Kambrisk eksplosion afblæst?

Nye fund antyder, at flercellet liv har eksisteret dobbelt så længe som tidligere antaget.


Af Robin Engelhardt

Fossiler fundet af palæontologiske forskere i Indien viser, at små ormelignende dyr, nedgravet under havbunden, antageligvis har eksisteret i over én milliard år.

Ét af de mere indirekte beviser, man benytter i palæontologiens udforskning af fortidige dyr og planter, er den Sherlock Holmes'ke sporsikring: Fodspor og andre kropsaftryk aflejret i sedimenter eller andre forsteninger kan være et næsten lige så godt bevis på et dyrs tidligere eksistens, som hvis man havde fundet det rigtigte fossil. Ved hjælp af disse såkaldte sporfossiler har nogle forskere i det seneste nummer af tidsskriftet Science kunnet stille spørgsmålstegn ved forestillingen om, at flercellet liv først er opstået i forbindelse med den kambriske eksplosion for cirka 540 millioner år siden.

Deres fund kan fortælle, at dyrerigets begyndelse tværtimod allerede startede i det små for cirka 1,1 milliard år siden. Science offentliggjorde allerede i februar en artikel, hvori en gruppe forskere viste, at nogle fossilfund fra den sydkinesiske provins Guizhou var omkring 580 millioner år gamle, dvs. 40 millioner år ældre end den hidtil antagne grænse for de ældste flercellede organismer. Men nu er grænsen blevet skubbet dobbelt så langt tilbage.

Evolutionens Big Bang
Sporfossilerne, som altså ikke er forsteninger, men aftryk i forsteninger, blev fundet i det centrale Indien. Der er tale om ormelignende gange på omkring en halv centimeters bredde, der er blevet bevaret i gamle sedimentaflejringer nær landsbyen Chorhat, fra en tid, hvor det meste af området stadig var dækket af hav. Ormegangene blev fundet af den tyske geolog Adolph Seilacher fra universitetet i Tübingen, og hans medarbejder Pradip K. Bose fra Jadavpur universitetet i Calcutta samt Friedrich Pflüger fra Yale universitetet i USA, hvor Seilacher arbejder som gæsteprofessor.

Den kambriske periode er altid blevet betragtet som et evolutionært big bang , hvor overgangen fra encellet liv til flercellet liv har medført en sand eksplosion af nye dyr og nye arter. Argumentet for den tese har været, at der ikke er blevet fundet nogen fossilrester af flercellede organismer før den tid, men visse molekylære studier har vist, at den genetiske basis for flercellede organismer har eksisteret længe før, og at de manglende fossilfund derfor måske snarere skyldes, at de prækambriske organismer var bløddyr uden hårde kropsdele som for eksempel skaller eller knogler. Derfor ville disse ikke kunne forstenes på samme måde som deres mere hårdføre efterkommere. De nye fund antyder derfor, at dyrenes anatomi ændrede sig meget lidt i den prækambriske overgangsperiode, hvorefter den eksplosive fremkomst af nye dyr og nye arter i den kambriske tid satte et kapløb af darwinistisk evolution i gang, som foregik i et meget hurtigere tempo end tidligere.

Den afgørende evolutionære hændelse i Kambrium for knapt 600 millioner år siden var derfor 'ikke fremkomsten af flercellede organismer, men begyndelsen til organismer med hårde skeletter,' siger Seilacher.

Fup eller fakta?
Som så ofte før mente forskerne først, at det var falsk alarm: At ormesporene var blevet dannet af normale fysiske processer ­ af planters rodnet eller af termitters udgravninger senere hen. Men nærmere undersøgelser viste, at rillerne vitterligt var så gamle som stenen, at mønstrene var for uregelmæssige til at være et resultat af fysiske eller kemiske processer og for store til, at encellede organismer kunne have forårsaget dem. Ydermere varierede de indbyrdes spor i størrelse, hvorimod de enkelte spor bibeholdt deres størrelse i en forbavsende konstant grad. For Seilacher er konklusionen entydig: 'Chorhat-sporene kan kun forklares som et resultat af makroskopiske, ormelignende dyr.' Men kritiske røster har allerede meldt sig med andre forklaringer.

Bruce Runnegar, fra Universitetet i Californien siger, at aflange rørfossiler af multicellulære alger kunne forklare sporene: 'Vi har haft store problemer med at se forskel på sporfossiler og ægte rørfossiler', siger Runnegar ifølge Tidsskriftet New Scientist. Også Guy Narbonne, fra Queen s University i Kingston, Ontario, mener, at de første bevægelige dyr kom efter de ubevægelige dyr, altså langt senere end det tidspunkt, Seilacher angiver i sin artikel.

Tilmed angiver Martin Brasier fra Oxford Universitetet i det nyeste nummer af Tidsskriftet Nature, at man har fundet meget yngre fossiler i et sedimentlag, som ligger lige henover Seilachers. Det antydes dermed, at sporfossilerne end ikke er korrekt dateret.

Men Seilacher lader sig ikke slå ud. Han er en velkendt og berømt palæontolog, som i 1992 fik Crafoordprisen, Nobelprisen infenfor geologi. Selv har han afsløret flere falske sporfossiler, men nu er han sikker på selv at have fundet det afgørende bevis. Tiden må vise, om han har ret.

0 comments:

There was an error in this gadget