Dansk middelmådighed A/S

Politikerne og lærerne er bekymrede. Det 20. århundrede går mod sin afslutning; den teknologiske udvikling har fået større indflydelse på dagligdagen for alle mennesker i vort land, mens vores børn bare bliver dårligere og dårligere til matematik og naturvidenskab. Alt tyder på, at den teknologiske udvikling vil fortsætte med endnu kraftigere styrke i det næste årtusind, mens alt hvad børnene er i stand til, er at spille på computer. Med stigende hastighed har den teknologiske udvikling også fået indflydelse på landenes økonomiske succes, og for at sikre sig en acceptabel position i den globale konkurrence, er det for de enkelte lande blevet afgørende at uddanne befolkningen til de "intelligente" industrier som mikro-elektronik, computere, telekommunikation og genteknologi. Men hvor bliver de kloge samfundsborgere af?

Mange mener at vide, at kernen i en positiv udvikling hen i mod et fremtidens Danmark er, hvordan vi uddanner vores børn. Naturvidenskab og især matematik anses som de nøglefag, som kan hæve den efterhånden alt for lave standard, der ud fra manges synspunkt mest af alt ligner en udvikling hen imod den mindste fælles nævner. Elevernes interesse for disse fag er lav, især pigerne gider ikke, og lærerne aner ikke deres levende råd. Gruppearbejde og klasseprojekter synes ikke at virke. Nogle mener, at vi skal tilbage til de gamle autoritære indlæringsmetoder - med spanskrør og hvide høns. Andre mener at der skal lokkes med diverse eventyrlige projekter, "spændende" undervisning og lange frikvarter. Diskussionen havner tit i standpunkter om for mange eller for få bevillinger til uddannelsessystemet, om lærernes kvalifikationer, eller om elevernes dårlige opdragelse.

Den største undersøgelse nogensinde, Third International Maths and Science Studies (TIMSS), hvor over en halv million elever og over 15000 skoler i 45 lande deltog, har nu forsøgt at objektivere problemerne lidt, og sat tal på børnenes matematiske og naturvidenskabelige kunnen. For Danmarks vedkommende var der for de 13-årige børn 144 skoler og 2297 elever med i undersøgelsen. I den først rapport, som er blevet offentliggjort nu, figurerer kun 41 lande, da Argentina, Italien og Indonesien ikke nåede af udarbejde resultaterne til tiden, mens Mexico valgte ikke at offentliggøre sine resultater.

For Danmark er resultatet bestemt ikke flatterende. Danmark ligger på en middelmådig plads i matematik (som nr. 27) sammen med USA, og stærkt under middel (nr.34) i de naturvidenskabelige fag (som fysik, kemi, biologi og miljøfag). Kun Litauen, den wallonske del af Belgien, Iran, Cypern, Kuwait, Colombia og Sydafrika var dårligere. Også i forhold til vores nordiske brødre, Norge og Sverige, ligger Danmark sidst.

Både i matematik og naturfag var Singapore den absolutte topscorer. Undersøgelsen var i den første fase begrænset til 6. og 7. klasses elever, og i begge tilfælde var Singapore bedst.Også Korea, Japan og Tjekkiet klarede sig rigtig godt, samt Hong Kong og den flamske del af Belgien. En af de største overraskelser var den permanente bibeholdelse af landenes relative positioner. Selv lande, som ligger tæt ved hinanden midt i tabellen (som f.eks. Danmark og Sverige i matematik), bibeholdt deres relative position i forhold til hinanden i langt de fleste individuelle fag (og selv spørgsmål - se eksempler ). Så selvom spektret af de enkelte landes præstationer ligger tæt, viser deres positioner sig at være ganske stabile. Forskellen mellem top og bund er alligevel så stor, at Singapore scorede cirka dobbelt så meget som Sydafrika. De fire rigeste østasiatiske økonomier tog de fire første pladser i matematik.

I de fleste lande var kønsforskelle minimale i matematik, mens de var store i naturvidenskab. Især i Danmark var forskellen betydelig. Drengene udkonkurrerede pigerne, især i fag som fysik og kemi.

Forholdene i hjemmet havde stor betydning for elevernes præstationer i alle lande. Jo flere bøger der var i hjemmet og jo bedre forældrenes uddannelse var, jo bedre var deres børn til at svare på spørgsmålene. Også computer, ordbøger og eget skrivebord havde en positiv effekt, hvorimod antallet af timer foran fjernsynet havde en negativ effekt på børnenes indsats.

