Den er gal

Den nye teknik til at teste en ko for kogalskab er nem, hurtig og billig, men der er ingen, der bruger den.

Nu er det snart to måneder siden, at en schweizisk slagter fra det alpine kanton Zug med en ny og hurtig testmetode kunne bevise, at en øjensynlig rask ko var smittet med BSE, den såkaldte kogalskab.

Det revolutionerende nye i den opdagelse var, at man nu i princippet var i stand til at opfange inficeret kød længe før de synlige symptomer optræder, og dermed også inden kødet kommer på spisebordet.

Man skulle tro, at denne befriende, men samtidig alarmerende oplysning, havde sat en lavine af lovindgreb og forholdsregler i gang, bl.a. den at forberede installationen af det nye apparatur i alle europæiske slagtehuse.

Men nej. Som forbrugere skal vi stadig vente med at finde ud af, om kødet er sikkert, indtil vi har spist det.

På Interrail med BSE
I stedet blev det i EU’s veterinære Komité besluttet, at forbudet mod eksport af britisk oksekød ophæves i dag. Afstemning om forslaget endte otte mod fem (Danmark stemte for en ophævelse af eksportforbuddet).
Et herligt budskab til det engelske landbrug, kan det synes, men rundt omkring i de europæiske laboratorier og i diverse landbrugsministerier sidder der enkelte forskere med en klump i halsen.

De er ikke så sikre på, at vi har overstået det værste. I Portugal fortsætter kogalskaben med at florere, i Holland fandt man for fjorten dage siden det fjerde tilfælde af BSE i oksekød og i Belgien og Frankrig rapporteres jævnligt om nye tilfælde. Irland har også været meget udsat, men den første juni i år kunne det irske oksekød igen eksporteres til de andre EU-lande.

Nu til dags er man sikker på, at BSE kan smitte mennesker. Den menneskelige form for kogalskab er en ny variant af Creuzfeldt-Jacob Sygdommen, som er tæt beslægtet med BSE.

I alt er der officielt rapporteret om 175.772 tilfælde af BSE og om 30 dødsfald blandt mennesker (29 i England og én i Frankrig).

Skjult smitte
Men de uofficielle tal er der ingen, der kender.

Den uafhængige ekspert i BSE, Roy Anderson fra Oxford University, siger til det videnskabelige tidsskrift New Scientist, at der efter uofficielle estimater stadig er omkring 2-300 mennesker om året i England, som spiser BSE-inficeret kød uden at vide det.

Mange eksperter er bange for, at der finder en skjult epidemi sted, men de tests, der skal til for at afdække den, bliver ikke foretaget.

Man gætter nok ikke helt forkert, når man mener, at årsagen til disse utilladelige forhalinger kan findes i slagteriernes økonomiske prioriteringer.

Men ifølge en artikel i New Scientist forklarer én af forskerne bag den nye teknik, Markus Moser fra firmaet Prionics i Zürich, at “de schweiziske tests kostede omkring 150 kroner per ko.” Størstedelen af prisen gik til udstyr og løn, hvilket betyder, at en storstilet screening på alle køer ville nedbringe omkostningerne betydeligt.

Den videnskabelige rådgiver i BSE-spørgsmål, Tom Pringle fra Sperling Biomedical Foundation i Oregon, USA, mener, at hvis en screening redder menneskeliv, skal den bruges. Alt andet er uacceptabelt.

Men bag den tøvende holdning hos de europæiske regeringer ligger muligvis en endnu større bekymring:
“Der eksisterer en enorm frygt for, at en undersøgelse med de nye teknikker vil blotlægge en meget større smitte, end man nogensinde har kunnet forestillet sig var mulig,” siger Pringle.

0 comments:

There was an error in this gadget