Fra skabning til skabelon

Positiv eugenik i Kina er ikke tænkt som noget ondt ­ det er et kulturelt fænomen med bred opbakning, siger kinesiske genetikere

Fokus
Af Robin Engelhardt

Ordet eugenik har mange meninger. For de fleste betyder ordet en statslig tvangsforanstaltning, hvor en nations magthavere pålægger deres borgere en eller anden idealforestilling, om hvordan mennesker skal være. Men i en undersøgelse af kinesiske genetikere viser det sig, at eugenik er lige så positivt et ladet ord, som det var i Danmark i 1930 erne.

Et anonymt spørgeskema med 50 spørgsmål blev uddelt til over 400 kinesiske genetikere i 30 provinser i Kina. Resultatet af undersøgelsen viste, at langt de fleste støtter brugen af raceforbedrende indgreb i det menneskelige arvemateriale, til forskel fra deres vestlige kollegaer.

Til spørgsmålet om, hvorvidt regeringer skulle kunne forlange førægteskabelige genetiske tests svarede 86 pct. af de adspurgte, at det var rimeligt, hvorimod kun 5 pct. gav medhold til det samme spørgsmål i en tilsvarende gruppe af amerikanske genetikere. 91 pct. af de kinesiske genetikere syntes, at forældre, som begge har den samme sygdomsfrembringende genetiske mutation, ikke skulle have lov til at få børn; at partnere skulle kende til hinandens genetiske status før ægteskabet (92 pct.); at arbejdspladser skulle kunne tilbyde genetiske undersøgelser for hjertesygdomme, kræft og sukkersyge (94 pct.), og at resultaterne skulle indgå i en jobsamtale (86 pct.); at regeringen skulle undersøge nyfødte børn for Huntingtons chorea (85 pct.), for anlæg til kræft (85 pct.), alkoholisme (69 pct.) og Alzheimer (61 pct.) ­ sygdomme, som ofte først opstår senere i barnets udvikling, nogle først i voksenalderen.

BARNETS AUTONOMI
Genetikere i de vestlige lande er for størstedelen modvillige overfor at genteste børn, fordi de anser det for en krænkelse af barnets autonomi. I Kina derimod anses sådanne tests på børn som acceptable, fordi 'forældrene skal have mulighed for at bestemme over deres børn og have ret til at ændre deres liv. Barnet ses som en del af et kollektiv, nemlig familien, snarere end som et potentielt autonomt individ.' Hvad, et sundt barn er, afhænger derfor i høj grad af landets kulturelle baggrund.

Undersøgelsen er blevet offentliggjort i The American Journal of Human Genetics (vol. 63). Lederen af undersøgelsen, Xin Mao fra West China University of Medical Science, forsvarer sine landsmænds indstilling: 'Den kinesiske kultur er en anden', siger han. Den er en kultur, 'hvor tingene er fokuseret på samfundets bedste, og ikke på den enkelte.' 'Det vil chokere mennesker i vesten, men min undersøgelse reflekterer samfundets kulturelle common sense', siger Xin Mao.

I Kina er der også bred konsensus om en vedtaget lov fra 1994, som blandt andet siger, at læger gerne må afbryde en graviditet, hvis barnet 'har en mangel af seriøs karakter', som en uduelighedsgørende fysisk sygdom. En del af grunden til den positive indstilling overfor den form for racehygiejne kan findes i kinesernes etbarns-politik: 'Hvis kineserne kun kan have et enkelt barn, vil de vælge det bedste,' siger Mao. Derfor ser mange kinesere ikke noget problem i at vælge de børn fra, som ikke måtte leve op til idealforestillingen om, hvad et barn er, fordi det ifølge Mao handler om at 'reducere antallet af dårlige gener i den fælles kinesiske arvemasse'. At han dermed diskriminerer de 50 millioner handikappede kinesere indrømmer han gerne.

0 comments:

There was an error in this gadget