Det ser ud til, at størrelsen på de statslige udgifter til skoleuddannelsen havde mindre betydning for, hvor gode eleverne var. Det kan for eksempel ses på de østeuropæiske lande som ofte klarede sig bedre end lande som Norge, Sverige og Danmark, der er blandt dem, som bruger de fleste ressourcer på uddannelse i forhold til statsbudgetterne (hhv. 5,26% 4,92% og 4,80% af bruttonationalproduktet). Der findes selvfølgelig mange grunde til, at nogle lande underviser deres børn bedre end andre, men man kan ikke sige, at et højt undervisningsbudget som i Danmark nødvendigvis må føre til en kvalificeret undervisning.

Mange myter aflives, for eksempel ideen om, at antallet af timer, børnene bliver trakteret med matematik, er proportionalt med hvor gode de bliver til det. Realiteterne fortæller, at lande som Sverige og Holland, som i gennemsnit bruger hhv. 90 og 107 timer på matematik om året, ikke klarer sig dårligere end Danmark og New Zealand (hhv. 118 og 140 timer om året), der begge har en dårligere score. Õstrig topper med 172 timer matematik om året.

Heller ikke størrelsen af klasserne syntes at have nogen større betydning. De fleste lande underviser i klasser på under 30 elever, undtagen Sydkorea og andre østasiatiske lande, som typisk underviser klasser på over 40 elever. Tabellen antyder intet sted, at klassestørrelsen skulle have betydning for undervisningskvaliteten. Igen foruden Sydkorea var brugen af lommeregnere meget udbredt, oftest for at tjekke resultater eller til brug for de mere komplicerede udregninger.

Den hyppigste kritik over for sådanne undersøgelser har været, at de fremhæver kunstige kvaliteter som en hurtig opfattelsesevne og logiske egenskaber, og derved ignorerer de kreative elementer; at "kulturforskelle" ikke er taget med i betragtning; at nogle lande fremhæver en anden form for viden end andre; at de lande, hvis undervisning for børn i en bestemt aldersklasse indeholder flere af de undersøgte emner end andre lande, har en uretfærdig fordel; at nogle lande har en relativ stor befolkningsdel, som klarer sig rigtig dårligt, og derved trækker gennemsnittet ned, etc...

Mange af disse kritikpunkter blev imødekommet i undersøgelsen, siger en af organisatorerne Wendy Keys. Mange forholdsregler blev truffet, for at sikre den bedste mulig standard. Lærerne i de forskellige lande fik præcise instruktioner om, hvordan prøverne skulle forklares til eleverne, og uafhængige eksperter udvalgte kun de resultater, som var i tættest overensstemmelse med de givne krav om pensum og biografiske oplysninger.

Udfaldet var alligevel det samme som antydet i tidligere studier, hvilket igen peger på, at mange af kritikpunkterne tilsyneladende slet ikke har så stor en betydning som man umiddelbart kunne tro. Den nødvendige følgeslutning må derfor være, at den dårlige placering for lande som Danmark faktisk skyldes en dårlig præstation.

Hvad kan undersøgelsen så bruges til, andet end at aflive myter og fortælle om manglende statistiske belæg for diverse synspunkter? Ok, der findes ingen entydige korrespondancer hverken i forhold til antallet af undervisningstimer, eller antallet af lærere, antal af elever i klassen, budget, opdragelse eller kulturelle faktorer, ikke desto mindre er der en betydelig forskel landene imellem. Har internationale sammenligninger af den art noget konstruktivt at sige?

Ugemagasinet The Economist citerer Julia Withburn fra det britiske National Institute of Economic and Social Research, som har undersøgt hvordan der bliver undervist i matematik i Schweiz og Japan, som er to af de lande der på trods af mange indbyrdes forskelle klarer sig godt internationalt. Hun har fundet en række lighedspunkter:

- Megen tid bruges på basale matematiske færdigheder, som kræver forståelse for tal, frem for brug af værktøjer til at behandle dem.
- Eleverne lærer at regne i hovedet før de lærer at gøre det på papiret, og lommeregneren er normalt ikke tilladt.
- Kun standardiserede lærebøger, som har været testet og afprøvet igennem lang tid, tillades til undervisningen.
- Frem for gruppearbejde undervises børnene som hele klasser, hvor læreren adresserer sine spørgsmål til alle samtidig, og lader eleverne svare på tur.
- Hvis nogle børn falder bagud, bruges mange ressourcer på at give dem ekstraundervisning.

