Langt ude

Selvom argumenterne for liv på Mars er ligeså mikroskopiske som de fund, de bygger på, er der alligevel god grund til for første gang at fæste lid til påstanden. Og så passer det det nedskæringstruede NASA fint.



Af Robin Engelhardt
  
"Alle vidnesbyrd peger på den mest simple forklaring: at det er rester af en tidlig livsform på Mars.", sagde David McKay, lederen for NASA's forskningsgruppe. Dermed var der i sidste uge sørget for vild begejstring blandt videnskabsmænd over hele kloden. "Don't panic" stod der hysterisk på forsiden af The Daily Mirror, og danske aviser var straks ærgerrige efter at citere fysikeren Jens Martin Knudsen: "Vort verdensbillede er totalt forandret".
  
Andre aviser var lidt mere tilbageholdende med at finde superlativerne frem. Godt nok troede man på, at nyheden om stenen fra Mars ikke kom i form af en grøn sommeragurk - det var der for mange opstemte forskere til, men man var ikke helt klar over, hvorvidt hele showet hang sammen med NASA's budgetunderskud og marsmissionernes finansielle fremtid.
  
For at starte ved begyndelsen, så er den forunderlige sten, hvori man har fundet disse "mikrofossile rester" en meteor ved navn ALH 84001. Oprindeligt skal den være blevet slynget ud af Mars tyngdefelt ved et nedslag af en asteroide cirka femten millioner år tilbage, og siden da have været på interplanetarisk rejse indtil den for tretten tusind år siden landede på Antarktis. Den blev fundet i et område kaldt Allan Hills (deraf navnet ALH) for cirka tolv år siden.
  
Forskerne havde et vanskeligt job. Forudsætningen for at lede efter spor af liv i en marsiansk stenklump kan kun ske på basis af, hvad man ved om livet på Jorden. Derfor vil enhver observation af nogle livsindikatorer fra Mars altid skulle ligne liv fra Jorden, for ellers ville man ikke kunne genkende dem.
  
Forskernes bevisførelse foregår i fire dele. Første del forklarer, at stenen har været en del af overfladen på Mars, i en tid hvor vores egen jordklode endnu knapt var dannet, men hvor der på Mars sandsynligvis allerede var vand og luft og alt det nødvendige til opretholdelsen af liv. Stenen fra Mars skulle være blevet dannet ved et vulkanudbrud for 4,5 milliarder år siden, ligget på marsoverfladen, hvor en sand asteroide-regn gav stenen en masse små revner. Efter et par milliarder år dannedes vand på planeten, og stenen blev skyllet af flydende vand og beboet af de postulerede bakterier.
  
Ud fra stenens isotopsammensætningen (isotoper er atomer, som vejer forskelligt alt efter hvor mange neutroner deres kerne indeholder) kan man fastlægge dens oprindelse, idet de forskellige områder i solsystemet har små fra hinanden afvigende blandinger af disse isotoper. Oxygen-atomet har ud fra analysen den for Mars karakteristiske isotopsammensætning.
  
Anden del af bevisførelsen fortæller, at ALH 84001 indeholder organiske forbindelser, hvormed kemikere mener komplekse carbonbaserede molekyler, som dog ikke nødvendigvis behøver at være et produkt af biologiske processer. Disse organiske stoffer har navnet polycykliske aromatiske hydrocarboner (pah'er), som typisk findes i kul, petroleum og grillmad, og så sandelig også - og her bliver bevisførelsen en smule vanskeligere - i andre meteoriter. Men heldigvis for forskerne er pah'erne i stenen fra Allan Hills ikke typiske for pah'erne på Jorden eller i meteoriterne, derimod er de typiske for bakterier, som langsomt fossileres i den proces hvormed sten dannes.
  
Tredje del forklarer, at der er små dele af jernoxid og jernsulfid, som også ser ud til at stamme fra biologiske processer. Jernoxidet kan være stablet på mange forskellige måder, men i stenen fra Mars har det formen af magnetit - en magnetisk krystalform, som bestemte bakterier, kendt som magnetosomer, udskiller for at kunne navigere i Jordens magnetfelt. Jernsulfidet er også et typisk produkt fra bakterier - nemlig dem som bruger svovl i stedet for oxygen til at respirere.
  
Den sidste og mest interessante indikator er at stenen indeholder små aflange karbonat-lommer, som kraftigt peger på en biologisk årsag, og lommerne indeholder muligvis rigtige fossiler. Nogle af karbonatlommerne er revnede, hvilket igen fortæller, at de umuligt kan være dannet efter at stenen faldt ned i Antarktis som meteorit. De må altså også stamme fra Mars. At mængden af pah'er, jernsulfid og magnetit tilmed er størst inde i og på overfladen af karbonatlommerne og ikke på ydersiderne af stenen, fjerner mistanken om en kontaminering af stenen med biologiske processer fra Jorden.
  
Karbonatlommerne synes at være bygget op lag efter lag, og de kemiske detaljer samt den orden hvormed de er dannet peger efter alt at dømme på biologisk aktivitet. På overfladen mener forskerne at kunne se fossilerne af disse marsianske kreaturer - deres størrelse er blot en milliontedel af en millimeter i omfang, omtrent samme størrelse som de mindste bakterier vi kender på vores klode.
  
"Hver enkel af disse indikatorer taget for sig, ville også kunne forklares ved hjælp af ikke-biologiske fænomener", tilstår forskerne i deres artikel i fagbladet Science, men "betragter man dem samlet, bliver de et bevis på, at der har eksisteret primitivt liv på Mars i dens tidlige historie."
  
