Først var der forbudet

Definitionen af os selv som en kultur er, ifølge Lars Henrik Schmidt, vores mulighed for at sige fra over for ting og teknikker, vi kan bruge, men ikke behøver at bruge

Af Robin Engelhardt og Ida Damgaard Andersen

Man skal ikke gøre alt det, man kan gøre, spørgsmålet er, om man vil gøre det, man kan gøre. Det gælder både de teknologier, man er i stand til at bruge i dag, som f. eks. fosterdiagnostik, og de teknologier, vi i fremtiden vil kunne anvende på os selv og på vores børn.

Det siger Lars Henrik Schmidt, som er medlem af Etisk Råd og direktør for Danmarks Pædagogiske Institut. Han mener, at det afgørende ved at diskutere disse problemstillinger, er formuleringen af, hvad han kalder ærkeafståelser. Ærkeafståelser er de grænser, man laver inden for et kulturelt fællesskab.

'Det afgørende ved at diskutere sådan noget som ærkeafståelser er grænsediskussionen. De grænser, man laver indenfor et kulturelt fællesskab, er kulturelle; dvs. andre kulturer kunne sætte andre grænser. Det er en simple pointe. Hvis vi bliver en kultur, som ikke afstår fra noget bestemt, så er vi ikke længere en kultur. Det kan godt være at vi er et samfund, men vi er ikke en kultur.'

Lars Henrik Schmidt peger på, at der i alle kulturer vil være noget, man afstår fra. For eksempel er spiseforbudet i den jødiske lære et forsøg på at sige, at der er noget, man ikke kan.

'I skabelsesberetningen er der noget, vi ikke må. Vi må ikke spise af kundskabens træ. Hvad kom først; det var forbudet, og det var en markering af en kulturel fødsel, fordi en kultur kun kan være en kultur for så vidt den ikke er almen. Et menneske er et menneske, fordi det ikke er et dyr.'

URFORBUD
Helt centralt i Lars Henrik Schmidts argumentation er begrebet om ærkeafståelser, eller urforbud.

'Med de nye teknologier som f.eks. fosterdiagnostisering og den nye inseminationsteknologi støder vi imod grænsen af incestforbuddet, og vi støder imod mordafståelsen, når man når til fosterdrab og medlidenhedsdrab.'

'Som kultur har vi besluttet os, at det sociale liv først begynder efter den 12. uge. Derfor er det ikke et mord, at slå et foster ihjel før den 12. uge. Men det er social konvention, og andre kulturer vil gøre det anderledes. I vores tidspunkt af historien har vi lavet en distinktion mellem aflivning og mord, sådan at man betragter en cellevækst i en kvindes krop frem til den 12. uge på linie med f.eks. en forkølelse, eller på linie med en smitsom sygdom, altså en ukontrolleret cellevækst, som du ikke behøver at drage omsorg for før efter 12. uge,' siger han.

EUGENISK TANKEGANG
'De nazistiske eugenikere mente jo, at man først skulle beslutte sig for at et barn var født, tre uger efter at det var født. Og det var jo en rimelig snild teknik, fordi så havde det vist sig, hvad der ville være af skavanker og den slags ting. Det eneste, der i dag er sket i forhold til denne eugeniske tankegang, er, at vi er rykket langt tætte på, dvs. vi kan afgøre om et barn skal være et født barn allerede tre måneder før den biologiske fødsel, istedet for at vente tre måneder efter den biologiske fødsel. Det er en teknologisk forskel, ikke en mental forskel.'

En anden mulig afståelse er ifølge Lars Henrik Schmidt fosterdiagnostikken.

'Det at opdage noget negativt med en diagnosticering har kun én konsekvens i Danmark i dag, og det er en abort. Man får kun foretaget disse diagnosticeringer med henvisning til, at hvis der er noget galt, så kan der bevilliges en abort. Vi kan jo ikke behandle på et foster.' Et yderligere problem er den store risiko, der ligger i at få foretaget en fostervandsprøve. Prøven indebærer en risiko på én procent for, at et ellers rask foster går tabt.

'De fleste læger tænker, at det er en meget lille risiko, men jeg mener, at enhver kvinde, der får taget en fostervandsprøve i dag, tager en stor chance. Det er der ikke ret mange, der fortæller hende. Hun tror måske ligefrem at det er noget man skal. Det er det naturligvis ikke, det er et tilbud.'

'Risikoen svarer til, at man sender 300 mennesker under Storebælt, og der kommer kun 297 op igen. Hvis man siger det til almindelige mennesker så synes de, at det er en ret stor chance at tage.'