Om dette er de afgørende faktorer for succes i den internationale uddannelsesliga vil kun tiden vise. TIMSS-undersøgelsen vil senere offentliggøre yderligere resultater, som vil gå mere i dybden med undervisningsmetoderne i de enkelte landes skoler. Det komplicerede sammenspil mellem kulturelle, sociale og instruktionelle forhold vil så yderligere blive sat under lup.

17 spørgsmål til de kloge børn

Eksempler på spørgsmål fra undersøgelsen (tallene i de kantede parenteser angiver scoren i procent for nogle udvalgte lande).

1) Hvordan finder man ud af, hvor gammelt et træ er? [DK:91 Sverige:93 Hong Kong:39]

2) Hvad dannes når et atom taber en elektron: a) en ion b) et molekyle c) en neutron d) en isotop? [DK:17 Norge:19 Sverige:44 Slovakiet:77]


3) Hvilken af de følgende processer er IKKE nogen kemisk forandring: a) at koge vand b) rustne jern c) brænde træ d) bage brød? [DK:32 Norge:12 Sverige:22 Singapore:62]


4) Ordene trøje, tråde og fibre kan sammensættes sådan: En trøje består af tråde, som består af fibre. Brug ordene molekyler, atomer og celler til at danne en sådan sætning. [DK:29 Norge:29 Sverige:39 Singapore:66]


5) Et æble hænger på et træ. Hvornår virker tyngdekraften: a) når det falder ned b) både når det hænger og falder ned c) når det hænger, falder ned samt ligger på jorden d) ingen af stederne? [DK:51 Sverige:59 Ung./Hong Kong/Slovakiet: ca. 75]


6) Hvorfor er ozonlaget vigtigt? [DK:29 Sverige:69 Norge:71]


7) Hvilken gas findes der mest af i atmosfæren: a) nitrogen b) oxygen c) kuldioxid d) hydrogen? [DK:11 Norge:27 Singapore:58]


8) Hvor mange ben og kropsdele har alle insekter? [DK:41 Norge:57 Sverige:61 Japan:82]


9) Hvorfor går et stearinlys ud, når man holder en glasklokke hen over? [alle ca. 95]


10) Hvad er årsagen til syreregn: a) spildt syre fra kemiske fabrikker pumpet i floder b) syre fra kemiske fabrikker der fordamper i luften c) gasser fra kul og olie opløst i vand i atmosfæren d) gasser fra airconditionanlæg og køleskabe som er undsluppet i atmosfæren? [DK:27 Sverige:31 Norge:31 Tjekkiet:45]


11) Hvad er hovedfunktionen af kloroplast i planteceller: a) at absorbere lysenergi og lave mad b) at fjerne spildprodukter ved aktiv transport c) at producere kemisk energi fra mad d) at kontrollere cellernes form? [DK:60 Sverige:67 Norge:43 Hong Kong:86]


12) Skriv er større brøk end 2/7. [DK:65 Sverige:78 Norge:84]


13) Hvis prisen af en dåse bønner er steget fra 8 kroner til 10 kroner, hvad er stigningen i procent? [DK:22 Sverige:32 Singapore:78]


14) Hvad er forholdet mellem længden af siden af et kvadrat til dets omkreds: a) 1/1 b) 1/2 c) 1/3 d) 1/4? [DK:35 Sverige:47 Japan:80]


15) Hvis m repræsenterer et positivt tal, hvilke af følgende udtryk er ensbetydende medm+m+m+m: a) m+4 b) 4m c) m4 d) 4(m+1)? [DK:36 Sverige:51 Norge:52 Rusland/Tjekkiet/Japan/Singapore/Slovakiet/Hong Kong: over 75]


16) For at lave en bestemt farve, blander Alan 5 liter rød maling med 2 liter blå maling og 2 liter gul maling. Hvad er forholdet mellem rød maling og den totale mængde af maling: a) 5/2 b) 9/4 c) 5/4 d) 5/9? [DK:31 Sverige:64 Singapore:95]


17) En klasse har 28 elever. Forholdet mellem piger og drenge er 4:3. Hvor mange piger findes i klassen? [DK:35 Sverige:24 Singapore:92]

(SVAR: 1) tæller ringene 2) ion 3) koge vand 4) En celle består af molekyler som består af atomer 5) alle steder 6) pga. farlig stråling 7) nitrogen 8) seks og tre 9) flammen forbruger alt ilt 10) c 11) a 12) 3/7 f.eks. 13) 25% 14) 1/4 15) 4m 16) 5/9 17) 16.)

0 comments:

There was an error in this gadget