Det er, hvad der nu skal diskuteres. Enkelte kritiske røster har allerede nævnt, at der ikke er fundet nogen som helst spor af cellemembraner, og den engelske professor Colin Pillinger medgiver, at "man jo helst ville se noget mere specifikt, som f.eks. fedtsyrer eller aminosyrer - byggestenene for proteiner." Men NASA-forskerne er åbne for kritik og indbyder til diskussion.
  
I deres hi-tech pressekonference forrige onsdag havde NASA inviteret palæontologen William Schopf, som skulle fungere i rollen som videnskabelig kritiker. Foran de løbende kameraer citerede Schopf exobiologen Carl Sagan: "ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser", og fremførte flere konkrete kritikpunkter, som skulle undersøges nærmere. Blandt andet nævnte han karbonatlommerne, som efter visse undersøgelser blev dannet ved temperaturer op til 700 grader Celcius, altså ved temperaturer, som ikke tillader liv.
  
En vis forsigtighed er nemlig på sin plads. En smule historie kan belyse hvorfor: I 1960'erne blev en anden meteor, kendt som Orgueil nedslaget (1864 i Frankrig), meget berømt. I dens indre fandt man en stor mængde organiske molekyler, som man antog for at være mikroskopiske fossiler. Det var de ikke. Et af den var et brandbægerpollen og et andet simpel aske.
  
En anden meteor, som styrtede ned i den australske ørken i 1969, indeholdt mere end 50 forskellige aminosyrer (mennesket behøver 20), hvilket fik astronomer til at lytte efter organiske molekylers svingninger i rummet. Siden da har man forskellige steder i universet fundet både myresyre, alkohol og endda eddike.
  
Da rumskibet Viking landede på Mars i midten af 1970'erne for at undersøge overfladen for mulige livsformer, troede man også en kort overgang, at det myldrede med liv. Det gjorde der ikke. De gasser der udvikledes under eksperimenterne, viste sig vednærmere undersøgelse ikke at stamme fra biologiske processer, men fra den stærke ultraviolette stråling, som på den atmosfæreløse Marsoverflade kan katalysere næsten hvad som helst. Hele NASA's rumforskningsprogram fik en næse og blev stærkt nedprioriteret i det følgende.
  
Troen på en broderfolk på Mars har altid været et latent menneskeligt ønske. Allerede i forrige århundrede fremsattes flere teorier om marsmænd og højtudviklere civilisationer. En af årsagerne var den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, som havde observeret nogle "canali" på overfladen. Oversættelsen til "kanaler" var nærliggende, hvilket fik folk til at tro, at disse "kanaler" var kunstigt skabt.

Teorier om marsiansk landbrug og krigeriske invasioner levede langt inde i vort århundrede, og selvom forskere forlængst havde vist, at overfladen på Mars var en kæmpe dybfryser, hvor de fleste luftarter havde forladt atmosfæren på grund af den lave gravitationskraft, forblev myten om marsmænd en hårdnakket bestanddel af folkefortællinger og skønlitteratur, hvoraf den vel nok mest kendte er H.G.Wells roman Klodernes kamp.

Men det er ikke kun den historiske erfaring, som påkalder sig en umiddelbar forsigtighed overfor nyhederne. Alene den omstændighed, at de ledende forskere bag opdagelsen kommer fra NASA - den institution, som af alle er særdeles prisgivet overfor folkelig interesse og politisk (og dermed økonomisk) opbakning - fremkalder visse forbehold.
  
Effekten udeblev i hvert fald ikke. Både republikaneren Newt Gingrich og vicepræsident Al Gore reagerede entusiastisk på nyheden, og lovede NASA's administrerende direktør Daniel Goldin flere bevillinger, og præsident Bill Clinton annoncerede et stort møde endnu i år, hvor de videnskabelige resultater samt hele USA's rumprogram vil blive diskuteret: "Jeg er fast besluttet på, at det amerikanske rumprogram vil lægge hele sin intellektuelle kraft og energi bag udforskningen af flere beviser for livet på Mars", sagde han.
  
Yderst kærkomment for NASA, som i de sidste par år har måttet opleve alvorlige budgetnedskæringer. For at fjerne underskuddet skulle rumprogrammets bevillinger efter planerne for næste år falde fra $2 milliarder til $1,8 milliarder, og nedgangen skulle have fortsat i endnu fem år.
  
Blandt forskere over hele kloden er der megen goodwill og håb på, at beviserne holder tæt denne gang. De amerikanske politikere håber selvfølgelig også på nye store opdagelser indenfor rumforskningen.
  
Resultatet af hele balladen omkring stenen ALH 84001 fra Mars vil sikkert ende med en økonomisk opbakning til marspojekterne, hvad enten der er liv i lommerne på karbonaterne, eller politikerne er i lommerne på NASA.

Men man kan være rimelig sikker på, at det hele ikke kun er en grøn agurk fra Mars. Der er ingen tvivl om, at forskerne fra NASA har kastet bolden op, og lavet et gedigent stykke videnskabeligt arbejde, som vitterlig giver stærke indikationer på, at der har eksisteret liv på Mars, men beviser eller ej - den eneste måde, hvorpå man virkelig kan be- eller afkræfte deres teori er, at sende et rumskib derop for at hente nogle prøver. Og det er lige hvad NASA ønsker.
  
Et flot videnskabeligt arbejde - et kunststykke.

0 comments:

There was an error in this gadget