Hvorfor ligner vi ikke søpølser?

Forskere er i fuld gang med at kortlægge organismers genetiske materiale, men der langt til at forstå deres rumlige organisation.

Af Robin Engelhardt

Er mennesket en maskine? Er vores krop kun et værktøj, for at vores gener kan overleve den dødelige materie? Er den information, som vores gener koder, et synonym for vor sjæl? Er vi det papir, en ukendt fortælling bliver skrevet på?

Denne slags spørgsmål og tvivl går man nu om dage til en molekylærbiolog for at få svar på. Det er ikke længere præsten, som kigger dig dybt i øjnene med et kors i hånden, og det er heller ikke lægen, som kigger dig dybt i munden med en pind i hånden - nej, det er genetikeren, der tapper en dråbe blod, centrifugerer, analyserer og udlæser den streng af baser, som udgør de informationsbærende dele af dit DNA. Du er fuldstændig gennemskuet, for dine baser koder for dine aminosyer, som danner dine proteiner, som koder for dine kropsfunktioner, som koder for dine hormoner, dine impulser, følelser, vilje...

Nu skal man ikke fortvivle, for dette er heldigvis kun en karikatur af det nye genocentriske verdensbillede, men vi har trods alt kun set starten. Det første virus, som blev kortlagt fundstændigt, var
There was an error in this gadget