhardt

Hvis man tænker over udtrykket gabende kedeligt , synes det måske nærliggende at associere et gab med kedsomhed og manglende aktivitet. Men hvordan kan det så være, at f.eks. pianister før deres solokoncert gaber meget mere end almindeligt?

Psykologen Ronald Baenninger fra Temple University i Philadelphia mener, at den primære funktion med gaberiet er at forberede hjernen og kroppen på snarlig fysisk aktivitet. Man gaber ikke, fordi der mangler ilt i hjernen ­ det handler snarere om, at vores hjerne skal forberede sig på at 'skifte gear.'

Baenninger fik sine forsøgspersoner til at bære nogle måleapparater, som var sensitive overfor kroppens bevægelser, og hver gang de gabte, skulle de trykke på en knap. Eksperimentet viste, at der efter et fyldigt gab generelt ikke gik mere end 15 minutter før personen var i gang med en eller anden form for fysisk udfoldelse. Ifølge Baenninger forsøger kroppen med et gab blot at bibeholde et passende minimum af psykisk tilstedeværelse, således at den er forberedt på det, der kommer. 'Jeg har for eksempel aldrig set så meget gaberi som før et maraton,' siger han til New Scientist.

LØVENS GAB
'Vi gaber, når der ikke er noget til at stimulere os, og hvor det ville være forkert at miste sin åndelige tilstedeværelse.' Mange pinlige situationer under høflige middagsselskaber er et øjensynligt bevis for det problem.

Primært handler et gab om en ændring af hjernetilstanden. Forskerne har fundet ud af, at i situationer, hvor der er blodmangel i hjernen, gaber man oftere. Også narkomaner, som er på afvænning, gaber ustandseligt. Dog gaber skizofrene mennesker næsten aldrig.

Men det er ikke kun mennesker, som gaber. I zoologiske haver kan man for eksempel se, at både løver og ulve gaber. De gaber typisk en time før deres daglige ration af mad kommer ­ muligvis også fordi det oftest er det tidspunkt på dagen, hvor der er størst fysisk aktivitet. Også mandlige siamesiske kampfisk gaber ­ lige inden de skal til at angribe en rival. Og ifølge marinbiolog Arthur Myrberg fra universitetet i Miami gaber jomfrufisk i pauser mellem aktiviteter såsom at spise og gøre kur.

SMITTEFARE
Forestil dig et gab. Det begynder at spænde omkring kæbemusklerne, og uvægerligt bevæger tænderne sig fra hinanden. Munden åbner sig langsomt for vidt gab og du suger hurtigt en stor portion luft i lungerne for derefter, igen langsomt, og nogle gange med en stønnende lyd, at udånde den igen. Hvis det er et vellykket gab, kan du også høre det suse i ørerne, og måske træder der en smule væske ud af øjnene.

Hvis du befinder sig i selskab med andre personer, er der stor sandsynlighed for, at du har sat en kædereaktion i gang.

'Måske spiller et gab en rolle for synkroniseringen af en gruppes aktivitet,' siger psykologen Robert Provine fra Maryland universitetet i Baltimore Country, USA. En domino-agtig kaskade af gab i en gruppe af mennesker kan signalere, at der skal til at ske noget, og at man derfor skal holde sig vågen. Det synes specielt vigtigt hos primater, som typisk går på jagt sammen ­ en aktivitet som ville være farlig for den enkelte.

Men hvorfor vi gaber før vi skal i sove er stadig et mysterium, siger Beanninger. Måske skyldes det, at kroppen trods alt gør modstand mod at lægge sig til at sove ved at holde lidt gang i musklerne. Men ultimativt må den give op. Træthed er stærkere end trangen til at gabe.

0 comments:

There was an error in this gadget