EUGENIK OG ÆSTETIK
Han mener netop, at kulturen hviler i den form for afståelser, så muligheden for at sige nej er til stede.
  ­ 
Men når mange mennesker gerne vil ændre alt muligt på deres barn, kan det så ikke tænkes, at resultatet er en skævvridning af konkrete evolutionære udviklinger, som f.eks. ufrugtbarhed. Når videnskaben ikke er perfekt, så kan det vel ske, at de frie valg, vi træffer, er de forkerte, måske fatale ting ?
'Jo, men der vil jeg holde fast i, at der ikke findes et samfund, som ikke er eugenetisk. Den traditionelle form for eugenik er æstetik. Det handler altid om at vælge med omhu; at vælge hvem man vil give sine gener til, vælge sit barn, osv. Æstetikken ligger forud for konceptionen. Valget i donorregistret ligger forud for konceptionen. Men nu er vi parate til at tage chancen i den betydning, at vælge vores barn, f.eks. at vi vil have blå øjne, og hvis lægen så kommer og siger, at nej, dette foster har ikke blå øjne, så siger vi: åh, jamen så var det ikke et barn alligevel, så var det en forkølelse. '

'Man skal ikke gøre alt hvad man kan gøre, spørgsmålet er, om man vil gøre det man kan gøre. Vi ser hele tiden en situation, hvor villen suspenderes i mellem kunne og skullen. Vi kan tilbyde dig det her, og så tænker patienten, at han må gøre det. Men hvor er overgangen fra denne kunnen til skullen. Hvor er villen? Min pointe er ikke til at opfordre folk til at sige nej. Min pointe er blot at gøre opmærksom på, at der ikke er nogen automatisk overgang fra kunne til skullen. Mellem kunne og skullen, der liger villen, og det der er problemet er, at den automatiseres, og det gør den i teknologien.'

KAN, VIL, SKAL ?
'Den villen, jeg snakker om, er ikke nødvendvis bundet til individet. For mig er villen også bundet til, hvad samfundet bestemmer, der må villes. Det er også en villen, ikke en teknologisk, men en beslutningsvillen.'
   ­ 
Men er det ikke en skullen for det individuelle synspunkt?
'Nej, det er ikke en skullen, som kan blive automatisk. Det er den store forskel. I den moderne medicin bliver overgangen fra kunnen til skullen automatisk, og det er det, der hedder teknologi.' 'Det er imidlertid ikke det samme som en demokratisk process, hvor en bestemt villen kan sætte sig igennem. Selvfølgelig vil den samfundsmæssige villen kunne være en modpol til den individuelle villen. Det er det moderne demokratiske problem, og det skal man ikke løse teknologisk, men politisk. Men problemet er der. Det er derfor, at den store modsætning indenfor det politiske ikke længere går imellem det offentlige og det private, men det går imellem den statslige frihed og den individuelle frihed,' siger han.

POLITISK ETIK
I takt med at humangenetikken har frembragt alle de nye teknikker, er antallet af etikere , af etiske råd, etiske filosoffer og debatører steget enormt. Men fra et kynisk perspektiv fungerer de snarere kun som en hob eftersnakkere til en udvikling, de ingen indflydelse har på. Er al den snak om etik med etikere ikke blot en slags lynafledning for en skræmt befolkning; en gallionsfigur for et skib, som er sejlet forlængst?
'Jeg kan godt forstå, at det spørgsmål må rejses, men jeg mener ikke helt, at det er tilfældet. For mig har det ikke været nogen simpel beslutning om, hvorvidt jeg skulle være medlem at Etisk Råd eller ej. Det er meget lettere at være etiker uden for Det etiske Råd.'

'Men jeg synes ikke, I har ret. Det biomedicinske er ikke grunden til, at der snakkes så meget om etik. Grunden er de sociale strukturer, nemlig at vi skal omgås folk på måder, som ikke på forhånd er afgjorte. Genkomsten af etikken handler om, at du skal omgås mennesker, som du ikke ved, hvordan vil reagere.'

'De eksisterende dilemmaer er et udtryk for, at der ikke findes overordnede principper, at der ikke findes almen kultur. Så den etik, vi har med at gøre i Det etiske Råd, er en politisk etik, som handler om, hvad man i en bestemt kultur kan blive ­ og nu er jeg præcis ­ ikke uenig om. Det etiske felt handler om, hvad man ikke er uenig om, og det forsøger vi at ramme.'

'For mig at se, handler etikken ikke om at dulme en skræmt befolkning. For mig handler det om at komme ind imellem kunnen og skullen. Det kan være vanskeligt for den enkelte borger at gøre det ene eller det andet, og derfor er det rart nok, at der findes nogen, som giver udtryk for deres meninger. Jeg har det fint med, at vi er uenige i det etiske råd. Vi repræsentere jo ikke befolkningen. Jeg repræsenterer ikke nogen som helst. Jeg gør bare et synspunkt gældende, og om det synspunkt nu også gør sig gældende i bredere forstand, er en afgørelse befolkningen er herre over,' siger Lars Henrik Schmidt, DPI.

0 comments:

There was an error in this gadget